Hvad får vi ud af skattelettelser for 14,6 milliarder?

Så kom historien om, at regeringen har indført skattelettelser for 14,6 milliarder siden 2015. Det er Børsen, der oplyser dette på baggrund af en analyse, som den borgerlige tænketank Cepos har lavet.

Det skal kunne betale sig at arbejde, og flere skal i arbejde, siger regeringen. Problemet er bare, at regeringen ikke har skabt særlig mange flere arbejdspladser med deres skattepolitik. Man kan sikkert diskutere, hvad der egentlig menes med, at det skal kunne betale sig at arbejde, men det er ret nemt at opgøre om der skabes flere arbejdspladser. Og hvad dette angår, har regeringen været en fiasko.

VLAK-regeringen har som et centralt mål at øge arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 personer i 2025. En opgørelse fra Finansministeriet viste dog i januar, at man kun havde nået 2100 personer siden 2015, hvoraf 1950 var fra V-regeringens tid. Det vil altså sige, at VLAK-regeringen har skabt 150 arbejdspladser siden 2015. Februars skatteaftale har bidraget med yderligere 1350 personer, men det bringer stadig kun det samlede tal op på 3.450. heraf har VLAK-regeringen skabt de 1.500. Der er langt til 55.000 arbejdspladser. Dette tal skal selvfølgelig først nåes i 2025, men regeringen har på ingen måde vist , at den magter at skabe arbejdspladser – ihvertfald ikke ved hjælp af skattepolitikken.

Måske kan skattepolitikken slet ikke bruges til at skabe arbejdspladser – eller er det måske snarere den måde regeringen fører skattepolitik på, der faktisk ikke virker på arbejdsudbuddet?

Til sammenlignet lykkedes det Helle Thorning-Schmidt at øge arbejdsudbuddet med 43.500 personer.  Samtidig med at skatten i hendes regeringstid kun blev lettet med 1 milliard.

Det er ikke til at sige det med sikkerhed, men mon ikke en øgning af arbejdsudbuddet med 43.500 personer samtidig medfører at staten derved sikrer sig en markant højere skatteindtægt, samtidig med at det også må formodes, at en del af disse jobs besættes af folk, der derved løftes ud af en eller anden form for offentlig støtte, som derved bortfalder? Derudover skal naturligvis lægges den personlige positive effekt, det har at være i arbejde fremfor ikke at være det. Mon ikke den milliard i skattelettelser hurtigt er tjent ind igen?

Forsøger man at lave det samme regnestykke, men bruger VLAK-regeringens tal for skabte arbejdspladser contra skattelettelser  kan det uden den store regnemaskine fastslås, at det simpelthen ikke hænger sammen. Men det er måske i virkeligheden heller ikke meningen?

Se min tidligere artikel om, at Danmark er et af verdens mest ulige lande her.

Sparekrav: Køb det billigste og dårligste produkt

Regeringen:
Regionerne har indgået ny økonomiaftale med regeringen.
Sygeplejersker og andre personalegrupper skal øge deres effektivitet med to procent igen i 2018. Aftalen om regionernes økonomi for 2018 gentager kravet om en stigning i produktiviteten på to procent.
To procents-kravet blev indført i 2002 for at tvinge hospitalerne til at gøre noget ved de lange ventelister på operationer og behandlinger på sygehusene.

Efterfølgende korrektion: Sygehusene fritages for produktivitetskrav i 2018. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at suspendere produktivitetskravet i 2018, mens der bliver arbejdet på en ny model for at styre sundhedsvæsenet.

Regionerne:

Det er regionerne, der driver sygehusene, og de fem regioner har lavet en fælles indkøbsfunktion, hvorigennem de forventer at kunne spare 1 milliard kroner om i perioden 2015 – 2020 på indkøb til driften af sygehusene. Dette er en følge af 2%-kravet

Regionerne skriver selv i deres fælles publikation: “Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020”

Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser for over 38 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 35 procent af det samlede budget. Det er et omfattende beløb, og med det følger et tilsvarende ansvar. Regionerne har arbejdet målrettet for at leve op til dette ansvar siden deres oprettelse i 2007. Hver af de fem regioner har etableret en strategisk og koncernfælles indkøbsfunktion, der kan håndtere den stadig mere komplicerede indkøbsproces, og som arbejder efter en politisk vedtaget indkøbspolitik. Samtidig er der et stærkt, tværregionalt samarbejde på indkøbsområdet, der siden 2007 har været styret af en fælles strategi. Med den fælles strategi på indkøbsområdet i perioden 2010-15 blev der taget endnu et vigtigt skridt i udviklingen i den enkelte region og af det fælles samarbejde på området. Regionerne er nået langt med både fælles og individuelle initiativer for optimering af indkøbsområdet og har i perioden 2010-15 opnået mere end én milliard kroner i besparelser. Samtidig er fundamentet for en yderligere indsats lagt. Regionerne skal derfor fortsat være de bedste til håndtering af indkøb i den offentlige sektor. Indsatsen kan og skal stadig tåle sammenligning med de største og mest effektive indkøbsorganisationer. På trods af de opnåede resultater står regionerne over for nye udfordringer, der skal adresseres frem mod 2020. Derfor har regionerne udarbejdet en ny, fælles strategi på indkøbsområdet, der skal gælde i perioden fra 2015-2020. Regionerne skal fortsat blive endnu bedre til indkøb, hvilket er det overordnede formål med denne 2020-strategi. Stadig udvikling af indkøbsområdet kræver dog, at der fortsat sættes ambitiøse mål, og at regionerne opnår resultater, der imødekommer de kommende års forventninger. Med den nye strategi skal der frigøres yderligere én milliard kroner, så der i perioden 2010-2020 spares i alt to milliarder kroner. Dette er et led i den samlede produktivitetsudvikling, som aftales med regeringen. Besparelserne skal bruges til flere behandlinger og bedre kvalitet til gavn for borgerne.

Region Midtjylland:

Men de enkelte regioner foretager også selv indkøb, og derfor har også Region Midtjylland formuleret nogle krav til deres indkøb. Således beskrives dette i “Indkøbs- og udbudspolitik for Region Midtjylland”

Organisation og ansvar:

I Region Midtjylland er ansvaret for at initiere, gennemføre og følge op på udbud og kontrakter placeret hos Indkøb & Medicoteknik i tæt samarbejde med berørte enheder. Det gælder alle typer af udbud og kontrakter med undtagelse af bygge- og anlægsopgaver (herunder rådgivningsydelser), der er placeret hos Byggeri og Ejendomme1 og lægemiddelområdet, der er placeret hos Hospitalsapoteket. For enkelte områder kan der udarbejdes særaftaler ift. varetagelsen af udbud. Disse aftales med Indkøb & Medicoteknik. Det er vigtigt for regionen, at de aftaler, der indgås, tilgodeser behovet hos brugerne. Derfor arbejdes der aktivt med inddragelse af brugerne i udbudsprocessen og implementeringen. Der sker herudover løbende en strategisk koordinering af udbudsområder med berørte enheder i regionen.

Tildelingskriterier, underkriterier og aftaler:

Når regionen udarbejder udbud, er det ud fra en totaløkonomisk betragtning. Dvs. at regionen ikke kun laver aftaler ud fra den laveste indkøbspris. Oftest indgår ligeledes leveringsomkostninger, levetid, følgeomkostninger, driftsomkostninger m.m. i bedømmelsen. I alle regionens udbud bliver der taget højde for andet end økonomi. Der indarbejdes krav til produktkvalitet, arbejdsmiljø, bæredygtighed, leveringssikkerhed, standardisering af varesortiment og andre relevante kriterier. Det varierer fra udbud til udbud, hvordan disse vægtes sammenholdt med økonomien.

Jeg har med fed markeret vigtige passager i beskrivelsen.

Skejby Sygehus:

I nedenstående indslag fra TV2 Østjylland beskrives, hvordan sådan et indkøb – som er en konsekvens af regeringens 2% sparekrav – virker, når det møder virkeligheden.

Indslag fra TV2 Østjylland

Det er selvfølgelig klart, at når man bliver nødt til at vælge de billigste produkter, vil der være større risiko for at man får ringere produkter.

Et andet eksempel kunne være udlicitering af plejeopgaver til private firmaer. De firmaer, der kan klare opgaven for de billigste penge får opgaven, men flere gange er tilbuddet sat så lavt, at det ikke kan løbe rundt for firmaet, og det ender med at firmaet går konkurs……

Man kan tænke, at det er vanvittigt, at det offentlige er slået ind på den vej, men det er selvfølgelig fordi der ikke er nok penge til det hele…. derfor må der spares!

Jeg har i tidligere indlæg skrevet om hvordan SKAT er blevet “udsultet”, og at der i begyndelsen af 2017 var samlet skattegæld fra danske skatteydere på 100 milliarder kroner, hvoraf SKAT afskrev at inddrage 80. Danskernes skattegæld voksede i foråret med en milliard om måneden, og det ville den nok blive ved med at gøre nogen tid endnu på grund af et inddrivelsessystem, der lå/ligger i ruiner…..

Læs artiklen her

Desuden er SKAT – formodentlig på grund af mandskabsmangel – blevet franarret eller svindlet for yderligere 72 milliarder kroner.

Skat har altså i løbet af små 15 år “mistet” i omegnen af 172 milliarder, hvoraf de 80 mill. med sikkerhed er tabt, ligesom det kan være meget usikkert, hvormange af de bortsvindlede 72 millioner, der kommer igen. Hvis vi regner med at omkring 150 milliarder er tabt over 15 år svarer det immervæk til 10 milliarder årligt!

Det kunne have været rart at have haft dem at bruge i vores velfærdssystem – i stedet for f. eks. en tvungen besparelse på 2% om året i sygehusvæsenet i den samme periode.

PS

Det, på flere måder, skandaløse salg af Statens Seruminstitut til en Saudisk kapitalfond kostede, ifølge Rigsrevisionen, den danske stat 1,5 milliarder! …..Hallo, man solgte Seruminstituttet for minus 1,5 milliard!

Det er i sig selv halvanden gang mere, end regionerne håber at spare gennem deres fælles indkøbspolitik på 5 år!

Corporate America

NU er den nye skatteplan for USA ved at blive endelig klargjort til underskrivelse af præsidenten.
Dette er uden overdrivelse det mest lysende eksempel på, hvordan et samfund og et vestlig demokrati demonteres indefra.
USA´s forenede stater er blevet til Corporate America.

USA er gået fra demokrati til oligarki

Nedenstående er taget fra Robert Reich´s facebook:
(Robert Reich er bl.a. tidligere arbejdsminister i Clintons regering, nu økonomiprofessor på Berkely University).

Make no mistake.

The oligarchs (Koch brothers, Mercers, Wilks, Waltons, Deasons, Schwabs, Neugebauers, Murdochs, Griffins, Ricketts, etc.) are now in charge of the U.S. government.
The views of most Americans (75 percent of whom are against the tax cut, for example) no longer matter.
This was the oligarch’s deal with the devil (Trump) from the start: Get us a huge tax cut, use the resulting deficit to justify cutting Medicare and Social Security, and get rid of environmental and financial regulations. In return, we’ll finance you, we’ll back your allies in the GOP, and we’ll mount PR campaigns on your behalf that magnify your lies. Hell, we’ll even make you look like a populist.
Over half the money contributed in the 2016 came from just 158 families, along with the companies they own or control. More than 50 of these people are on the Forbes list of America’s richest billionaires. 64 of them made their fortunes in finance (hedge fund and private equity). 17 in energy, mostly oil and gas. 15 in real estate and construction (the Trumps, for example). 10 in technology.
These American oligarchs don’t have to worry about whether Social Security or Medicare will be there for them in their retirement because they’ve put away huge fortunes.
They don’t worry about climate change because they don’t live in homes that might succumb to hurricanes or wildfires.
They don’t care about public schools because their families don’t attend them.
They don’t care about public transportation because they don’t use it.
Truth to tell, they don’t even care that much about America, because their personal and financial interests are global.
They are living in their own separate society, and they want people who will represent them, not the rest of us.

The Republican Party is their vehicle. Fox News is their voice. Trump is their champion.

80 milliarder i gæld er tabt

I forgårs erkendte Skatteminister Karsten Lauritzen, at af danskernes samlede gæld til skattevæsenet på 100 milliarder er det kun muligt at inddrive 20 milliarder; altså en femtedel og dermed et tab på 80 milliarder.

Han siger godt nok, at disse 80 milliarder, der nu skrives ud af statsbudgettet som tab, stadig forsøges inddrevet, men at det er nødvendigt i forhold til at have et retvisende budget.

Det er rigtigt, at budgettet skal være retvisende.

Det er også rigtigt, at når først pengene er afskrevet, bliver indsatsen for at få dem inddrevet “ubevidst” mindre.

Det er derimod ikke rigtigt, at man eftergiver skyldnere til den danske statskasse 80 milliarder. Punktum!

En del af de 80 milliarder er renter og renters rente, men det kunne være særdeles interessant at vide, hvem det er der får eftergivet gæld til os allesammen. Mon SKAT kan udsende en oversigt ( – eller har de heller ikke styr på det?)

 

Bevidst udsultning af skat!

Har et stykke tid gået og tænkt jeg ville skrive om at SKATs deroute var et led i en større politisk strategi udtænkt og eksekveret af, i rækkefølge, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. -Og de kommer fra hvilket parti?…..

Har netop læst dette indlæg i Politiken, der må siges at komme mig i forkøbet, læs selv:

Skat

Faktisk har AFR i sin bog fra 1993 “Fra socialstat til minimalstat” allerede der lagt sporene ud for en strategi, der minimerer fællesskab og fælles styring til fordel for deregulering og frisættelse af markedskræfterne.

Skat – Tilbagebetaling af udbytteskat

Statskassen mangler knapt 100 milliarder på grund af manglende inddrivelse.

Statskassen mangler op i mod 60 milliarder på grund af svindel med momsregnskabet.

Statskassen mangler omkring 12 milliarder på grund af svindel med udbetaling af udbytteskat.

Statskassen mangler altså alene på disse tre konti svimlende 172 milliarder.

I denne dokumentar fra DR vises det bl.a. hvordan en enkelt medarbejder har siddet alene med denne funktion siden starten af 2000…

PS. Der er et mindre lydudfald  (godt et minut) i starten af udsendelsen

DR Milliardkuppet

Skat – Udbetaling af negativ moms

Statskassen mangler knapt 100 milliarder på grund af manglende inddrivelse.

Statskassen mangler op i mod 60 milliarder på grund af svindel med momsregnskabet.

Hør mere om, hvordan det er kommet så vidt i denne podcast fra den 23. maj i år, hvor Lars Trier Mogensen, fra Radio 24/7, har gæster i studiet.

Advarsel -Det er skræmmende lytning!

Udbetaling af negativ moms

Skat – Et Fælles inddrivelsessystem

Historien om Et Fælles Inddrivelsessystem – EFI

Inddrivelse af gæld til det offentlige lå frem til år 2005 hos kommunerne, politiet, Økonomistyrelsen og Told og skat.

I 2004 og 2005 opstod idéen til EFI-systemet. Daværende Told- og Skattestyrelsen besluttede, at det skulle indføres, fordi inddrivelse af gæld var en tung opgave. I 2005 overgik inddrivelsen borgernes samlede gæld til det offentlige til Skat.

I 2005 gik designet af det nye system gik i gang. Systemet ville være færdigudviklet og klar til brug i 2007.

I 2007 var systemet ikke klar til brug, og det blev besluttet, at det skulle videreudvikles, så det kunne tages i brug i 2009. Hele inddrivelsesopgaven, som Skat fik i 2005, havde de stadigvæk, men altså uden det nye inddrivelsessystem.

Finansministeriet forlangte ydermere i 2007 at medarbejdere skulle afskediges i, fordi der ikke ville være brug for så mange medarbejdere med et effektivt it-system. Man ville kunne spare penge på lønninger.

I 2009 da systemet, efter planen skulle tages i brug, virkede det ikke. Gælden til det offentlige var nu vokset til 67 milliarder.

Selvom systemet ikke virkede, medarbejdere var blevet afskediget og gælden var vokset til 67 milliarder, var man imidlertid så sikre på, at systemet ville komme til at fungere, at man kappede båndene til tidligere systemer. Det blev dermed umuligt at gå tilbage til de gamle systemer.

I 2010 kritiserede statsrevisorerne meget skarpt, at der ikke var styr på inddrivelsen af borgernes restancer til det offentlige

Der skulle komme til at gå 4 år før systemet kunne tages i brug.

Det blev først taget i brug i 2013.

Desværre var systemet ikke godt nok, da det endelig blev taget i brug i 2013. Datagrundlaget var for dårligt. Når data kom ind i EFI, kunne systemet ikke finde ud af, om gælden var forældet, det skrev forkerte datoer, det kunne ikke opsummere saldi, og det kunne ikke finde ud af, hvad en borger eller en virksomhed skyldte.

På dette tidspunkt havde man arbejdet på systemet i 8 år, og de helt elementære ting var ikke på plads…?.

Ifølge Statsrevisorerne var restancerne nu steget til knap 86,8 milliarder kroner, og endnu en gang kritiserede de i 2014 Skat i skarpe vendinger for restancerne.

I september 2015 suspenderede skatteminister Karsten Lauritzen (V) så endelig Skats inddrivelsessystem, EFI.
– Systemet er så fejlbehæftet, at der ikke er nogen anden mulighed politisk og fagligt end at lukke det ned. Borgere og virksomheder skylder Skat 74 milliarder. Men ikke alt kan inddrives, sagde ministeren på pressemødet.

Det er denne gæld, der her i begyndelsen af 2017 er meget tæt på 100 milliarder. Gælden vokser med godt en milliard om måneden, og det vil den blive ved med en tid endnu.

Der findes kun et dækkende ord for dette: SKANDALE.

Der er ikke placeret noget politisk ansvar for skandalen, men i perioden fra 2005 til 2011, hvor de grundlæggende beslutninger blev taget, var Venstre regeringsparti.

Fra 18. februar 2005 til 23. november 2007:

Statsminister: Anders Fogh Rasmussen, Økonomi- og erhvervsminister: Bendt Bendtsen, Finansminister: Thor Pedersen, Skatteminister: Kristian Jensen

Fra 23. november 2007 til 5. april 2009:

Statsminister: Anders Fogh Rasmussen, Økonomi- og erhvervsminister: Bendt Bendtsen/Lene Espersen, Finansminister: Lars Løkke Rasmussen, Skatteminister: Kristian Jensen

Fra 5. april 2009 til 3. oktober 2011:

Statsminister: Lars Løkke Rasmussen, Økonomi- og erhvervsminister: Lene Espersen/Brian Mikkelsen, Finansminister: Claus Hjort Frederiksen, Skatteminister: Kristian Jensen/Troels Lund Poulsen/Peter Christensen