Vindmøller Archives - Carstens blog

Læserbrev: Sådan mindsker kommunen risikoen for klagesager

I en artikel i Folketidende i lørdags om vindmøllesagen ved Bogø Inddæmning, udtaler viceborgmester Henrik Høegh fra Venstre: Jeg vil tro, at uanset om det drejer sig om store sommerhuse eller vindmøller at man fremadrettet afventer byggestart, til alle klagesager er afgjort”.

Man kan få den tanke, at Henrik Høegh ser en fremtid for sig, hvor kommunen planlægger noget, der er så meget på kant med loven, at der vil komme flere og flere borgerklager herom til diverse klageinstanser.

Jeg vil gerne foreslå en løsning, der er langt bedre for såvel bygherre som ejere, men som også er langt bedre for borgernes tillid til politikerne og administrationen i kommunen:Jeg tænker, at det er en god idé, hvis kommunen ikke bare administrerer på autopilot.

En seriøs, saglig og grundig kommunal sagsbehandling inden et forslag sendes ud, vil minimere risikoen for at man ender i en situation, hvor det overhovedet kan komme på tale, at Naturklagenævnet, Planklagenævnet og diverse ministre med indsigelseskompetencer blive bragt i spil.

Hvad med f.eks. at lytte til de indsigelser, som borgerne og foreninger kommer med fra starten og dermed tage både dem og deres indsigelser seriøst i det videre arbejde. – Sagen om vindmøllerne i Bogø Inddæmning har jo med al tydelighed vist, at der findes masser af mennesker der enten har stor viden på området eller bare er rigtig gode til at sætte sig ind i sagerne – eller begge dele på samme tid.

Læserbrev: HOFOR vindmøller ved Bogø Inddæmning

I Folketidende den 3. april har HOFOR et læserbrev om opstilling af vindmøller ved Bogø Inddæmning.

Jeg oplever at læserbrevet er forsøg på at vinkle debatten i en bestemt retning, og derfor

ville det være rart, hvis HOFOR ville svare på følgende spørgsmål.

Er det ikke korrekt at HOFOR har bestilt, købt og betalt for udfærdigelsen af VVM-rapporten og Natura 2000-konsekvensvurderingen?

Hvem er det egentlig, læserbrevet er bestemt for; – er det lokalpolitikerne i Lolland kommune, der skrives til eller er det et forsøg på at oplyse borgerne i Lolland kommune?

I indledningen af læserbrevet defineres det, at der ”helt naturligt har været en ophedet debat”, og efterfølgende, at nu vil ”HOFOR gerne bidrage til debatten med viden og fakta”.

Problemet ved dette er, at HOFOR jo har en økonomisk interesse i projektet, og derfor ikke er en uvildig deltager i debatten.

Jeg har fulgt – og deltaget aktivt i debatten – siden sommeren 2020 og det har ikke været en ophedet debat. Derimod har ordentlighed og saglighed været kendetegnende for debatten.

Hofors ønsker i læserbrevet at signalere saglighed og grundighed ved at bruge ord som: Miljøkonsekvensvurdering .. rapporten .. Dansk Bioconsult .. observationer .. Natura 2000-konsekvensvurdering .. udarbejdet af NIRAS .. resultaterne af undersøgelserne .. konklusionen af miljøkonsekvensvurderingen .. grundige analyser .. saglige vurderinger ..

Alle disse ord kunne have vægt, såfremt de afspejler uvildige eksperters viden, men falder til jorden i fald eksperterne er købt og betalt af HOFOR.

Hans Jakob Martinsen (HOFOR) skriver ”Det vigtige er her, at en ny vindmøllepark ikke visuelt må fremstå uharmonisk i samspillet med eksisterende vindmølleparker.”

Umiddelbart skulle man jo tro, at det er citeret fra en eller anden lovtekst eller bekendtgørelse, men det er det ikke. Det findes simpelthen ikke nogen steder i lovstoffet om opstilling af vindmøller.

Efterfølgende postuleres det så, som svar på det, der ikke står nogen steder ”at det kommer heller ikke til at ske i Bogø Inddæmning”

Tvært om siger lovstoffet således: ”Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig”. Fra bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. sept. 2019 §2. stk. 6

Det er altså den fælles påvirkning af alle anlæggene, der skal være ubetænkelig. Altså ikke blot Bogø Vindmøllerne og begrundelsen skal derudover være baseret på en landskabsanalyse (som fx landskabskaraktermetoden, LKM), der kan afdække det landskabeligt ubetænkelige i ændringen.

(- fra Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Naturstyrelsen 2015).

Det er altså noget andet end det, der skrives i læserbrevet.

VVM rapporten, der i øvrigt ikke er baseret på en landskabsanalysemetode, forholder sig ikke til den samlede landskabelige påvirkning, og der står f.eks. ikke et eneste sted i rapporten, at den samlede påvirkning af landskabet er ubetænkelig.

Rigtig mange har skrevet om visualiseringsbilagets mangler og udeladelser, og med god grund. Selv har jeg fundet flere faktuelle fejl i bilaget, hvilket for mig ikke øger troværdigheden.

Alene det faktum, at det har været nødvendigt at foretage en Natura 2000-konsekvensvurdering viser, at det ikke har kunnet afvises, at projektet har en væsentlig indflydelse på Natura 2000 området.

Når man skal konsekvensvurdere virkningen på et Natura 2000 område, skal det gøres efter et ”forsigtighedsprincip”, der, så at sige, står på naturens side.

Jeg har gennemgået rapporten og vil påstå, at de talværdier, der er brugt i udregningerne, favoriserer vindmøller og på ingen måde står på naturens side.

Selvom man således favoriserer vindmøllerne, kommer rapporten frem til, at HOFOR bliver nødt til at skære 2 møller væk fra projektet, ligesom der bliver foreslået diverse interessante afværgeforanstaltninger.

Men ifølge en EU-dom (”Hjertemuslingedommen” fra 2004) så er det ikke Natura 2000- konsekvensvurderingens opgave at foreslå metoder og afværgeforanstaltninger for at et projekt kan gennemføres. Den skal ”bare” på det stærkest videnskabelige grundlag dokumentere, at det er hævet over enhver tvivl, at naturen påvirkes af projektets gennemførelse.

Manden bag miljøkonsekvensvurderingen, som jeg antager HOFOR har betalt for, arkitekt Mogens B. Leth, har også været med til at skrive Lolland kommunes lokalplan 360-131 Vindmøller ved Bogø Inddæmning.

Vil det sige, at han på samme tid har arbejdet for såvel HOFOR som for Lolland kommune? Kan man være uvildig rådgiver på samme tid for både ansøger og bevilgende myndighed?

Jeg synes faktisk, at der er god grund til af være skeptisk overfor de mange eksperter og rapporter, der opremses i læserbrevet fra HOFOR.

Samme Mogens B. Leth er også manden bag miljøkonsekvensvurderingen for de 18 vindmøller (Vindpark Thorup-Sletten) i Jammerbugt og Vesthimmerlands kommune.

Miljø- og Fødevarenævnet samt Planklagenævnet har den 9. marts 2021 ophævet og hjemvist VVM-tilladelse samt Lokalplaner for Vindpark Thorup-Sletten, og da de 18 vindmøller allerede er opført og producerer strøm, står de to kommuner og bygherre i en temmelig penibel situation.

Sammenligningen mellem de 18 vindmøller ved Thorup-sletten og vindmøllerne ved Bogø Inddæmning er nærmest skræmmende åbenlys, og jeg vil opfordre til at såvel HOFOR som kommunalpolitikerne og administrationen i Lolland kommune læser nævnets afgørelse.

Brev til byrådspolitikerne i Lolland kommune

Kære ….

Jeg skriver til dig fordi du sidder i byrådet her på Lolland, og derfor snart skal være med til at træffe beslutning om kommunen skal give tilladelse til opstilling af 8 vindmøller i Bogø Inddæmning.

I de seneste par måneder har det kommunale Danmark været rystet af sager, hvor den kommunale administration og de lokale politikere har givet tilladelse til, og i flere tilfælde også igangsat bygge og anlægsprojekter, som efterfølgende er kendt ulovlige og derfor er beordret stoppet eller direkte nedrevet.

Den bedste kendte, og helt lokale sag, er naturligvis sagen i Guldborgsund kommune, hvor sagen om de 10 såkaldte poolhuse vist er ved at ende med, at husene skal rives ned og ejerne samt byggeselskab med stor garanti står klar med kæmpe erstatningskrav til kommunen. Dette er grundigt afdækket i Folketidende, – det er meget lidt kønt, og det rører uden tvivl dybt ved borgernes retsfølelse og tillid til hvordan kommunens forvaltning og politikere administrerer.

En anden sag, som er kendt fra dagspressen drejer sig om opførelse af et 166 hektar stort solcelleanlæg ved Gavnø gods i Næstved kommune. Her har indenrigs- og boligminister Kåre Dybvad Bek ganske simpelt underkendt kommunens afgørelse og udtalt:

“Man må ikke bygge så tæt på kysten og i et bevaringsværdigt landskab, og så har jeg sagt, at det kan man ikke få lov til. Det har sådan set været gældende lov, siden den sag startede. Nu er jeg så den, der træffer den endelige beslutning” siger han.

Altså en sag, hvor kommunens administration og politikere ifølge indenrigsministeren administrerer direkte imod den gældende lovgivning.

Se evt indslag fra tv2 east her: https://www.tv2east.dk/naestved/kommune-havde-godkendt-solcelleanlaeg-nu-har-minister-sat-en-stopper-for-projektet

Den tredje sag drejer sig om 18 vindmøller i Fjerritslev og Jammerbugt kommune, der er opført og har været i gang siden sommeren 2020. Disse er nu blevet underkendt af Planklagenævnet, der ganske enkelt har ophævet lokalplanen for området. Vindmøllerne er altså hermed opført på et ulovligt grundlag. Det er særligt hensynet til Natura 2000 området, som ligger tæt på vindmøllernes placering, der er begrundelsen herfor.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvilket hundeslagsmål der nu skal til at starte mellem ejere af vindmøllerne og kommunen, og næppe heller, hvem, der taber den kamp.

Se evt. indslag her: https://www.tv2nord.dk/jammerbugt/fremtiden-for-18-vindmoeller-er-usikker-skal-de-rives-ned-eller-vaere-mindre

Og nu til sagen:

Jeg er oprigtigt nervøs for, at Lolland kommune, hvis der gives tilladelse til opstilling af vindmøller ved Bogø Inddæmning, risikerer at blive den næste kommune i rækken, der får underkendt et stort bygge- eller anlægsprojekt, med deraf følgende store ekstraomkostninger, som uden tvivl vil belaste en, i forvejen, anstrengt kommuneøkonomi, og dermed os borgere i kommunen.

Derfor håber jeg, at du vil være meget grundig og læse alle høringssvar, og sætte dig grundigt ind i bilagsmaterialet til sagen, samt, måske i virkeligheden bare, lytte til den sunde fornuft, der siger, at det er ud over alle grænser forkert at ville opføre 8 vindmøller ved Bogø Inddæmning.

Jeg medsender høringssvar fra undertegnede og Langø Bylaug.

Vindmøller ved Bogø inddæmning – Høringssvar

Lokalplan 360-131 Vindmøller ved Bogø Inddæmning overholder ikke planlovens §5a. (Præciseret ved ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ”. Naturstyrelsen 2015)

Det drejer sig om, at

Der skal angives en funktionel begrundelse for placeringen
Der skal angives en planlægningsmæssig begrundelse for placeringen
Der skal være undersøgt for andre mulige placeringer udenfor kystnærhedszonen, før man kan give tilladelse til opstilling af vindmøller indenfor kystnærhedszonen.
Der skal redegøres for at opstillingen af vindmøller i landskabet er ubetænkelig.
Det skal godtgøres, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig.

Ingen af disse 5 forhold har Lolland kommune løftet, derfor kan der ikke gives tilladelse til at opføre 8 vindmøller ved Bogø Inddæmning.

Ifølge planloven §5a skal ”Kystnærhedszonen udenfor udviklingsområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed”.

Det er, jfr. planloven §29, stk. 2, pålagt erhvervsministeren at gøre indsigelse mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, hvis planforslaget er i strid med bestemmeler herom i planloven.

Fra ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller”. Naturstyrelsen 2015

Afsnit 4.7.7 Kystnærhedszonen

”Ved planlægning i kystnærhedszonen skal der tages størst muligt hensyn til landskab og natur. Samtidig skal planlægningen afvejes imod andre væsentlige miljøinteresser og bymæssige værdier ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning.

Det er muligt at planlægge for opstilling af vindmøller i kystnærhedszonen, hvis der kan lægges en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse til grund for den kystnære lokalisering. Vindforhold kan udgøre den fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog, at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystlandskab”.

Fra Planlægning i kystnærhedszonen: Miljømininsteriet, 2011:”Der må kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for arealer i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Hvis der foreligger de særlige begrundelser for at kommuneplanlægge i kystnærhedszonen, skal der i den efterfølgende lokalplanlægning redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet.

Ved planlægningen i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur. Samtidig skal planlægningen afvejes imod andre væsentlige miljøinteresser og bymæssige værdier ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning. Planlægningsmyndigheden skal derfor i fornødent omfang vurdere alternative placeringsmuligheder”.

Der gælder altså, at der skal være

a) En funktionel begrundelse for at placere møllerne inde i kystnærhedszonen, samt/eller

b) En planlægningsmæssig begrundelse.

c) Desuden skal kommunen have undersøgt alternative placeringen udenfor kystnærhedszonen.

Formand for Teknisk udvalg Leif Utermöhl har oplyst undertegnede ved mail af 2. november 2020:

”- Du spørger til den ”planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse” i forhold til kystnærhedszonen.

Området ”Bogø Inddæmning” har været udlagt til vindmølleområde, både i ”Vindmølleplanen 2010” og i de efterfølgende kommuneplaner. Dét er den ”planlægningsmæssige begrundelse”.

Den ”funktionelle begrundelse” er, at området er et godt ”vindmølleområde”, der er fine vindforhold, og samtidig er der langt til større bysamfund”.

Formanden har i samme mail netop ikke svaret på spørgsmålet om, hvilke alternative muligheder udenfor kystnærhedszonen, der har været overvejet, og hvorfor disse er forkastet.

Den funktionelle begrundelse er altså, at området er et godt vindmølleområde, da der er fine vindforhold og at der er langt til større bysamfund.
Den planlægningsmæssige begrundelse er, at det har været planlagt i kommuneplanen siden 2010.
Der er antageligt ikke undersøgt for alternative placeringsmuligheder.

Kommunens funktionelle begrundelse:

– Området er godt vindmølleområde, der er fine vindforhold og samtidig er der langt til større bysamfund.

Nej, dette område er ikke et særlig specielt godt vindmølleområde, hvis man ser på vinderessourcen, og det bliver på ingen måde begrundet, at placeringen af vindmøller her er bedre end så mange andre steder på Lolland.

Vindmøller er naturligvis afhængige af gode vindforhold, hvilket giver de bedste vindressourcer.

I vindmølletermer taler man om landskabets ruhed, hvorved der menes, de forskellige forhindringer vinden må passere, førend den når frem til møllen.

På landjorden kan der være skove, træer, master, bakker og dale m.v. der alt sammen er medvirkende til at vinden får et mere forstyrret eller turbulent løb frem mod møllen og dermed er ”kvaliteten” af vinden ikke så god som den kunne være, hvis der ingen forhindringer (ruhed) var.

Rent vindmæssigt er den mest optimale placering af vindmøller derfor på vandet, for der er ingen forhindringer for vinden.

Når man vælger at placere landvindmøller i kystnærhedszonen, må det, set fra en vindmæssig betragtning, være fordi man ønsker at udnytte den minimale ruhed, der kommer, når det blæser udefra vandet og ind på møllerne.

I Danmark blæser det overvejende fra en vest-, sydvestlig retning. Ved en placering af møllerne ved Bogø inddæmning vil det altså betyde, at vinden i størstedelen af tiden kommer skråt ”bagfra” i forhold til kysten. Vinden skal altså løbe hen over land med de forhindringer, som det nu giver. Altså ikke nogen optimal vindkvalitet.

Man har altså ikke med placeringen ved Bogø Inddæmning valgt den bedste løsning, rent vindmæssigt.

Ligeledes vil den påtænkte placering i 2 rækker delvist ”på langs” af den herskende vindretning, betyde at der skal større afstand mellem møllerne, for de ikke derved skal ”stjæle” hinandens vind.

Derved overtrædes kommunens retningslinjer for afstandskrav til møller, der opstilles i gruppe.

I VVM rapporten side 23 ses to vindkort, der viser vindhastigheder i hhv. 70 og 100 meters højde over terræn. I 70 meters højde (fig. 2.1) ses det, at vinden er stærkest ved Lollands vest- og sydkyst.

Går man derimod op i 100 meters højde (fig. 2.2) ses det tydeligt, at langt den største del af hele Lolland har fortrinlige vindressourcer.

Men rapporten konkluderer blot, at ”området (ved Bogø Inddæmning) hører til de meget gode vindområder i Danmark.”

Følgende spørgsmål er stillet i flere offentlige sammenhænge og i direkte mail til formanden for teknisk udvalg:

– I miljørapporten side 23 figur 2.2 ses en oversigt over vindhastigheder i 100 meters højde. De 2 foreslåede vindmøller vil have tårne på omkring 90 meter, således at vingernes centrum er i knapt 100 meters højde. Spørgsmålet er: Når nu kortet viser, at der er fortrinlig vind stort set overalt på Lolland i 100 meters højde, hvad er så den funktionelle begrundelse for at vindmøllerne skal placeres lige præcist i Bogø Inddæmning indenfor kystnærhedszonen?

Dette spørgsmål er aldrig blevet besvaret.

Hvis man skal godtgøre, at den funktionelle begrundelse for placeringen af møller ved Bogø Inddæmning, må argumenterne nødvendigvis vise, at man får en vindmæssig fordel ud af at placere møllerne indenfor og ikke udenfor kystnærhedszonen. Intet argument viser dette.

At vindforholdene ved Bogø Inddæmning udgør den funktionelle begrundelse for placeringen er hverken underbygget i VVM rapporten eller andre steder. Tværtimod – en placering indenfor kystnærhedszonen ved Bogø Inddæmning er ikke den mest optimale placering, hvad angår vindressourcen. I bedste fald er det blot en placering ud af mange mulige.

Kommentar vedrørende bemærkningen om at der er langt til større bysamfund:

Det fremgår af VVM rapporten side 58 at Nakskov ligger i mellemzonen, dvs mellem 4,2 og 9 km afstand fra møllerne.

Der er således heller ikke argumenteret for denne del af begrundelsen. – Eller man kan sige, at VVM rapporten fastslår at der netop ikke er langt til større bysamfund

Kommunens planlægningsmæssige begrundelse

– Området ”Bogø Inddæmning” har været udlagt til vindmølleområde, både i ”Vindmølleplanen 2010” og i de efterfølgende kommuneplaner. Dét er den ”planlægningsmæssige begrundelse.

Ifølge planloven §23a skal kommuneplanen vurderes hvert 4. år inden første halvdel af den kommunale valgperiode.

Denne vurdering skal foretages for at finde ud af, om der er behov for at revidere kommuneplanen. Siden 2010, må man derfor formode at der har været foretaget en vurdering med henblik på revision af hele eller dele af kommuneplanen i årene 2011, 2015, 2019.

Disse formodede revisioner har ikke haft nogen indflydelse på udpegningen af lokalplan 360-T11 Bogø Inddæmning.

I 2014 får Lolland kommune lavet en landskabsanalyse af hele kommunen efter LKM metoden.

Analysen udføres af konsulentfirmaet Niras, der skriver således om netop LKM metoden:

Landskabsanalysen stiller skarpt på landskabets karaktertræk, styrker, potentialer og udfordringer. Dermed giver den et nyt landskabeligt vidensgrundlag, der er målrettet forvaltning, borgere og politikere. Anbefalingerne kan implementeres gennem kommuneplan eller temaplaner og andre strategier.

Landskabsanalysen findes i dag på kommunens hjemmeside.

Området ved Bogø Inddæmning beskrives således i analysen:

– Hele området vurderes som værende særligt sårbar (side 40)

– Området vurderes sårbart over for flere store tekniske anlæg, som vurderes at have kumulativ effekt, der betyder forringet oplevelse af landskabet. (side 40)

– Den tidligere fjordbund og øerne er herudover også sårbare overfor mindre tekniske anlæg som f.eks. solceller. (side 40)

Under afsnittet ”Strategiske mål og anbefalinger” placeres Bogø Inddæmning i kategori 1 ”Stor landskabelig betydning med behov for beskyttelse”

Det hedder bl.a.: Området har stor landskabelig betydning med behov for beskyttelse, og har som udgangspunkt særligt karakteristiske landskaber med høj sårbarhed. Med behov for beskyttelse menes, at landskabernes specifikke karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder skal beskyttes mod forandringer, som kan svække og udviske disse kvaliteter. (side 44)

Konluderende hedder det:

Området har stor landskabelig betydning, samt behov for beskyttelse.

Store tekniske anlæg kan ikke anbefales, hvis det forringer landskabets visuelle, rumlige, naturgeografiske, strukturelle og kulturhistoriske værdier.

Kommunen burde på baggrund af Landskabanalysen fra 2014 have revideret kommuneplanen i 2015 og fjernet lokalplan 360-T11 Bogø Inddæmning.

Dette skete ikke.

– Det bemærkes, at hvor den oprindelige lokalplan fra 2010 tillader opstilling af 3 – 6 møller er dette ændret i 2016 (Kommuneplantillæg 49, 2016) således at der nu må opstilles 9 møller.

I juni 2017 udsender Miljøstyrelsen vejledning om hvorledes kommunerne skal implementere Grønt Danmarkskort i kommunens planlægning.

Følgende fremgår af vejledningen:

De nationale mål og krav er forud for hver kommuneplanperiode blevet beskrevet i en Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning. Af disse er det fremgået, at naturområderne og de økologiske forbindelser samt de potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser i kommuneplanen skal omfattes af retningslinjer for, hvordan de varetages, at de skal udgøre et samlet naturnetværk, samt indtegnes på kort. Det er endvidere fremgået, at der skal fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. Lignende krav forventes at fremgå af den kommende Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Samtidig udsendes oversigt over nationale interesser, som kommunerne skal implementere i deres kommuneplaner. Kommunerne skal planlægge under hensyntagen til nedenstående 4 områder, ligesom dette skal implementeres i kommuneplanen.

Vækst og erhvervsudvikling, f.eks. fastholdelse af store produktionsvirksomheder.
Natur- og miljøbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder.
Kulturarvs- og landskabsbevarelse, f.eks. bevarelse af strandenge, herregårdslandskaber og ådale.
Hensynet til nationale og regionale anlæg, f.eks. transportkorridorer.

Læser man de uddybende krav vedr. punkt 2 og 3 er det tydeligt at Grønt Danmarkskort er et ganske væsentligt bidrag til at udmønte de nationale interesser i kommuneplanlægningen

Til Grønt Danmarkskort udpeger Lolland kommune selv naturområder, potentielle økologiske forbindelser økologiske forbindelser m.v. og alt kan findes i kommuneplanen.

Der udfærdiges retningslinjer og politikker for, hvordan det samlede naturnetværk skal beskyttes mod indgreb, f.eks. tekniske anlæg.

I kommuneplanen findes landskabspolitikken:

Kommunen vil sikre de mest betydningsfulde, oplevelsesrige og sårbare landskaber. Det kan ske ved at friholde dem for byggeri, anlæg og ændringer, der ikke understøtter og styrker deres karaktertræk eller som forringer kvaliteterne.

Det fremgår af kortene på kommunens hjemmeside, at lige nøjagtig området ved Bogø Inddæmning rummer et kæmpenetværk af økologiske forbindelser. Området er både skovrejsningsområde og lavbundsareal, ligesom det karakteriseres som potentielt naturområde.

Natura 2000 området er en stor del af det Grønne Danmarkskort. Lokalplan 360-T11 grænser helt tæt op til dette.

Fra ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ”. Naturstyrelsen 2015 (side 25).

Konsekvensvurderingen (-af det påtænkte projekt) skal ske i lyset af bevaringsmålsætningerne for området, som er gunstig bevaringsstatus, jf. bekendtgørelsens § 4.
I vurderingen skal indgå evt. kumulative effekter, dvs. det påtænkte projekts virkning i sammen- hæng med eksisterende påvirkninger, herunder eksisterende møller.

Dokumenterer vurderingen, at gennemførelse af planen ikke vil kunne skade udpegningsgrundlaget og områdets integritet, kan planen vedtages. Planen må i givet fald ikke være til hinder for, at bevaringsmålsætningen kan nås.

Natura 2000-planerne kan indeholde mere specifikke bevaringsmålsætninger. Planerne og tilknyttede dokumenter indeholder desuden nærmere oplysninger om udpegningsgrundlag m.v.

Viser vurderingen at skade på udpegningsgrundlaget ikke kan afvises, kan planen ikke vedtages.

Dette særlige forsigtighedsprincip betyder i praksis, at muligheden for at opstille vindmøller i /eller i nærheden af et Natura 2000-område er udelukket, hvis det kan skade udpegningsgrund- laget. Det er især aktuelt for planer om store vindmøller i eller i nærheden af Natura 2000-områder, hvor der er flagermus eller fugle på udpegningsgrundlaget.

Fra vejlednigenen vedr. Grønt Danmarkskort:
Kommunerne bør i deres udpegning bl.a. overveje, om områder, som påtænkes udpeget til Grønt Danmarkskort, samtidig er udpeget til andre formål efter planloven, og om de to formål er forenelige.

På baggrund af kravene til Grønt danmarkskort og Natura 2000 området burde kommuneplanen være revideret og lokalplan 360-T11 Bogø Inddæmning burde være fjernet.

Dette skete ikke.

Derudover, og meget væsentligt, bør det nævnes at Nakskov Fjord i 2016 blev optaget under Friluftsrådets højtprofilerede naturparker. I 2018 blev den nationale cykelrute N8 omlagt, så den følger Nakskov Fjord. 2 områder, der støtter maksimalt op om kommunens ønske om, at

”Flere turister skal finde vej til Lolland-Falster, fordi de kan finde attraktive sommerhusområder, hyggelige bymiljøer, aktivitet og oplevelser langs kyster, varierede natur- og landskabsområder og velbevarede kulturmiljøer”. (Kommuneplanen vedr. Turisme)

I sig selv er der ikke lovgivning forbundet med dette, men man kunne jo nok tænke, at det ville have en vis indflydelse på revisionen af kommuneplanen, idet der vel er bred enighed, om at turisterne ikke kommer for at kigge på vindmølleparker.

I VVM redegørelsen står der i øvrigt følgende om cykelruterne: Både de eksisterende og de nye vindmøller ved Bogø Inddæmning kan ses fra cykelruterne. Møllerne vil være markante, men forventes dog ikke at udgøre nogen væsentlig gene for cykelruternes brugere.

Man synes altså at mene, at blot vindmøllerne ikke placeres direkte på cykelstien, betyder det ikke noget negativt i forhold til cykelturisterne.

Argumentet om at området har været udlagt til vindmølleområde siden 2010 undgår således behændigt at anerkende og forholde sig til det faktum, at lokalplan 360-T11 Bogø Inddæmning, af ovenstående grunde, skulle have været fjernet fra kommuneplanen såvel i 2015 som i 2019.

Hverken kommunen selv eller VVM rapporten har redegjort for den funktionelle eller den planlægningsmæssige begrundelse, og derfor kan der ikke gives tilladelse til opstilling af 8 vindmøller i kystnærhedszonen.

Fra ”Planlægning i kystnærhedszonen” udgivet af Naturstyrelsen i 2011.

Planlægningsmyndigheden skal i fornødent omfang belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen.

Formanden for teknisk udvalg har undladt at besvare en direkte forespørgsel om, hvorvidt Lolland kommune har undersøgt muligheden for alternative placeringer udenfor kystnærhedszonen.

Man må derfor formode, at dette ikke er undersøgt.

VVM rapporten

Fra ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller” Miljøministeriet, naturstyrelsen 2015, side 13

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi.

Målet er, at der som udgangspunkt ikke sker reduktion af de værdifulde landskaber, og at de gældende retningslinjer i kommuneplanen ikke svækkes. Hvis beskyttelsen af de særligt værdifulde landskaber reduceres i kommuneplanen, skal kommunen i redegørelsen til kommuneplanen begrunde den ændrede afvejning af interesserne. Begrundelsen skal være baseret på en landskabsanalyse (som fx landskabskaraktermetoden, LKM), der kan afdække det landskabeligt u-betænkelige i ændringen.

Der skal altså redegøres for at opstillingen af vindmøller i landskabet er u-betænkelig. Til dette har kommunen fået udarbejdet en VVM rapport.

Denne rapport er fragmentarisk og behandler forholdene enkeltvist. Derfor evner den ikke at give et sammenhængende billede af den kumulative påvirkning på landsskabet.

Det nævnes ikke i rapporten, at placeringen af de 8 vindmøller ved Bogø Inddæmning er u-betænkelig.

Den nu udfærdigede VVM rapport er ikke lavet efter LKM metoden eller nogen anden metode. Dette kan undre, eftersom LKM metoden nævnes i vejledningen og kommunen tidligere har anvendt denne. (Landskabsanalysen fra 2014)

Kommunen har således ikke afdækket det landskabeligt ubetænkelige i placeringen.

Visualiseringsrapporten

Fra Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller: (September 2019)

§ 2, stk. 6. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.

Der er udarbejdet et visualiseringsmateriale, som skal vise den landskabelige påvirkning af anlæggene. Dette fotomateriale udgøres af i alt 36 fotopunkter. (33 fra nær- og mellemzonen, 3 fra fjernzonen). Billederne er alle taget ind mod den foreslåede vindmøllepark ved Bogø Inddæmning.

Hvad fortæller de 33 fotopunkter fra nær- og mellemzonen?

I 23 af de 33 fotopunkter skrives der, at møllevingerne vil give et ”visuelt uroligt indtryk”.

I 17 af de 33 fotopunkter skrives der, at opstillingsmønstret er svært at opfatte. (I planloven står der, at vindmøller opstillet i gruppe skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster!)

I 11 af de 33 fotopunkter beskrives møllerne som værende tydelige ”tekniske anlæg”. (Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed ifølge planloven).

På 12 af de 36 billeder ses Savnsømøllerne og på 2 ses Kappelmøller. Fælles for billederne er, at de er taget på en diset dag og at der kun er taget et eneste billede fra vandsiden. Der er taget et billede fra Tårsfægen på en afstand af ca. 10 kilometer. Ikke et eneste billede fra digestien ved Store Riddersborg eller ved Lille Vejlø Skov, for ikke at nævne fra Enehøje eller Slotø, eller fra en båd i bunden af fjorden, hvor afstanden er noget kortere end 10 km.

Visualiseringsrapporten godtgør på ingen måde, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under et kan betragtes som ubetænkelig.

Lolland kommune har ikke løftet de lovmæssige krav, og der kan derfor ikke gives tilladelse til Lokalplan 360-T11 Vindmøller ved Bogø Inddæmning.

7 Meget store vindmøller ved Bogø Inddæmning

Journalist Marianne Knudsen skrev i onsdags i sin artikel i Folketidende om det nyligt afholdte videomøde om vindmøllerne i Bogø inddæmning således:

” – En biolog orienterede om, hvorfor antallet af vindmøller er reduceret fra 10 til 8 og rotordiameteren fra 136 til 128 meter. Det er sket, efter fugleoptællinger er analyseret af Niras.”

En rotordiameter på 136 meter?

Mig bekendt er det et forslag, der ikke er kommet til offentlighedens kendskab.

Har man opereret med et ”monster” af en landvindmølle, hvor vingediameteren er 66 % større end højden af tårnet?

Dette er helt ekstremt og langt ud over, hvad der er kommunens retningslinjer på området.

Eller bruger kommunen nu blot dette argument, at man ved at reducere fra (fiktive?) 136 meters rotordiameter til 126 meter, kan vise, at man virkelig tager de alvorlige anbefalingerne fra miljørapporten seriøst, hvilket jo umiddelbart lyder som en positiv ting?

Man kan nu også få den tanke, at det blot skal trække fokus væk fra, at man alligevel med 126 meters rotordiameter stadigvæk er langt over, hvad kommunens retningslinjer og statens anbefalinger foreskriver.

Jeg er pikeret over, at der skulle en sagesløs biolog til at oplyse om dette forhold.

Ligesådan gælder det for reduceringen af antallet af vindmøller fra 10 til 8.

I kommunens oprindelige lokalplan for området, som stammer fra 2010, står der at der må opsættes 3-6 møller. Dette ændres i kommuneplantillæg 49 i 2016 til at der højst må opsættes 9 vindmøller.

Hvorfor udsendes der så et høringsoplæg, hvor man foreslår 10 vindmøller?

De 2 vestligste møller i dette forslag skulle placeres mellem Bogøvej og Jordbjergskoven. Men der gælder en 300 meters skovbyggelinje og kommunens retningslinjer siger, at man skal være 150 meter fra vejen. (- 1 gange møllens højde). Ser man på de virkelige forhold, kan det derfor simpelthen slet ikke lade sig gøre at placere vindmøllerne der.

Placeringen mellem Bogøvej og Jordbjergskoven ville derudover betyde, at der skulle laves et tillæg til den oprindelige kommuneplan.

Disse forhold gør, at placeringen af de to vestligste møller mildt sagt ville have givet udfordringer.

Men så virker det jo oplagt, at de bare stryges, så kommunen igen kan sige, at man derved virkelig tager de alvorlige anbefalinger fra miljørapporten seriøst.

Men man kunne også godt få den tanke, at det alligevel aldrig nogensinde har været meningen, at der skulle opstilles 10 møller. At det bare blev sendt ud, for at have noget at ”handle med” i forhold til miljørapporten.

Er denne fremgangsmåde godt politisk håndværk eller er det bare ren og skær bondefangeri?

Jeg stillede et spørgsmål i videomødet, som aldrig blev besvaret. Jeg gentager det her, for måske er der en – evt. formanden for teknisk udvalg, der kan svare:

I miljørapporten side 23 figur 2.2 kan man se en oversigt over vindhastigheder i 100 meters højde. De 2 foreslåede vindmøller vil have tårne på omkring 90 meter, således at vingernes centrum er i knapt 100 meters højde, så det giver god mening med et sådant vindkort.

Mit spørgsmål er: Når nu kortet viser, at der er fortrinlig vind stort set overalt på Lolland i 100 meters højde, hvad er så den funktionelle begrundelse for at vindmøllerne skal stå lige præcist i Bogø dæmning indenfor kystnærhedszonen?

6. Vindmøller i Bogø Inddæmning

Kommunen har behandlet sagen om opførelse af vindmøller i Bogø Inddæmning i teknisk udvalg og hele materialet sendes snart i 8 ugers høring.

Materialet efterlader en del spørgsmål, og jeg vil gerne opfordre politikerne til at dele deres overvejelser med borgerne f.eks. gennem svar på nogle af spørgsmålene her i Folketidende.

Til en start vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende og gerne stille direkte spørgsmål dertil:

Hvis man vil placere vindmøller i kystnærhedszonen, skal man ifølge planloven redegøre for at placeringen af disse er ikke-betænkelig.

Til brug for dette er der lavet en visualiseringsrapport, hvor man forestiller sig, hvorledes vindmøllerne vil se ud i landskabet fra forskellige betragtningspunkter. I rapporten opererer man med 3 ”nærhedszoner” i forhold til vindmøllernes placering. Den første zone går fra 0 til 4,2 km fra møllerne, den næste fra 4,2 til 9,0 km og den sidste er mere end 9 km.

Der er 31 betragtningspunkter i de 2 nærmeste zoner og fra hvert betragtningspunkt er der taget 4-6 billeder, der viser et før – og efter opførelsen af vindmøllerne.

Hvert betragtningspunkt er ligeledes beskrevet i objektive vendinger.

Hvad fortæller de 31 fotopunkter så?

I 22 af de 31 fotopunkter skrives der, at møllevingerne vil give et ”visuelt uroligt indtryk”.

I 17 af de 31 fotopunkter skrives der, at opstillingsmønstret er svært at opfatte. (I planloven står der, at vindmøller opstillet i gruppe skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster!)

I 10 af de 31 fotopunkter beskrives møllerne som værende tydelige ”tekniske anlæg”. (Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed ifølge planloven).

Hvordan kan I som politikere være ikke-betænkelig ved møllernes påvirkning af omgivelserne på den baggrund?

Forholdet mellem vingernes størrelse og tårnhøjden.

Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger har betydning for, hvor harmonisk og æstetisk vindmøllen opfattes.

Man har gennem undersøgelser fundet ud af at det visuelt mest æstetiske forhold mellem højden af tårnet og vingerne er hvis vingernes diameter er mellem 10 og 20 % større end tårnhøjden. Bliver vingernes diameter større eller mindre bliver det uæstetisk at betragte.

Derfor er statens anbefaling at forholdet mellem tårnets højde og vingernes diameter bør ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35. Det vil sige at vingernes diameter ikke må være større end 35% af tårnets højde.

Det er vigtigt at huske at den samlede højde på møllerne ikke må overstige 150 meter, hvilket jo betyder at hvis man laver vingerne større, må man nødvendigvis lave tårnet mindre.

Lolland kommune har retningslinjer for opstilling af vindmøller.

Heri står netop at forholdet mellem navhøjde og vingernes diameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, netop som staten anbefaler.

Det betyder netop, at diameteren på vingerne må være mellem 10 og 35% større end højden af mølletårnet.

Kigger man visualiseringsbilaget igennem ser det ud som om at billederne er lavet med vindmøller, hvor vingernes diameter er omkring 40-42% større end tårnets højde. Læser man videre i selve VVM rapporten kan man læse, at der er 2 mølletyper i spil – og det forekommer, at det er den type med det største vingefang, man gerne vil have. Her er forholdet mellem mølletårn og vingernes diameter 1:1,45, altså vingernes diameter er 45% større end tårnets højde.

Dette er visuelt og æstetisk langt ude over anbefalingerne og kommunens egne retningslinjer.

Er det rigtigt læst, at I ønsker at give tilladelse til opstilling af møllerne med de største vinger, og hvis ja, hvorfor går I dermed imod såvel statens anbefalinger som kommunens egne retningslinjer?

Møllernes placering i et geometrisk mønster:

Også her er der nogle anbefalinger fra staten, som kommunen har gjort til sine egne og indskrevet dem i kommunens retningslinjer:

”Vindmøllerne skal placeres på linje og opstilles med indbyrdes samme afstand. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være mindst 2 gange rotordiameter og højst 4 gange rotordiameter”

Ifølge oplægget skal møllerne placerets i to lige rækker, men med forskellig afstand mellem møllerne i række 1 og række 2. – Altså går man imod egne retningslinjer.

Afstanden mellem de enkelte møller i rækkerne bliver op til 4,7 gange rotorens diameter. Også her går man imod egne retningslinjer.

Ifølge kommunens retningslinjer må man ikke placere vindmøller tættere på en vej end 1 gange vindmøllens totalhøjde, altså i dette tilfælde 150 meter.

Det fremgår af materialet at møllerne kommer til at ligge mellem 75 og 100 meter fra Langøvej.

Også her går man altså imod egne retningslinjer.

Hvad er grunden til at man så konsekvent går imod egne retningslinjer? – Og som et ekstra spørgsmål: Hvad skal man overhovedet med retningslinjer, som man alligevel ikke agter at følge?

Kære politikere.

Når I svarer på ovenstående så lad venligst være med at gemme jer bag konsulentrapporten, som Niras har lavet. Når alt kommer til alt, så er det jo jer der repræsenterer borgerne i kommunen og skal (gen-)vælges og ikke konsulentfirmaet.

4. Vindmøller i Bogø Inddæmning og nationale interesser

Hvert fjerde år offentliggør erhvervsministeren en oversigt over nationale interesser. Oversigten beskriver de gældende krav fra staten til kommunernes planlægning.

Med den moderniserede planlov fra juni 2017 er de nationale interesser præciseret til følgende fire nationale interesseområder:

Vækst og erhvervsudvikling – natur- og miljøbeskyttelse – kulturarvs- og landskabsbevarelse – hensyn til nationale og regionale anlæg.

Denne oversigt over nationale interesser til brug for kommunernes planlægning er gældende fra den 1. marts 2018.

I den forrige skrivelse til kommunerne om nationale interesser, der kom i 2013, var opførelsen af vindmøller specifikt nævnt.

Det er interessant, at opførelse af vindmøller er forsvundet i den nugældende oversigt, hvorimod det er af national interesse at kommunerne skal lægge vægt på natur- og miljøbeskyttelse samt kultur- og landskabsbevarelse.

Den næste oversigt kommer i 2021.

Hvordan mon staten heri beskriver kravene til kommunerne vedrørende etablering af vindmøller?

Et sandsynligt svar på dette fik vi i 2018.

Her indgik regeringen nemlig sammen med alle folketingets partier en ny energiaftale, hvor man enedes om at antallet af landvindmøller skal reduceres betydeligt og at fremtidig vindproduktion gradvist skal opprioriteres på havet. Der er enighed om, at antallet af landvindmøller skal reduceres fra de nuværende ca. 4.300 til 1.850 i år 2030.

Hvad er kommunens begrundelse for at ville give tilladelse til opstilling af 10 vindmøller i Bogø Inddæmning, når det så tydeligvis er i modsætning til regeringens og det samlede folketings ønsker?

3. Bogø Inddæmning og Grønt Danmarkskort

Med ”Grønt Danmarkskort” er samtlige landets kommuner forpligtede til at udpege og lave handleplaner for, hvorledes de vil beskytte, pleje og, i nogle tilfælde, udvide særlige naturområder i landet. Dette udgør Danmarks samlede indsatser for at styrke en grøn natur.

I Lolland kommune er det interessant at zoome ind på Bogø Inddæmning, hvor kommunen påtænker at give tilladelse til at opføre 10 vindmøller på op til 150 meters højde.

Hvordan harmonerer dette med det grønne Danmarkskort og hvordan beskriver kommunen selv i kommuneplanen, man vil beskytte dette område?

Området, klassificeret som ”det inddæmmende landskab”, er udpeget som sårbart og har betegnelsen ”et værdifuldt landskab”. I 2014 fastslog en landskabsanalyse, som kommunen havde fået lavet, at store tekniske anlæg ganske enkelt ikke kan anbefales anlagt der.

I kommuneplanen skrives der: ”i eksisterende naturområder må der ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus”.

Flot! Der er jo fin overensstemmelse mellem anbefaling og politikken/retningslinjen.

Zoomer man endnu mere ind og kigger på selve det Grønne Danmarkskort ses det, at området er fuld af skrøbelige og vigtige naturtyper, som f. eks.:

Naturarealer der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven (de såkaldte §3-arealer), potentielle naturområder (som er arealer, der understøtter biodiversitet), potentielle vådområder og lavbundsarealer (som kan udvikles til områder af stor værdi for naturen), økologiske forbindelser (der binder både Natura 2000-områder og de eksisterende og potentielle naturområder i kommunen sammen, hvorved Det Grønne Danmarkskort understøttes) og områder afsat til skovrejsning (til styrkelse af netværket af sammenhængende naturområder, så spredningsmulighederne for dyr og planter forbedres).

Nedenstående er direkte citeret fra kommuneplanen:

“Lolland kommune arbejder for at fremme ”den lille natur”, naturindholdet og biodiversitet.

I de udpegede potentielle vådområder bør der ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre, at der kan etableres et vådområde.

Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større byggerier og anlæg undgås eller placeres, så dyr og planters spredningsmuligheder ikke forringes

Skovarealet skal øges i hele kommunen for at understøtte de rekreative muligheder samt for at øge biodiversiteten, og udpegningen af områder til skovrejsning skal understøtte ”Det Grønne Danmarkskort”

Det er derfor en gåde, hvorfor politikerne påtænker at omgå egne politikker og retningslinjer, blot for at placere 10 vindmøller klos op ad et internationalt beskyttet Natura 2000-område.

Det grønne Danmarkskort er en forpligtende kontrakt mellem kommunen og staten, men det er så sandelig også en forpligtende kontrakt mellem kommunens administration/politikere og kommunens borgere.

I forholdet mellem staten og kommunerne er det erhvervsministeren, der formelt har retten til at gøre indsigelse, hvis kommunen ikke lever op til kontrakten; i forholdet mellem borgerne og politikerne, må vi som borgere råbe højt og på anden demokratisk vis gøre vores indflydelse gældende, hvis kommunen ikke lever op til de politikker og retningslinjer, som beskrives i kommuneplanen.

5. Åbent brev til teknisk udvalg, Lolland kommune

Efter at have stillet nogle spørgsmål vedrørende Bogø vindmølleprojektet til politikerne her i Folketidende uden at få svar, henvendte jeg mig personligt til samtlige medlemmer af teknisk udvalg med de samme spørgsmål.

Det sidste af mine spørgsmål lød således:

Hvad er kommunens begrundelse for at ville give tilladelse til opstilling af 10 vindmøller i Bogø Inddæmning, når det tydeligvis er i modsætning til regeringens og det samlede folketings ønsker?

Formanden for teknisk udvalg Leif Utermöhl svarer således på spørgsmålet:

”Vi kan ikke genkende, at der er ”enighed” om, at antallet af landvindmøller skal reduceres fra de nuværende ca. 4.3000 til 1.850 i år 2030. Det drøftes politisk centralt, at antallet af små møller skal erstattes af færre og større møller. Samtidig drøftes det, at det første udmeldte tal for landmøller umiddelbart er vurderet for lavt.

Samlet vurderer vi, at statens udmelding, også i de kommende år, er, at der fremover både skal satses på havvind og på landvind. Det er en udfordring på landsplan at finde plads til landvind. Derfor er det vigtigt at udnytte de områder, hvor der er plads ud fra dels gældende regler på området, og hvor der tillige er udlagt en kommuneplanramme”.

Regeringen og samtlige partier i Folketinget har den 29. juni 2018 indgået en energiaftale, hvori der står:

”Parterne er på den baggrund enige om, at antallet af landvindmøller skal reduceres betydeligt over aftaleperioden og årene efter, og at fremtidig vindproduktion gradvist skal opprioriteres på havet, baseret på en forventning om, at pris og teknologisk udvikling vil understøtte denne udvikling. Konkret er parterne enige om, at antallet af landvindmøller skal mere end halveres. Det indebærer, at antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende ca. 4.300 til et loft på 1.850 i 2030”.

Det gør mig utryg, når politikerne i teknisk udvalg ikke kan genkende, at der er enighed om at reducere antallet af landvindmøller. Og at man oveni købet direkte sår tvivl om aftalens ordlyd. Det fremgår tydeligt af aftaleteksten at der er fuld enighed, og at alle folketingets partier tilslutter sig aftalen.

Det gør mig utryg, at politikerne i teknisk udvalg prøver at få det til at lyde som et relevant problem, at der skulle være uenighed om, hvor mange vindmøller der rent faktisk står på land i dag. Dels er det svært at forstå, at der ikke findes en oversigt over antallet af samtlige opstillede vindmøller i Danmark, dels er det også irrelevant, hvor mange møller, der er, i og med den politiske enighed om, at der højst må være 1.850 landvindmøller i 2030. (- Hvis tallet 4.350 er for småt, betyder det jo blot, at endnu flere møller skal fjernes for at nå ned på de 1.850).

Det gør mig også utryg, at politikerne i teknisk udvalg skriver, “- at det er vigtigt at udnytte de områder, hvor der er plads, dels ud fra gældende regler på området, og hvor der tillige er udlagt en kommuneplanramme”. Hvorfor skal man overhovedet det, når det nationale mål er at nedbringe antallet af vindmøller på land?

Jeg er bekendt med, at udpegningen af det oprindelige område har været en del af vindmølleplanen fra 2010. (- og det er vel netop det, og egentlig kun det, der er begrundelsen for projektet). Men udpegningen af områder til ”Grønt Danmarkskort”, Natura 2000 området og ændringer i Planloven i 2017 burde få vores lokale politikere til at overveje placeringen en ekstra gang. Energiaftalen af 2018 burde få de samme politikere til at skrotte projektet fuldstændigt.

Det kan stadig nås!

2. Hvorfor placere vindmøller ved Bogø Inddæmning?

Jeg vil argumentere for, at vindmøller slet ikke kan placeres ved Bogø Inddæmning; og det er der flere grunde til:

Vindmøllerne ved Bogø Inddæmning placeres i kystnærhedszonen.

Kystnærhedszonen er det område, der ligger fra kystlinjen og 3 kilometer ind i landet. Der er grænser for, hvad der må planlægges og bygges i denne zone.

Ved planlægning i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur, ligesom det er af national interesse, at kystnærhedszonen søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Formålet med dette er at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.

Det kræver derfor en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvis møller (- eller andre anlæg) skal placeres i kystnærhedszonen. Det vil med andre ord sige, at der skal foreligge en helt speciel grund til at placere møllerne i et kystnært område; det kunne f. eks være, at det blæser særlig meget ved kysten.

Ifølge Erhvervsstyrelsens opgørelse ligger vindmiddelhastigheden i hele Lolland kommune mellem 7,2 og 8,6 m/s. Ved Bogø Inddæmning ligger vinden godt nok i den højere ende af skalaen, men da omkring 75% af samtlige landvindmøller i kommunen ligger, hvor det blæser mindre end ved Bogø Inddæmning, er det næppe det mest overbevisende argument for en placering her.

Hvad er den eller de særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser for en kystnær placering af møllerne ved Bogø Inddæmning?

Lovgivningen tvinger også kommunen til at have vurderet alternative placeringsmuligheder udenfor kystnærhedszonen, og kun hvis disse alternative placeringer ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens målsætning for udbygning med vindmøller og vedvarende energi, kan en placering indenfor kystnærhedszonen komme på tale.

Hvilke alternative placeringer har været vurderet, og, i hvert enkelt tilfælde, hvorfor er disse blevet kasseret?

I 2014 fik Lolland kommune udarbejdet en landskabsanalyse af ”Det inddæmmende land ved Nakskov” I landskabsanalysen fremstår området ved Bogø Inddæmning som sårbart og med særligt behov for beskyttelse. Videre hedder det, at landskabernes specifikke karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder skal beskyttes mod forandringer, som kan svække eller udviske disse kvaliteter, samt at store tekniske anlæg, bygge- og anlægsprojekter og byudvikling ikke kan anbefales, da det forringer landskabets visuelle, rumlige, naturgeografiske, strukturelle og kulturhistoriske kvaliteter.

I 2018 kom bekendtgørelse om opstilling af vindmøller, hvori det fremgår at myndighederne, ved planlægning af vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende møller skal belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for u-betænkelig.

Med udgangspunkt i føromtalte landskabsanalyse ligner det en særdeles vanskelig opgave at argumentere for, at placeringen skulle være u-betænkelig, – faktisk er der kun grund til at være betænkelig – særdeles betænkelig!

Hvordan 10 vindmøller af 150 meters højde kan tænkes placeret ved Bogø Inddæmning, når der skal tages størst mulig hensyn til landskab og natur, er komplet uforståeligt.