Sparekrav: Køb det billigste og dårligste produkt

Regeringen:
Regionerne har indgået ny økonomiaftale med regeringen.
Sygeplejersker og andre personalegrupper skal øge deres effektivitet med to procent igen i 2018. Aftalen om regionernes økonomi for 2018 gentager kravet om en stigning i produktiviteten på to procent.
To procents-kravet blev indført i 2002 for at tvinge hospitalerne til at gøre noget ved de lange ventelister på operationer og behandlinger på sygehusene.

Efterfølgende korrektion: Sygehusene fritages for produktivitetskrav i 2018. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at suspendere produktivitetskravet i 2018, mens der bliver arbejdet på en ny model for at styre sundhedsvæsenet.

Regionerne:

Det er regionerne, der driver sygehusene, og de fem regioner har lavet en fælles indkøbsfunktion, hvorigennem de forventer at kunne spare 1 milliard kroner om i perioden 2015 – 2020 på indkøb til driften af sygehusene. Dette er en følge af 2%-kravet

Regionerne skriver selv i deres fælles publikation: “Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020”

Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser for over 38 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 35 procent af det samlede budget. Det er et omfattende beløb, og med det følger et tilsvarende ansvar. Regionerne har arbejdet målrettet for at leve op til dette ansvar siden deres oprettelse i 2007. Hver af de fem regioner har etableret en strategisk og koncernfælles indkøbsfunktion, der kan håndtere den stadig mere komplicerede indkøbsproces, og som arbejder efter en politisk vedtaget indkøbspolitik. Samtidig er der et stærkt, tværregionalt samarbejde på indkøbsområdet, der siden 2007 har været styret af en fælles strategi. Med den fælles strategi på indkøbsområdet i perioden 2010-15 blev der taget endnu et vigtigt skridt i udviklingen i den enkelte region og af det fælles samarbejde på området. Regionerne er nået langt med både fælles og individuelle initiativer for optimering af indkøbsområdet og har i perioden 2010-15 opnået mere end én milliard kroner i besparelser. Samtidig er fundamentet for en yderligere indsats lagt. Regionerne skal derfor fortsat være de bedste til håndtering af indkøb i den offentlige sektor. Indsatsen kan og skal stadig tåle sammenligning med de største og mest effektive indkøbsorganisationer. På trods af de opnåede resultater står regionerne over for nye udfordringer, der skal adresseres frem mod 2020. Derfor har regionerne udarbejdet en ny, fælles strategi på indkøbsområdet, der skal gælde i perioden fra 2015-2020. Regionerne skal fortsat blive endnu bedre til indkøb, hvilket er det overordnede formål med denne 2020-strategi. Stadig udvikling af indkøbsområdet kræver dog, at der fortsat sættes ambitiøse mål, og at regionerne opnår resultater, der imødekommer de kommende års forventninger. Med den nye strategi skal der frigøres yderligere én milliard kroner, så der i perioden 2010-2020 spares i alt to milliarder kroner. Dette er et led i den samlede produktivitetsudvikling, som aftales med regeringen. Besparelserne skal bruges til flere behandlinger og bedre kvalitet til gavn for borgerne.

Region Midtjylland:

Men de enkelte regioner foretager også selv indkøb, og derfor har også Region Midtjylland formuleret nogle krav til deres indkøb. Således beskrives dette i “Indkøbs- og udbudspolitik for Region Midtjylland”

Organisation og ansvar:

I Region Midtjylland er ansvaret for at initiere, gennemføre og følge op på udbud og kontrakter placeret hos Indkøb & Medicoteknik i tæt samarbejde med berørte enheder. Det gælder alle typer af udbud og kontrakter med undtagelse af bygge- og anlægsopgaver (herunder rådgivningsydelser), der er placeret hos Byggeri og Ejendomme1 og lægemiddelområdet, der er placeret hos Hospitalsapoteket. For enkelte områder kan der udarbejdes særaftaler ift. varetagelsen af udbud. Disse aftales med Indkøb & Medicoteknik. Det er vigtigt for regionen, at de aftaler, der indgås, tilgodeser behovet hos brugerne. Derfor arbejdes der aktivt med inddragelse af brugerne i udbudsprocessen og implementeringen. Der sker herudover løbende en strategisk koordinering af udbudsområder med berørte enheder i regionen.

Tildelingskriterier, underkriterier og aftaler:

Når regionen udarbejder udbud, er det ud fra en totaløkonomisk betragtning. Dvs. at regionen ikke kun laver aftaler ud fra den laveste indkøbspris. Oftest indgår ligeledes leveringsomkostninger, levetid, følgeomkostninger, driftsomkostninger m.m. i bedømmelsen. I alle regionens udbud bliver der taget højde for andet end økonomi. Der indarbejdes krav til produktkvalitet, arbejdsmiljø, bæredygtighed, leveringssikkerhed, standardisering af varesortiment og andre relevante kriterier. Det varierer fra udbud til udbud, hvordan disse vægtes sammenholdt med økonomien.

Jeg har med fed markeret vigtige passager i beskrivelsen.

Skejby Sygehus:

I nedenstående indslag fra TV2 Østjylland beskrives, hvordan sådan et indkøb – som er en konsekvens af regeringens 2% sparekrav – virker, når det møder virkeligheden.

Indslag fra TV2 Østjylland

Det er selvfølgelig klart, at når man bliver nødt til at vælge de billigste produkter, vil der være større risiko for at man får ringere produkter.

Et andet eksempel kunne være udlicitering af plejeopgaver til private firmaer. De firmaer, der kan klare opgaven for de billigste penge får opgaven, men flere gange er tilbuddet sat så lavt, at det ikke kan løbe rundt for firmaet, og det ender med at firmaet går konkurs……

Man kan tænke, at det er vanvittigt, at det offentlige er slået ind på den vej, men det er selvfølgelig fordi der ikke er nok penge til det hele…. derfor må der spares!

Jeg har i tidligere indlæg skrevet om hvordan SKAT er blevet “udsultet”, og at der i begyndelsen af 2017 var samlet skattegæld fra danske skatteydere på 100 milliarder kroner, hvoraf SKAT afskrev at inddrage 80. Danskernes skattegæld voksede i foråret med en milliard om måneden, og det ville den nok blive ved med at gøre nogen tid endnu på grund af et inddrivelsessystem, der lå/ligger i ruiner…..

Læs artiklen her

Desuden er SKAT – formodentlig på grund af mandskabsmangel – blevet franarret eller svindlet for yderligere 72 milliarder kroner.

Skat har altså i løbet af små 15 år “mistet” i omegnen af 172 milliarder, hvoraf de 80 mill. med sikkerhed er tabt, ligesom det kan være meget usikkert, hvormange af de bortsvindlede 72 millioner, der kommer igen. Hvis vi regner med at omkring 150 milliarder er tabt over 15 år svarer det immervæk til 10 milliarder årligt!

Det kunne have været rart at have haft dem at bruge i vores velfærdssystem – i stedet for f. eks. en tvungen besparelse på 2% om året i sygehusvæsenet i den samme periode.

PS

Det, på flere måder, skandaløse salg af Statens Seruminstitut til en Saudisk kapitalfond kostede, ifølge Rigsrevisionen, den danske stat 1,5 milliarder! …..Hallo, man solgte Seruminstituttet for minus 1,5 milliard!

Det er i sig selv halvanden gang mere, end regionerne håber at spare gennem deres fælles indkøbspolitik på 5 år!

Net neutralitet

Idag ændres adgangen til internettet, som vi kender den, for amerikanerne.

Federal Communications Commision (FCC)stemmer for formandens forslag.

Der er 5 medlemmer af FCC; 3 republikanere og 2 demokrater. Republikanerne stemmer for og demokraterne imod. Formanden er selvfølgelig udpeget og “indsat” af Donald Trump og tidligere ansat i Verizon, som er et af de store selskaber, de kommer til at nyde godt af dette.

Præcist hvornår det vedtagne forslag får virkning vides ikke, men det bliver efter al sandsynlighed snart.

Når først det er indført i USA varer det næppe længe før vi ser det hos os.

Det må ikke ske!

Se her hvad det handler om:

 

Corporate America

NU er den nye skatteplan for USA ved at blive endelig klargjort til underskrivelse af præsidenten.
Dette er uden overdrivelse det mest lysende eksempel på, hvordan et samfund og et vestlig demokrati demonteres indefra.
USA´s forenede stater er blevet til Corporate America.

USA er gået fra demokrati til oligarki

Nedenstående er taget fra Robert Reich´s facebook:
(Robert Reich er bl.a. tidligere arbejdsminister i Clintons regering, nu økonomiprofessor på Berkely University).

Make no mistake.

The oligarchs (Koch brothers, Mercers, Wilks, Waltons, Deasons, Schwabs, Neugebauers, Murdochs, Griffins, Ricketts, etc.) are now in charge of the U.S. government.
The views of most Americans (75 percent of whom are against the tax cut, for example) no longer matter.
This was the oligarch’s deal with the devil (Trump) from the start: Get us a huge tax cut, use the resulting deficit to justify cutting Medicare and Social Security, and get rid of environmental and financial regulations. In return, we’ll finance you, we’ll back your allies in the GOP, and we’ll mount PR campaigns on your behalf that magnify your lies. Hell, we’ll even make you look like a populist.
Over half the money contributed in the 2016 came from just 158 families, along with the companies they own or control. More than 50 of these people are on the Forbes list of America’s richest billionaires. 64 of them made their fortunes in finance (hedge fund and private equity). 17 in energy, mostly oil and gas. 15 in real estate and construction (the Trumps, for example). 10 in technology.
These American oligarchs don’t have to worry about whether Social Security or Medicare will be there for them in their retirement because they’ve put away huge fortunes.
They don’t worry about climate change because they don’t live in homes that might succumb to hurricanes or wildfires.
They don’t care about public schools because their families don’t attend them.
They don’t care about public transportation because they don’t use it.
Truth to tell, they don’t even care that much about America, because their personal and financial interests are global.
They are living in their own separate society, and they want people who will represent them, not the rest of us.

The Republican Party is their vehicle. Fox News is their voice. Trump is their champion.

CETA forbehold

I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af handelsaftaler mellem EU og Canada har udenrigsministeren fremlagt selve aftalen, som er på omkring 130 sider. Hvad der derimod ikke er fremlagt er den såkaldt konsoliderede tekst, som er den mere dybdegående tekst, hvor loven udlægges og der er et ganske stort afsnit, hvor de enkelte EU lande har taget forbehold for dele af indholdet i selve aftalen.

Denne supervigtige konsoliderede tekst er på 1598 sider, og det er langt. Måske er det derfor den ikke er fremlagt?

Det er således, at hele aftalen naturligvis er gældende, med mindre landene har taget forbehold i den konsoliderede tekst.

Danmarks forbehold findes på side 1352 – 1354.

Finlands f.eks. findes på siderne 1358 – 1369, altså 12 sider mod Danmarks 3.

Under området “Health og Social services” har vi et, mindre forbehold, som f.eks. tyskerne også har.

Tyskerne har foruden dette forbehold så også udvidet deres forbehold på området ret betragteligt i forhold til vores.

Spørgsmålet kunne være: Hvorfor mon tyskerne har fundet det nødvendigt at udvide deres forbehold så meget i forhold til den egentlige aftaletekst? – og et næste spørgsmål kunne være: burde vi også det?

Folkeafstemning?

Husker du dagen den 25. maj 2014?   – Det var en søndag…..?   Nej -?

Nå, men okay, den dag var der folkeafstemning i Danmark.

Folkeafstemning om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol. Danskerne stemte ja, og det betyder, at vi nu er tilsluttet en fælles europæisk patentdomstol, der skal tage stilling til krænkelser og gyldigheder af europæiske virksomheders patenter, herunder altså også danske.

Folkeafstemningen blev en realitet fordi Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke ønskede at stemme for forslaget i folketinget. Forslaget skulle nemlig vedtages i folketinget med fem sjettedels flertal, fordi det ifølge Grundloven kræves, hvis det vurderes at forslaget vil betyde, at Danmark afgiver suverænitet.

Folkeafstemningen blev altså nødvendig fordi spørgsmålet om tilslutning til en fælles europæisk patentdomstol, af regeringen, blev vurderet til at medføre suverænitetsafståelse.

I disse måneder hastebehandles i folketinget- uden høringsfase, og med meget ringe mediedækning – “Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side”. (CETA).  (Se evt. tidligere indlæg under menupunktet “Handelsaftaler”)

Hvis det var svært at få øje på suverænitetsafgivelse i forhold til patentdomstolen er der derimod hårrejsende tydeligt, at her er der tale om suverænitetsafgivelse i en grad som leder tankerne tilbage til dengang Danmark afgav Skåne, Halland og Blekinge!

Det er helt forrykt og ganske uforståeligt, at debatten i folketinget ikke foregår under henvisning til grundlovens krav om fem sjettedels flertal, når der er tale om afgivelse af suverænitet, og, såfremt dette flertal ikke kan opnåes, må det lægges ud til folkeafstemning.

Statens Serum Institut solgt.

Brandudsalg.

Hvilke argumenter har de ansvarlige politikere for at sælge flere og flere af statens ejendomme til private kapitalfonde?

I dette blogindlæg rejses nogle væsentlige spørgsmål i forbindelse med det seneste salg, og selvom jeg slet ikke er enig i den indlejrede tanke, at det, måske, var bedre at sælge til Goldman Sachs end til den arabiske sheik, synes jeg dog dette indlæg er værd at tænke over.

Ikke mindst bliver det spændende at høre Thulesen Dahls svar på spørgsmålene….

Men hvorfor har jeg en fornemmelse af, at dem hører vi aldrig?

Læs blogindlægget her:  Statens Serum Institut