Nu er det snart en uge siden, at helvede brød løs da Christopher Wylie, en tidligere ansat i den britiske IT-firma Cambridge Analytica, offentligt gik ud og fortalte, hvordan han havde været med til at udvikle, hvad han kalder “Stephen Bannon´s weapon in the infowar against the American Culture”. – – Lidt frit gengivet efter min egen hukommelse.
Offentliggørelsen af hans udsagn har fået massiv mediedækning, og i søndags og mandags så jeg Christopher Wylie blive interviewet på adskillige nyhedskanaler i USA, England og Canada. Til sidst var han træt, men alligevel utrolig klar i mælet og meget god til at forklare, hvordan det hele startede. Faktisk har han så meget at sige, at man nogen gange sidder og tænker, at interviewerne skulle lade være med at afbryde ham med yderligere spørgsmål. – Og hvilke afsløringer! Denne unge mand har siddet lige i orkanens øje og må være en guldgrube af informationer. Mon ikke han bliver indkaldt til at vidne for Robert Mueller. Ikke nok har han siddet i orkanens øje, han har også, ene mand, sat sig for at gå imod Cambridge Analytica, Alexander Nix, Stephen Bannon, Robert og Rebekah Mercer, mægtige Facebook og i sidste ende kompromittere kampagnen bag Donald Trumps valg som USA´s 45 præsident. (Måske er der endda også gemt et par afsløringer om Brexit-afstemningen). Den mand fortjener den højeste respekt!
Hele iscenesættelsen af afsløringerne er utrolig godt orkesteret af The Guardian, der i samarbejde med det engelske tv selskab Channel 4 har stået for yderligere afsløringer. Channel 4 gik undercover og afslørede Cambridge Analytica´s arbejdsmetoder i to 20 minutters lange klip, som allerede nu er legendariske. Læs The Cambridge Analytica Files fra The Guardian her.
Der er rigtig mange forskellige vinkler, man kan tage på denne historie, for der er så mange sensationelle afsløringer. For mig virker det i øjeblikket til at de fleste tager Facebookvinklen: Facebook har ikke sikret folks private oplysninger og, senest antydes det, at de må have haft en eller anden form for særlig relation til Alexander Kogan/Spectre, der var den russisk/amerikanske professor, der oprindeligt stod bag “høstningen” af de 57 millioner personers dataoplysninger. Der er ved at opstå en bevægelse, hvor folk sletter deres konto hos Facebook, og senest har Mozilla, organisationen bag den meget udbredte browser Firefox, meddelt at de ikke længere vil reklamere på Facebook. Facebooks aktier styrtbløder. Facebook´s CEO og grundlægger Mark Zuckerberg har offentligt i et CNN interview været ude at undskylde og love bod og bedring. – Hvad vil man ikke gøre, når ens firma fra den ene dag til den anden mister milliarder i værdi?
Lad mig understrege, at jeg i den grad mener, at Facebook bør undersøges, evt. straffes og underlægges stramme regulationer.
Jeg savner imidlertid den vinkel, der kunne kaldes demokrativinklen. Hvad er det rå “dataisme” gør ved vores demokrati, når det bliver misbrugt på den måde, som det har været tilfældet i Donald Trumps valgkamp?
Forleden læste jeg et citat fra bogen “Homo Deus” skrevet af den israelske professor Yuval Noah Harari. Bogen beskæftiger sig med overgangen fra humanisme til dataisme! Citatet lød sådan her: “What’s the use of having democratic elections, when algorithms know what you will vote anyway?” Det er for mig virkeligt skræmmende, og en udvikling, der er så ødelæggende for vores opfattelse af demokrati, socialitet, fællesskab, at det må bekæmpes på alle måder.
Nedenstående video handler om netop demokratidelen af afsløringerne:
