Banken er en privat, finansiel virksomhed.

Bankerne skaber penge – mange penge! – blot ved at taste penge ind på kontoen. Pengene eksisterer ikke fysisk, men de har reel købekraftsværdi, fordi vi alle har tillid til banken.

I 1991 udgjorde pengemængden (i bankverdenen benævnt M1; det er disse penge, der umiddelbart bruges til almindelige betalinger) ca 209  milliarder.

Af disse var omkring 23 mia fysiske penge (sedler og mønter) som Nationalbanken havde trykt. De øvrige 186 milliarder var skabt af bankerne gennem långivning. I perioden fra 1991 til 2001 steg den samlede pengemængde med 171 milliarder, hvor Nationalbanken trykte omkring 12 milliarder i sedler og mønter, mens bankerne skabte 159 milliarder kontopenge; dvs omkring 16 milliarder pr. år.

I perioden fra 2001 og frem til 2008 steg pengemængden markant med ca 395 milliarder. Heraf skabte bankerne ca 380 milliarder, hvilket i snit på disse 7 år er ca 54 milliarder, altså bankernes pengeskabelse er forøget i en ganske stejl kurve i disse 6-7 år. Denne kolossale pengeskabelse var stærkt medvirkende til den økonomiske krise, der opstod omkring 2008. Alle disse mange penge i omløb fik særlig betydning for priserne på boliger.

Boligpriserne steg i perioden 2001 til 2007 tilsvarende med pengemængden, dog endnu stejlere i perioden 2004-07. Fra 2008 og frem til omkring 2011-12 er priserne på boligen faldet, mens pengemængden stadig er øget, dog slet ikke så dramatisk som tidligere!

Men er det et problem, at bankerne således har overtaget Nationalbankens opgave med at skabe pengene?  Der er mange vinkler på dette spørgsmål. i det følgende berøres 3, men svaret på samtlige af disse er kort og godt: JA!

Bankerne er private virksomheder.

Vi har i Danmark overladt langt størstedelen af samfundets pengeskabelse til private banker, hvis formål er at skabe størst mulig profit til aktionærerne. Bankerne har jo ingen samfundsmæssig “moral” eller commitment til at understøtte f. eks. udviklingen af et mere homogent samfund.

Et glimrende eksempel på ovenstående er bankpakke 1 og 2 fra 2008 og 2009, hvor staten, dvs os alle sammen, spændte et sikkerhedsnet i form af garantier ud under bankerne, der, helt generelt, var i alvorlige vanskeligheder, typisk fordi de havde lånt flere penge ud, end de reelt havde dækning for.

Efterfølgende ( i 2016) er det opgjort, at staten, dvs os alle sammen, noget overraskende tjente omkring 10 milliarder på disse 2 pakker. Men Danske Bank har alene haft et overskud på 56 milliarder siden 2009. Man kan sige at staten, dvs os alle sammen, tog risikoen, men bankerne tog hele fortjenesten!

DR lavede i 2012 tre dokumentarer om krisen i 2008. På deres hjemmeside, kan man stadigvæk læse om forløbet omkring bankpakke 2. Se link:  Forløbet omkring bankpakkerne

Hvem kan låne penge?

Adgangen til at “låne” penge af banken er stærkt polariseret, og foregår efter det såkaldte Matthæus-princip: For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have til overflod, men ham, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”.

I en økonomi, hvor pengene skabes som gæld, bliver det indlysende, at hvis man i forvejen har mange penge, fast ejendom og/eller andre finansielle aktiver, så har man let adgang til lån/pengeskabelse, og det ovenikøbet til en lavere rente, end hvis man er mindre bemidlet, ikke ejer fast ejendom eller andet, der kan stilles til sikkerhed.

Som den gamle børnesang påpeger: “- og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå!” Dette gælder ikke kun, når man skal købe bagerbrød; det gælder også, når man skal købe penge.

Rutschebaneøkonomi.

Når penge skabes som kreditter i private banker, betyder de økonomiske konjunkturer og prognoser for fremtiden vældig meget. Går det godt og ser det lyst ud, så vil bankerne være villige til at skabe penge; dvs udstede lån og når pengemængden stiger, stiger også efterspørgselen og dermed priserne på f. eks. boliger, hvilket gør det nemmere at optage nye lån (med sikkerhed i boligen!). Spiralen går kun opad! (Som vi så det i perioden frem mod år 2008!)

På et tidspunkt stopper dette og boblen brister, og prognoserne for fremtiden bliver lidt mere dystre. Når dette sker bliver, bankerne mindre villige til at låne penge ud. De stiller større krav til sikkerhed. Start up-virksomheder, små- og mellemstore virksomheder får sværere ved at låne penge. Efterspørgselen på boliger falder, hvorved priserne på boliger falder. Lånemuligheder i fast ejendom falder. (Som vi så det i perioden fra 2008 og frem mod 2012).

Bankernes måde at skabe penge på gennem långivning forstærker svingningerne. Såvel når det går op, som når det går ned. Derved er bankerne med til at skabe og vedligeholde denne “boble – brist økonomi”. (“Boom- bust”).

 

 

 

 

 

Skat – Tilbagebetaling af udbytteskat

Statskassen mangler knapt 100 milliarder på grund af manglende inddrivelse.

Statskassen mangler op i mod 60 milliarder på grund af svindel med momsregnskabet.

Statskassen mangler omkring 12 milliarder på grund af svindel med udbetaling af udbytteskat.

Statskassen mangler altså alene på disse tre konti svimlende 172 milliarder.

I denne dokumentar fra DR vises det bl.a. hvordan en enkelt medarbejder har siddet alene med denne funktion siden starten af 2000…

PS. Der er et mindre lydudfald  (godt et minut) i starten af udsendelsen

DR Milliardkuppet

Nick Hanauer om ulighed.

I dokumentaren “Inequality for All” medvirker Nick Hanauer, som er en af USA´s rigeste mænd.

Han har et lidt anderledes syn på, hvad der skal til for at skabe en sundere og mere balanceret økonomisk udvikling, end hvad man ville forvente af en mand, der årligt tjener op i mod 30 milliarder dollars.

Op i mod 60% af “motoren” i økonomien udgøres af forbruget. Hvis ikke den største del af befolkningen har nok midler til at købe og forbruge vil det få katastrofale følger for det amerikanske samfund.

At de rigeste i samfundet skaber virksomheder og arbejdspladser til gavn for samfundsøkonomien er helt forkert, siger han. Samfundet udvikler sig bedst ved at have en på alle måder sund og vital middelklasse.

 

Skat – Udbetaling af negativ moms

Statskassen mangler knapt 100 milliarder på grund af manglende inddrivelse.

Statskassen mangler op i mod 60 milliarder på grund af svindel med momsregnskabet.

Hør mere om, hvordan det er kommet så vidt i denne podcast fra den 23. maj i år, hvor Lars Trier Mogensen, fra Radio 24/7, har gæster i studiet.

Advarsel -Det er skræmmende lytning!

Udbetaling af negativ moms

Link til Inequality for all´s hjemmeside

Robert Reich´s inspirerende dokumentar “Ineqality for All” er fulgt op af en hjemmeside, hvor man kan læse mere, hente grafer og statistikker fra filmen, samt få konkrete bud på, hvilke forandringer, der, ifølge ham, vil være nødvendige for at begrænse uligheden.

Klik her, og vær opmærksom på, at du skal scrolle!

http://inequalityforall.com/

 

Robert Reich – Inequality for All

– USA’s alvorligste problem er hverken gælden, underskuddet eller den politiske handlingslammelse i Washington. Det er den galoperende ulighed, der betyder, at de 400 rigeste amerikanere i dag ejer lige så meget som den nederste halvdel af den amerikanske befolkning tilsammen.

Robert Reich fortæller i denne video om uligheden i det amerikanske samfund, hvad den betyder, hvordan den er opstået, og hvad der, ifølge ham, skal til for at rette op på den skæve udvikling. Videoen er stærkt anbefalelsesværdig!

Læs om Robert Reich her: https://en.wikipedia.org/wiki/Robert_Reich

Se videoen her:

Du kan også finde filmen “Inequality for All”, sammen med en ny fortsættelse “Saving Capitalism”på Netflix.

Bankerne – Bankerne skaber penge

Når Nationalbanken kun producerer 5% af pengemængden i Danmark, hvem skaber så resten? Svaret er, at det gør bankerne.

Den pengemængde, der er tale om består af alle de fysiske penge, der er i omløb, samt indestående på alle danskeres hævekonti, hvilket også benævnes anfordringsindskud. Pengemængden opgøres af Nationalbanken, og udgør i runde tal knapt 1.000 milliarder, hvoraf altså Nationalbanken står for de ca. 50 milliarder (de fysiske penge). De resterende 950 mia. skabes af bankerne (“Kontopenge”)

Hvordan kan bankerne skabe penge?

Det foregår sådan her:

En mand går ned i banken. Han vil gerne låne 100.000 kr, f. eks til en ny bil.

Kassereren gør følgende: han opretter en lånekonto i banken på -100.000 kr. Han skriver det på sin computer. Derefter overfører han +100.000 kr på mandens hævekonto. Han skriver det på sin computer. Rede penge er på intet tidspunkt involveret; alt hvad der sker er indtastninger på en computer.

Hvis vi forestiller os, at Nationalbanken lige nu beslutter sig for at opgøre pengemængden i Danmark, og det gør de jo ved at opgøre alle hævekonti i Danmark, ja så vil de jo se, at mandens hævekonto er 100.000kr større, hvorfor, alt andet lige, den samlede pengemængde i Danmark er vokset. Banken har lige skabt 100.000 kr.

Manden har ikke fået nogen fysiske penge udbetalt. Ingen andres konti har leveret penge til at denne transaktion kunne foregå. Det eneste, der er sket, er bankmandens to tastetryk. Der er nogle, der påstår, at bankerne på denne måde laver penge ud af den blå luft.

Men hov, hvad skete der lige der?

Mandens hævekonto voksede med 100.000 kr som han jo kan bruge til at købe en bil eller hvad han nu har lånt til. Han kan så at sige bruge sit dankort for 100.000 kr. mere end før – han har fået mere købekraft!

Omvendt har han jo nu en gæld til banken, som han løbende skal afdrage på. Hver gang han betaler tilbage, dvs overfører penge fra sin hævekonto til sin lånekonto i banken, og derved nedbringer sin gæld, nedbringer han i princippet den samlede pengemængde i samfundet med det tilsvarende beløb.

Jeg har endnu ikke forholdt mig til det faktum, at manden jo skal betale mere end de 100.000kr, som han oprindeligt lånte. Hvis han har lånt de 100.000kr til 8% årlig rente over en 5 årig periode vil han skulle betale små 150.000kr tilbage. Det vil sige, at banken skal have små 50.000kr for at låne manden de penge, som de skabte ved to tastetryk på computeren. Om det er der umiddelbart 2 ting at hæfte sig ved; 1 – er det fair?, 2 -penge, der skabes af banken medfører ALTID ekstra gæld for den, som låner pengene.

Hvis vi tager det første først – er det fair?

De 50.000 går tydeligvis ikke til at dække det “store” arbejde, man i banken har haft med at etablere lånet. Banken skal sikre sig, hvis ikke pengene/alle pengene kommer tilbage igen, dvs en del de 50.000 kr går til at dække et evt. tab, men da banken som regel tager pant i bilen, vil denne jo altid kunne indbringe en del af gælden. Tabet bliver meget lille. Alt i alt er det langt fra alle de 50.000kr der går til at dække tab; en ikke uvæsentlig del af dem er ren fortjeneste. Man skal huske, at banken er en privat virksomhed, hvis formål udelukkende er at tjene penge til ejerne, dvs aktionærerne. I perioden fra finanskrisen til nu har Danske Banks aktionærer tjent 145 milliarder.

Det andet punkt – at de penge som banker skaber medfører altid gæld – mere gæld.

Et lille tankeeksperiment: Forestil dig et lukket rum med, lad os sige, 25 studerende og en professor. De leger nu følgende lille leg: Professoren er banken og han låner nu hver studerende 1.000 kr til 10% rente. Ingen forlader rummet, men ved forelæsningens afslutning skal pengene betales tilbage med rente. Hurtig hovedregning fortæller, at der mangler 2.500 kr. – hvor skal de komme fra?

De 950 mia. kr. som bankerne ind til nu har skabt, skaber hele tiden mere gæld, som også skal betales tilbage. En gældsspiral, der blot vokser og vokser, og der er ikke penge nok til at betale gælden!

Men er der egentlig noget galt i, at de private bankerne skaber 95% af danskernes penge?

Ja, i høj grad!

– og det bliver temaet i et nyt indlæg om bankernes pengeskabelse.

Skat – Et Fælles inddrivelsessystem

Historien om Et Fælles Inddrivelsessystem – EFI

Inddrivelse af gæld til det offentlige lå frem til år 2005 hos kommunerne, politiet, Økonomistyrelsen og Told og skat.

I 2004 og 2005 opstod idéen til EFI-systemet. Daværende Told- og Skattestyrelsen besluttede, at det skulle indføres, fordi inddrivelse af gæld var en tung opgave. I 2005 overgik inddrivelsen borgernes samlede gæld til det offentlige til Skat.

I 2005 gik designet af det nye system gik i gang. Systemet ville være færdigudviklet og klar til brug i 2007.

I 2007 var systemet ikke klar til brug, og det blev besluttet, at det skulle videreudvikles, så det kunne tages i brug i 2009. Hele inddrivelsesopgaven, som Skat fik i 2005, havde de stadigvæk, men altså uden det nye inddrivelsessystem.

Finansministeriet forlangte ydermere i 2007 at medarbejdere skulle afskediges i, fordi der ikke ville være brug for så mange medarbejdere med et effektivt it-system. Man ville kunne spare penge på lønninger.

I 2009 da systemet, efter planen skulle tages i brug, virkede det ikke. Gælden til det offentlige var nu vokset til 67 milliarder.

Selvom systemet ikke virkede, medarbejdere var blevet afskediget og gælden var vokset til 67 milliarder, var man imidlertid så sikre på, at systemet ville komme til at fungere, at man kappede båndene til tidligere systemer. Det blev dermed umuligt at gå tilbage til de gamle systemer.

I 2010 kritiserede statsrevisorerne meget skarpt, at der ikke var styr på inddrivelsen af borgernes restancer til det offentlige

Der skulle komme til at gå 4 år før systemet kunne tages i brug.

Det blev først taget i brug i 2013.

Desværre var systemet ikke godt nok, da det endelig blev taget i brug i 2013. Datagrundlaget var for dårligt. Når data kom ind i EFI, kunne systemet ikke finde ud af, om gælden var forældet, det skrev forkerte datoer, det kunne ikke opsummere saldi, og det kunne ikke finde ud af, hvad en borger eller en virksomhed skyldte.

På dette tidspunkt havde man arbejdet på systemet i 8 år, og de helt elementære ting var ikke på plads…?.

Ifølge Statsrevisorerne var restancerne nu steget til knap 86,8 milliarder kroner, og endnu en gang kritiserede de i 2014 Skat i skarpe vendinger for restancerne.

I september 2015 suspenderede skatteminister Karsten Lauritzen (V) så endelig Skats inddrivelsessystem, EFI.
– Systemet er så fejlbehæftet, at der ikke er nogen anden mulighed politisk og fagligt end at lukke det ned. Borgere og virksomheder skylder Skat 74 milliarder. Men ikke alt kan inddrives, sagde ministeren på pressemødet.

Det er denne gæld, der her i begyndelsen af 2017 er meget tæt på 100 milliarder. Gælden vokser med godt en milliard om måneden, og det vil den blive ved med en tid endnu.

Der findes kun et dækkende ord for dette: SKANDALE.

Der er ikke placeret noget politisk ansvar for skandalen, men i perioden fra 2005 til 2011, hvor de grundlæggende beslutninger blev taget, var Venstre regeringsparti.

Fra 18. februar 2005 til 23. november 2007:

Statsminister: Anders Fogh Rasmussen, Økonomi- og erhvervsminister: Bendt Bendtsen, Finansminister: Thor Pedersen, Skatteminister: Kristian Jensen

Fra 23. november 2007 til 5. april 2009:

Statsminister: Anders Fogh Rasmussen, Økonomi- og erhvervsminister: Bendt Bendtsen/Lene Espersen, Finansminister: Lars Løkke Rasmussen, Skatteminister: Kristian Jensen

Fra 5. april 2009 til 3. oktober 2011:

Statsminister: Lars Løkke Rasmussen, Økonomi- og erhvervsminister: Lene Espersen/Brian Mikkelsen, Finansminister: Claus Hjort Frederiksen, Skatteminister: Kristian Jensen/Troels Lund Poulsen/Peter Christensen

 

Denne mand er farlig!

Brian Mikkelsen (K) blev erhvervsminister i den nye trekløverregering i november 2016.
Den nytiltrådte erhvervsminister vil gøre op med mobningen af danske banker.

– Jeg kommer med nyt politisk budskab om at omfavne bankerne. Nu skal mobningen af bankerne stoppe, siger han.

Bian Mikkelsen holdt sin første tale som ny minister på Finansrådet årsmøde i begyndelsen af december 2016. Finansrådet er interesseorganisation for bankerne. Bankerne er underlagt erhvervsministeriet.

– Bankerne er afgørende for samfundet, så nu er det dagsordenen for mig at gøre livet lettere for bankerne med deregulering, siger Brian Mikkelsen.
Brian Mikkelsen mener altså, at bankerne skal have færre krav fra statens side, så det bliver lettere at låne penge ud.

Og på trods af bankernes store ansvar i udbruddet af finanskrisen, mener Brian Mikkelsen, at reguleringen “har taget overhånd”.

– Det bliver dyrere at låne penge, hvis vi bliver ved med at mobbe bankerne. Og det kan komme til at koste 15.000 arbejdspladser, hvis vi strammer reglerne yderligere, lyder det fra erhvervsministeren.

Kære Brian Mikkelsen!

Intet kunne være mere forkert! Tværtimod skal reguleringerne fastholdes, ja, de skal endda strammes!

Bankerne skabte finanskrisen, men blev “reddet” af staten, dvs almindelige mennesker, skatteydere. Der er absolut ingen som helst grund til at tro, at bankerne nu vil opføre sig mere ydmygt.

Det er korrekt, at staten overraskende har tjent omkring 10 milliarder på de to første bankpakker, men alene Danske Banks aktionærer har siden finanskrisen tjent 145 milliarder! Bankerne er private virksomheder og arbejder udelukkende på at tjene penge til deres aktionærer.

Den europæiske Centralbank har siden marts 2015 set sig nødsaget til at sende svimlende 60 milliarder euro i omløb hver måned for at støtte finanssektoren og hele den økonomiske situation i EU generelt. Beløbet blev øget til 80 milliarder euro om måneden i marts 2016. Man har foreløbig meddelt, at dette fortsætter mindst til september 2017. (Prøv selv at regne ud, hvor meget det bliver i alt i perioden i danske kroner).

De italienske bankers skrøbelighed. Italiens 3. største bank er netop krakket. Alle holdt vejret i forhold til Deutsche Bank op til jul. Situation for denne megabank var dybt kritisk osv osv.

Negative renter er ikke et sundhedstegn!

Masser af rystende forhold i finansverdenen minder til stadighed om at den finansielle sektor er alt andet end sund. Det er ikke tid til deregulering af bankerne, Brian Mikkelsen.

Alle kan se det, måske lige med undtagelse af den nye erhvervsminister. – og finanssektoren.

 

 

Skat – Inddrivelse

I morgenens avis læser jeg, at danskernes gæld til det offentlige nu nærmer sig 100 milliarder, at gælden vokser med mere end 1 milliard om måneden og at det nok er en udvikling, vi må se fortsætte i en tid endnu…..       – WHAT?

Hvordan er det gået så galt i SKAT? (- Et tema til et længere indlæg, der venter på at blive skrevet).

Hvordan mon den økonomiske fordelingspolitik så ud, hvis disse knapt 100 milliarder var blevet inddrevet af SKAT?

Hvad mon kan man få for 100 milliarder?

En lille historie til at perspektivere:

Morten Hedegaard forlader Rigshospitalet i protest ved årsskiftet med henvisning til, at der er alt for få hænder og for lidt tid til de fødende.

 – Den økonomiske ramme, som jeg som klinikchef har skullet arbejde under, er med årene blevet strammere og strammere. Det er efter min opfattelse nu svært at have det ultimative ansvar for både patienternes behandling og medarbejdernes trivsel, skrev Morten Hedegaard ifølge Politiken i en afskedsmail til medarbejderne i går.

Morten Hedegård stopper pga af nedskæringer på fødselsområdet. Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) er ked af, at klinikchefen stopper.

– Problemet er, at vi ikke kan friholde fødeområdet. Og de medicinske patienter. Og psykiatrien. Og kræftområdet. Når man skal finde 600 millioner kroner, så må alle bidrage, siger regionsrådsformanden til Politiken.