Kategori: Skat

Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser for over 38 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 35 procent af det samlede budget. Det er et omfattende beløb, og med det følger et tilsvarende ansvar. Regionerne har arbejdet målrettet for at leve op til dette ansvar siden deres oprettelse i 2007. Hver af de fem regioner har etableret en strategisk og koncernfælles indkøbsfunktion, der kan håndtere den stadig mere komplicerede indkøbsproces, og som arbejder efter en politisk vedtaget indkøbspolitik. Samtidig er der et stærkt, tværregionalt samarbejde på indkøbsområdet, der siden 2007 har været styret af en fælles strategi. Med den fælles strategi på indkøbsområdet i perioden 2010-15 blev der taget endnu et vigtigt skridt i udviklingen i den enkelte region og af det fælles samarbejde på området. Regionerne er nået langt med både fælles og individuelle initiativer for optimering af indkøbsområdet og har i perioden 2010-15 opnået mere end én milliard kroner i besparelser. Samtidig er fundamentet for en yderligere indsats lagt. Regionerne skal derfor fortsat være de bedste til håndtering af indkøb i den offentlige sektor. Indsatsen kan og skal stadig tåle sammenligning med de største og mest effektive indkøbsorganisationer. På trods af de opnåede resultater står regionerne over for nye udfordringer, der skal adresseres frem mod 2020. Derfor har regionerne udarbejdet en ny, fælles strategi på indkøbsområdet, der skal gælde i perioden fra 2015-2020. Regionerne skal fortsat blive endnu bedre til indkøb, hvilket er det overordnede formål med denne 2020-strategi. Stadig udvikling af indkøbsområdet kræver dog, at der fortsat sættes ambitiøse mål, og at regionerne opnår resultater, der imødekommer de kommende års forventninger. Med den nye strategi skal der frigøres yderligere én milliard kroner, så der i perioden 2010-2020 spares i alt to milliarder kroner. Dette er et led i den samlede produktivitetsudvikling, som aftales med regeringen. Besparelserne skal bruges til flere behandlinger og bedre kvalitet til gavn for borgerne.

Region Midtjylland:

Men de enkelte regioner foretager også selv indkøb, og derfor har også Region Midtjylland formuleret nogle krav til deres indkøb. Således beskrives dette i “Indkøbs- og udbudspolitik for Region Midtjylland”

Organisation og ansvar:

I Region Midtjylland er ansvaret for at initiere, gennemføre og følge op på udbud og kontrakter placeret hos Indkøb & Medicoteknik i tæt samarbejde med berørte enheder. Det gælder alle typer af udbud og kontrakter med undtagelse af bygge- og anlægsopgaver (herunder rådgivningsydelser), der er placeret hos Byggeri og Ejendomme1 og lægemiddelområdet, der er placeret hos Hospitalsapoteket. For enkelte områder kan der udarbejdes særaftaler ift. varetagelsen af udbud. Disse aftales med Indkøb & Medicoteknik. Det er vigtigt for regionen, at de aftaler, der indgås, tilgodeser behovet hos brugerne. Derfor arbejdes der aktivt med inddragelse af brugerne i udbudsprocessen og implementeringen. Der sker herudover løbende en strategisk koordinering af udbudsområder med berørte enheder i regionen.

Tildelingskriterier, underkriterier og aftaler:

Når regionen udarbejder udbud, er det ud fra en totaløkonomisk betragtning. Dvs. at regionen ikke kun laver aftaler ud fra den laveste indkøbspris. Oftest indgår ligeledes leveringsomkostninger, levetid, følgeomkostninger, driftsomkostninger m.m. i bedømmelsen. I alle regionens udbud bliver der taget højde for andet end økonomi. Der indarbejdes krav til produktkvalitet, arbejdsmiljø, bæredygtighed, leveringssikkerhed, standardisering af varesortiment og andre relevante kriterier. Det varierer fra udbud til udbud, hvordan disse vægtes sammenholdt med økonomien.

Jeg har med fed markeret vigtige passager i beskrivelsen.

Skejby Sygehus:

I nedenstående indslag fra TV2 Østjylland beskrives, hvordan sådan et indkøb – som er en konsekvens af regeringens 2% sparekrav – virker, når det møder virkeligheden.

Indslag fra TV2 Østjylland

Det er selvfølgelig klart, at når man bliver nødt til at vælge de billigste produkter, vil der være større risiko for at man får ringere produkter.

Et andet eksempel kunne være udlicitering af plejeopgaver til private firmaer. De firmaer, der kan klare opgaven for de billigste penge får opgaven, men flere gange er tilbuddet sat så lavt, at det ikke kan løbe rundt for firmaet, og det ender med at firmaet går konkurs……

Man kan tænke, at det er vanvittigt, at det offentlige er slået ind på den vej, men det er selvfølgelig fordi der ikke er nok penge til det hele…. derfor må der spares!

Jeg har i tidligere indlæg skrevet om hvordan SKAT er blevet “udsultet”, og at der i begyndelsen af 2017 var samlet skattegæld fra danske skatteydere på 100 milliarder kroner, hvoraf SKAT afskrev at inddrage 80. Danskernes skattegæld voksede i foråret med en milliard om måneden, og det ville den nok blive ved med at gøre nogen tid endnu på grund af et inddrivelsessystem, der lå/ligger i ruiner…..

Læs artiklen her

Desuden er SKAT – formodentlig på grund af mandskabsmangel – blevet franarret eller svindlet for yderligere 72 milliarder kroner.

Skat har altså i løbet af små 15 år “mistet” i omegnen af 172 milliarder, hvoraf de 80 mill. med sikkerhed er tabt, ligesom det kan være meget usikkert, hvormange af de bortsvindlede 72 millioner, der kommer igen. Hvis vi regner med at omkring 150 milliarder er tabt over 15 år svarer det immervæk til 10 milliarder årligt!

Det kunne have været rart at have haft dem at bruge i vores velfærdssystem – i stedet for f. eks. en tvungen besparelse på 2% om året i sygehusvæsenet i den samme periode.

PS

Det, på flere måder, skandaløse salg af Statens Seruminstitut til en Saudisk kapitalfond kostede, ifølge Rigsrevisionen, den danske stat 1,5 milliarder! …..Hallo, man solgte Seruminstituttet for minus 1,5 milliard!

Det er i sig selv halvanden gang mere, end regionerne håber at spare gennem deres fælles indkøbspolitik på 5 år!