Nej, nej nej!… Danmark er da et af de mest lige lande i verden. Det ved vi da!
Hvad er rigtigt og hvad er forkert? – og betyder det overhovedet noget om Danmark er et af de mest lige eller et af de mest ulige lande i verden?
Når vi i denne sammenhæng taler om lige eller ulige handler det om den enkelte danskers økonomiske situation – lige nu og gennem hele livet.
Begge dele er rigtigt – Danmark er blandt de mest lige lande i verden, men Danmark er samtidig også det tredje mest ulige land i verden. Dette, sidste, er opsigtsvækkende og stærkt bekymrende!
Men først; – betyder det noget om et samfund er lige eller ulige for så vidt angår den økonomiske situation for de enkelte mennesker?
En vis grad af ulighed betyder ikke noget, ja det er ligefrem nødvendigt for at samfundet kan udvikle sig, men hvis uligheden bliver for stor, er der en reel fare for at sammenhængskraften i samfundet bliver undermineret, hvilket kan føre, ihvertfald, disse tre forhold med sig:
Økonomisk ulighed kan underminere politiske institutioners retfærdighed. Gennem de seneste år har vi i Danmark set fremkomsten af diverse “erhvervsklubber”, der ofte støtter bestemte politikere. Hvis de valgte politikere er afhængige af (skjulte?) donationer bl. a. til deres kampagner, vil de handle mere i forhold til de interesser og krav, rige donorer har, og de som ikke er rige vil ikke blive repræsenteret på en fair måde. Jeg har tidligere skrevet om Løkkes “tilgængelighed” i sagen om kvotekongerne. Se mere her. Lobbyvirksomhed har også en tendens til at favorisere de som i forvejen har.
Økonomisk ulighed gør det svært, ja, nærmest umuligt at skabe lige muligheder. Ulighed i indkomster betyder, at nogle børn vil gå meget bedre forberedt ind på arbejdsmarkedet, end andre. Samtidig vil folk med få aktiver finde det svært at opnå adgang til de første små skridt mod større muligheder, fx at optage et lån eller købe ejerbolig. Se f. eks. her.
Hvis rigdommen er ulige fordelt i et samfund, ender rige mennesker ofte op med kontrol over de fattigere borgeres liv: kontrol over hvor og hvordan de arbejder, hvad de kan købe, og generelt hvordan deres liv vil se ud. Sammenhængskraften i samfundet smuldrer og polarisering opstår.
Robert Reich har lavet fremragende dokumentarer om ulighed i USA. Se her.
Gini-koefficienten
Når man skal sige noget objektivt om uligheden i et samfund bruger man ofte Gini-koefficienten, der angiver ulighed i indkomstfordelingen. Gini-koefficienten er brugt over hele verden og bredt anerkendt. Hvis alle mennesker i et samfund havde samme indkomst, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 1 i den tænkte situation, at én person havde al indkomst i samfundet.
I Danmark har vi et socialt sikkerhedsnet, der, overordnet, sikrer, at folk har et vist minimum at leve for. Man kan synes, at det er for lidt, men sammenligning med så mange andre lande, sikrer det faktisk et ret højt “bundniveau” i indkomst. I den anden ende af skalaen har vi ikke så stor en gruppe mennesker, der tjener helt vildt svimlende summer. Der er altså statistisk set tale om en temmelig homogen befolkning, hvad angår indkomst. I 2015 blev Danmark faktisk af OECD “udnævnt” til det mest lige land i verden, se her.
Som det fremgår af artiklen, havde Danmark i 2015 en Gini-koefficient på 24,7 eller 0,247, hvilket det år var det laveste af de lande OECD opgør. Man kan se, at f. eks. USA ligger højt med et tal på 40,1, hvilket er et udtryk for stor indkomstulighed i landet.
Et lille tankeeksperiment:
1. Dit arbejde indbringer dig ca 228.000 kr. om året brutto. (Butiksansat, ufaglært mindsteløn).
2 Dit arbejde indbringer dig 365.000 kr. om året brutto. (Nyuddannet lærer i København).
3 Dit arbejde indbringer dig 445.000 kr. om året brutto. (Nyuddannet ingeniør).
Grundlæggende er der ikke den helt store forskel på indtægten; men hvis vi fortsætter tankeeksperimentet og forestiller os, at alle tre personer har samme udgift til bolig, kost, forsikring m.m., bliver det ikke svært at indse, at læreren og ingeniøren teoretisk set har langt større mulighed for at spare op, evt. købe bolig som med tiden giver friværdi, end butiksassistenten, der sikkert må bruge hele lønnen hver måned for at det løber rundt. Tænker man sig denne forskel i indtægt gennem hele livet, er det tydeligt, at forskellen mellem lærerens formue og butiksassistentens formue bliver kollossal. Man kan derfor godt hævde, at selvom der ikke er meget stor forskel på indtægten på de tre tænkte personer, så er der himmelvid forskel på, hvilke muligheder de hver i sær har på at opbygge formue, pension, friværdi og dermed sikre sig et tryggere udgangspunkt.
Man kunne fortsætte tankeeksperimentet og indregne dette i gini-koefficienten, altså en indtægts- og formuefordeling over år udtrykt ved et tal mellem 0 og 1.
Velstandsfordelingen
Der findes netop en opgørelse, velstandsfordelingen, som viser dette.
Velstandsfordelingen er defineret som en husholdnings finansielle aktiver, der kan være alt fra værdipapirer til forsikringer, plus materielle aktiver, som er fast ejendom og lignende fratrukket gæld. Når denne fordeling medregnes, står det rigtig dårligt til i Danmark. Danmark er nemlig det tredje mest ulige land i verden, kun overgået af Namibia og Zimbabwe; Ja Danmark er mere ulige end USA, som vi ellers regner for at være ekstremt ulige.
Når Danmark således er et af de mest ulige lande i verden bliver det, jeg skrev tidligere ekstremt skræmmende: – og når man tænker over det; er det så ikke allerede ved at blive virkelighed?
Økonomisk ulighed kan underminere politiske institutioners retfærdighed. Gennem de seneste år har vi i Danmark set fremkomsten af diverse “erhvervsklubber”, der ofte støtter bestemte politikere. Hvis de valgte politikere er afhængige af (skjulte?) donationer bl. a. til deres kampagner, vil de handle mere i forhold til de interesser og krav, rige donorer har, og de som ikke er rige vil ikke blive repræsenteret på en fair måde. Jeg har tidligere skrevet om Løkkes “tilgængelighed” i sagen om kvotekongerne. Se mere her. Lobbyvirksomhed har også en tendens til at favorisere de som i forvejen har.
Økonomisk ulighed gør det svært, ja, nærmest umuligt at skabe lige muligheder. Ulighed i indkomster betyder, at nogle børn vil gå meget bedre forberedt ind på arbejdsmarkedet, end andre. Samtidig vil folk med få aktiver finde det svært at opnå adgang til de første små skridt mod større muligheder, fx at optage et lån eller købe ejerbolig. Se f. eks. her.
Hvis rigdommen er ulige fordelt i et samfund, ender rige mennesker ofte op med kontrol over de fattigere borgeres liv: kontrol over hvor og hvordan de arbejder, hvad de kan købe, og generelt hvordan deres liv vil se ud. Sammenhængskraften i samfundet smuldrer og polarisering opstår.
