Måned: marts 2017

Hvidvaskning

Læser i dagens avis følgende udtalelse fra erhvervsminister Brian Mikkelsen: “Det er uacceptabelt, at det endnu engang har vist sig , at de danske banker ikke har taget deres samfundsansvar på dette område mere seriøst. Der er åbentlyst et behov for, at ledelserne i pengeinstitutterne forstår alvoren i deres ansvar på hvidvaskningsområdet.

Ikke at jeg er uenig med Brian Mikkelsen i at bankerne ikke skal medvirke til hvidvaskning af penge, slet ikke.

Jeg ville blot ønske, at Brian Mikkelsen snart indså, at bankernes primære sigte er at tjene penge – øjensynligt også på alle måder, såfremt det ikke bliver opdaget.

“Samfundsansvar” ligger langt nede på deres prioriteringsliste.

Netop derfor skal de ikke dereguleres!

CETA forbehold

I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af handelsaftaler mellem EU og Canada har udenrigsministeren fremlagt selve aftalen, som er på omkring 130 sider. Hvad der derimod ikke er fremlagt er den såkaldt konsoliderede tekst, som er den mere dybdegående tekst, hvor loven udlægges og der er et ganske stort afsnit, hvor de enkelte EU lande har taget forbehold for dele af indholdet i selve aftalen.

Denne supervigtige konsoliderede tekst er på 1598 sider, og det er langt. Måske er det derfor den ikke er fremlagt?

Det er således, at hele aftalen naturligvis er gældende, med mindre landene har taget forbehold i den konsoliderede tekst.

Danmarks forbehold findes på side 1352 – 1354.

Finlands f.eks. findes på siderne 1358 – 1369, altså 12 sider mod Danmarks 3.

Under området “Health og Social services” har vi et, mindre forbehold, som f.eks. tyskerne også har.

Tyskerne har foruden dette forbehold så også udvidet deres forbehold på området ret betragteligt i forhold til vores.

Spørgsmålet kunne være: Hvorfor mon tyskerne har fundet det nødvendigt at udvide deres forbehold så meget i forhold til den egentlige aftaletekst? – og et næste spørgsmål kunne være: burde vi også det?

Folkeafstemning?

Husker du dagen den 25. maj 2014?   – Det var en søndag…..?   Nej -?

Nå, men okay, den dag var der folkeafstemning i Danmark.

Folkeafstemning om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol. Danskerne stemte ja, og det betyder, at vi nu er tilsluttet en fælles europæisk patentdomstol, der skal tage stilling til krænkelser og gyldigheder af europæiske virksomheders patenter, herunder altså også danske.

Folkeafstemningen blev en realitet fordi Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke ønskede at stemme for forslaget i folketinget. Forslaget skulle nemlig vedtages i folketinget med fem sjettedels flertal, fordi det ifølge Grundloven kræves, hvis det vurderes at forslaget vil betyde, at Danmark afgiver suverænitet.

Folkeafstemningen blev altså nødvendig fordi spørgsmålet om tilslutning til en fælles europæisk patentdomstol, af regeringen, blev vurderet til at medføre suverænitetsafståelse.

I disse måneder hastebehandles i folketinget- uden høringsfase, og med meget ringe mediedækning – “Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side”. (CETA).  (Se evt. tidligere indlæg under menupunktet “Handelsaftaler”)

Hvis det var svært at få øje på suverænitetsafgivelse i forhold til patentdomstolen er der derimod hårrejsende tydeligt, at her er der tale om suverænitetsafgivelse i en grad som leder tankerne tilbage til dengang Danmark afgav Skåne, Halland og Blekinge!

Det er helt forrykt og ganske uforståeligt, at debatten i folketinget ikke foregår under henvisning til grundlovens krav om fem sjettedels flertal, når der er tale om afgivelse af suverænitet, og, såfremt dette flertal ikke kan opnåes, må det lægges ud til folkeafstemning.

Bedre ældrepleje og sundhedsvæsen

Dansk Folkeparti vil have bedre ældrepleje og investere mere i sundhedsvæsenent.  Det lyder rigtig godt, og det skal de have tak for!

Se dette indslag fra Altinget

Fra partiets hjemmeside: Hos Dansk Folkeparti mener vi at det er nødvendigt at investere  nogetmere i vores sundhedsvæsen, så vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Kristian Thulesen Dahl på Skejby Sygehus

Kære Dansk Folkeparti

Det er fuldstændig rigtigt og godt, at I vil holde fast i disse synspunkter, som jeg, og helt sikkert tusindvis af andre – såvel DF-støtter, som ikke DF-støtter – opfatter som en helt central del af vores velfærdssamfund.

Jeg håber, at I er opmærksomme på den kommende afstemning om Danmarks tiltrædelse af handelsaftalen mellem EU og Canada, CETA – som jo netop er forhånds godkendt i EU parlamentet.

Heri fremgår det at Danmark, der jo netop har valgt at ikke undtage sundhedsområdet, skal åbne op for liberalisering, hvilket vi jo allerede har gjort, men det skræmmende er, at det i denne aftale lægges op til, at det eneste parameter, der må lægges til grund for indgåelse af aftalen er, ja, netop PRISEN.
Hensynet til miljømæssige, sociale eller andre aspekter kan blive betragtet som tekniske handelshindringer, hvorefter der kan lægges sag an mod Danmark via den overnationale ICS-domstol.
Bottom line betyder dette, at hvis CETA endelig vedtages i de respektive EU-landes parlamenter og dermed bliver fuld ud gældende, så bliver det umuligt at vi i Danmark kan have andre (større) krav.
Udbuddet skal simpelthen gives til den, der gør det billigst!

 

Kosmetik?

Så denne spiseseddel idag – og det er det nederste, jeg synes er interessant!

Ja, det er rigtigt, at vi fremover skal vænne os til at der må komme mere skidt i kosmetikken, end der tidligere har måttet.

Det er jo en direkte følge af harmoniseringen af lovgivningen på dette område mellem EU og Canada som følge af EU´s vedtagelse af handelsaftalen CETA. EU´s forholdsvis høje standarder skal sænkes til de lavere canadiske.

Klimaforandringer – stærke ledere.

I sidste uge hørte jeg professor emeritus Steen Hildebrandt holde en ”prædiken,” – det var faktisk til en gudstjeneste (Befri Gudstjenesten, Aarhus Domkirke), hvor han talte om “vækst og forbrug”.

Da Steen blev født levede der 2,5 milliarder mennesker på kloden, i dag, hvor han nu er pensioneret lever der 7,5 milliarder; altså en tredobling i løbet af hans levetid (73 år).

Befolkningsmængden stiger voldsomt i de kommende år – mest i Afrika og Indien. Samtidig med denne befolkningseksplosion er der en temmelig ringe global enighed om at begrænse miljø- og klimaudviklingen, der bare går i den forkerte retning.

Vi ved det, men kan ikke blive enige om at gøre noget ved det. Noget, der batter.

Steen Hildebrandt pegede på FN´s 17 Verdensmål og arbejdet med at implementere disse som en nødvendig vej at gå for alle nationer på kloden. Dette kræver, sagde han, stærke internationale ledere, der tager opgaven på sig og går forrest.

Stærke internationale ledere.

Verdens mægtigste land USA har netop valgt en ny præsident, som, alene af den grund burde regnes til en af verdens stærke internationale ledere. Hvad gør han i forhold til f.eks klimaproblemerne?

Han vil droppe Parisaftalen.

Han vil rulle USA´s netop vedtagne Climate Action Plan tilbage. Planen havde som målsætning at skære USA´s udledning af CO2 ned.

Clear Water Rules er også netop blevet stoppet.

Han har netop indsat Scott Pruin som leder af det amerikanske miljøagentur EPA. Han er kendt for at være en sand klimaforandringsfornægter og olieforkæmper.

I budgetforslaget er udgifterne til EPA skåret betragteligt ned.

Han har tidligere tweetet uhyre negativt og ”hånende” om “global warming” og klimaforandringer.

Klimaforandringer bliver nu ikke længere nævnt på præsidentens officielle hjemmeside.

Det er tydeligvis ikke her, vi får nogen form for stærk international lederskab, som Steen Hildebrandt efterlyste, snarere tværtimod!

For ikke så længe siden blev jeg opmærksom på en sammenslutning, der faktisk gør noget ved klimaforandringerne. De har ganske megen ”impact” , fordi der er tale om beslutningstagere på et højt niveau; måske er der herfra de stærke internationale ledere kan komme fra.

C40 Cities Climate Leadership Group eller blot C40, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. Det verdensomspændende netværk blev dannet i 2005, og det har i dag 88 medlemsbyer, svarende til en tolvtedel af jordens befolkning og en fjerdedel af Jordens BNP.

Med fokus på samarbejde om at overgå de nationale miljømål har C40 etableret 18 netværk inden for 7 områder, hvor storbyerne sammen arbejder på at udvikle, udveksle og iværksætte klimatilpasningsløsninger.

I februar 2017 åbnede netværket nyt hovedkontor i København.

Læs mere om dette opløftende initiativ: Global Leadership on Climate Change