Vindmøller ved Bogø inddæmning – Høringssvar

Lokalplan 360-131 Vindmøller ved Bogø Inddæmning overholder ikke planlovens §5a. (Præciseret ved ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ”. Naturstyrelsen 2015)

Det drejer sig om, at

  • Der skal angives en funktionel begrundelse for placeringen
  • Der skal angives en planlægningsmæssig begrundelse for placeringen
  • Der skal være undersøgt for andre mulige placeringer udenfor kystnærhedszonen, før man kan give tilladelse til opstilling af vindmøller indenfor kystnærhedszonen.
  • Der skal redegøres for at opstillingen af vindmøller i landskabet er ubetænkelig.
  • Det skal godtgøres, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig.

Ingen af disse 5 forhold har Lolland kommune løftet, derfor kan der ikke gives tilladelse til at opføre 8 vindmøller ved Bogø Inddæmning.

Ifølge planloven §5a skal ”Kystnærhedszonen udenfor udviklingsområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed”.

Det er, jfr. planloven §29, stk. 2, pålagt erhvervsministeren at gøre indsigelse mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, hvis planforslaget er i strid med bestemmeler herom i planloven.

Fra ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller”. Naturstyrelsen 2015 

Afsnit 4.7.7 Kystnærhedszonen

”Ved planlægning i kystnærhedszonen skal der tages størst muligt hensyn til landskab og natur. Samtidig skal planlægningen afvejes imod andre væsentlige miljøinteresser og bymæssige værdier ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning. 

Det er muligt at planlægge for opstilling af vindmøller i kystnærhedszonen, hvis der kan lægges en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse til grund for den kystnære lokalisering. Vindforhold kan udgøre den fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog, at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystlandskab”. 

Fra Planlægning i kystnærhedszonen: Miljømininsteriet, 2011:”Der må kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for arealer i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Hvis der foreligger de særlige begrundelser for at kommuneplanlægge i kystnærhedszonen, skal der i den efterfølgende lokalplanlægning redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. 

Ved planlægningen i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur. Samtidig skal planlægningen afvejes imod andre væsentlige miljøinteresser og bymæssige værdier ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning. Planlægningsmyndigheden skal derfor i fornødent omfang vurdere alternative placeringsmuligheder”. 

Der gælder altså, at der skal være 

a) En funktionel begrundelse for at placere møllerne inde i kystnærhedszonen, samt/eller

b) En planlægningsmæssig begrundelse.

c) Desuden skal kommunen have undersøgt alternative placeringen udenfor kystnærhedszonen.

Formand for Teknisk udvalg Leif Utermöhl har oplyst undertegnede ved mail af 2. november 2020:

”- Du spørger til den ”planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse” i forhold til kystnærhedszonen.                                                                                                                   

 Området ”Bogø Inddæmning” har været udlagt til vindmølleområde, både i ”Vindmølleplanen 2010” og i de efterfølgende kommuneplaner. Dét er den ”planlægningsmæssige begrundelse”.

Den ”funktionelle begrundelse” er, at området er et godt ”vindmølleområde”, der er fine vindforhold, og samtidig er der langt til større bysamfund”.

Formanden har i samme mail netop ikke svaret på spørgsmålet om, hvilke alternative muligheder udenfor kystnærhedszonen, der har været overvejet, og hvorfor disse er forkastet.

  1. Den funktionelle begrundelse er altså, at området er et godt vindmølleområde, da der er fine vindforhold og at der er langt til større bysamfund.
  2. Den planlægningsmæssige begrundelse er, at det har været planlagt i kommuneplanen siden 2010.
  3. Der er antageligt ikke undersøgt for alternative placeringsmuligheder.

Kommunens funktionelle begrundelse:

– Området er godt vindmølleområde, der er fine vindforhold og samtidig er der langt til større bysamfund.

Nej, dette område er ikke et særlig specielt godt vindmølleområde, hvis man ser på vinderessourcen, og det bliver på ingen måde begrundet, at placeringen af vindmøller her er bedre end så mange andre steder på Lolland.

Vindmøller er naturligvis afhængige af gode vindforhold, hvilket giver de bedste vindressourcer.

I vindmølletermer taler man om landskabets ruhed, hvorved der menes, de forskellige forhindringer vinden må passere, førend den når frem til møllen. 

På landjorden kan der være skove, træer, master, bakker og dale m.v. der alt sammen er medvirkende til at vinden får et mere forstyrret eller turbulent løb frem mod møllen og dermed er ”kvaliteten” af vinden ikke så god som den kunne være, hvis der ingen forhindringer (ruhed) var.

Rent vindmæssigt er den mest optimale placering af vindmøller derfor på vandet, for der er ingen forhindringer for vinden.

Når man vælger at placere landvindmøller i kystnærhedszonen, må det, set fra en vindmæssig betragtning, være fordi man ønsker at udnytte den minimale ruhed, der kommer, når det blæser udefra vandet og ind på møllerne.

I Danmark blæser det overvejende fra en vest-, sydvestlig retning. Ved en placering af møllerne ved Bogø inddæmning vil det altså betyde, at vinden i størstedelen af tiden kommer skråt ”bagfra” i forhold til kysten. Vinden skal altså løbe hen over land med de forhindringer, som det nu giver. Altså ikke nogen optimal vindkvalitet.

Man har altså ikke med placeringen ved Bogø Inddæmning valgt den bedste løsning, rent vindmæssigt. 

Ligeledes vil den påtænkte placering i 2 rækker delvist ”på langs” af den herskende vindretning, betyde at der skal større afstand mellem møllerne, for de ikke derved skal ”stjæle” hinandens vind.

Derved overtrædes kommunens retningslinjer for afstandskrav til møller, der opstilles i gruppe. 

I VVM rapporten side 23 ses to vindkort, der viser vindhastigheder i hhv. 70 og 100 meters højde over terræn. I 70 meters højde (fig. 2.1) ses det, at vinden er stærkest ved Lollands vest- og sydkyst. 

Går man derimod op i 100 meters højde (fig. 2.2) ses det tydeligt, at langt den største del af hele Lolland har fortrinlige vindressourcer.

Men rapporten konkluderer blot, at ”området (ved Bogø Inddæmning) hører til de meget gode vindområder i Danmark.”

Følgende spørgsmål er stillet i flere offentlige sammenhænge og i direkte mail til formanden for teknisk udvalg:

– I miljørapporten side 23 figur 2.2 ses en oversigt over vindhastigheder i 100 meters højde. De 2 foreslåede vindmøller vil have tårne på omkring 90 meter, således at vingernes centrum er i knapt 100 meters højde. Spørgsmålet er: Når nu kortet viser, at der er fortrinlig vind stort set overalt på Lolland i 100 meters højde, hvad er så den funktionelle begrundelse for at vindmøllerne skal placeres lige præcist i Bogø Inddæmning indenfor kystnærhedszonen?

Dette spørgsmål er aldrig blevet besvaret.

Hvis man skal godtgøre, at den funktionelle begrundelse for placeringen af møller ved Bogø Inddæmning, må argumenterne nødvendigvis vise, at man får en vindmæssig fordel ud af at placere møllerne indenfor og ikke udenfor kystnærhedszonen. Intet argument viser dette.

At vindforholdene ved Bogø Inddæmning udgør den funktionelle begrundelse for placeringen er hverken underbygget i VVM rapporten eller andre steder. Tværtimod – en placering indenfor kystnærhedszonen ved Bogø Inddæmning er ikke den mest optimale placering, hvad angår vindressourcen. I bedste fald er det blot en placering ud af mange mulige.

Kommentar vedrørende bemærkningen om at der er langt til større bysamfund:

Det fremgår af VVM rapporten side 58 at Nakskov ligger i mellemzonen, dvs mellem 4,2 og 9 km afstand fra møllerne.

Der er således heller ikke argumenteret for denne del af begrundelsen. – Eller man kan sige, at VVM rapporten fastslår at der netop ikke er langt til større bysamfund

Kommunens planlægningsmæssige begrundelse

– Området ”Bogø Inddæmning” har været udlagt til vindmølleområde, både i ”Vindmølleplanen 2010” og i de efterfølgende kommuneplaner. Dét er den ”planlægningsmæssige begrundelse.

Ifølge planloven §23a skal kommuneplanen vurderes hvert 4. år inden første halvdel af den kommunale valgperiode. 

Denne vurdering skal foretages for at finde ud af, om der er behov for at revidere kommuneplanen. Siden 2010, må man derfor formode at der har været foretaget en vurdering med henblik på revision af hele eller dele af kommuneplanen i årene 2011, 2015, 2019. 

Disse formodede revisioner har ikke haft nogen indflydelse på udpegningen af lokalplan 360-T11 Bogø Inddæmning.

I 2014 får Lolland kommune lavet en landskabsanalyse af hele kommunen efter LKM metoden.

Analysen udføres af konsulentfirmaet Niras, der skriver således om netop LKM metoden:

Landskabsanalysen stiller skarpt på landskabets karaktertræk, styrker, potentialer og udfordringer. Dermed giver den et nyt landskabeligt vidensgrundlag, der er målrettet forvaltning, borgere og politikere. Anbefalingerne kan implementeres gennem kommuneplan eller temaplaner og andre strategier.

Landskabsanalysen findes i dag på kommunens hjemmeside.

Området ved Bogø Inddæmning beskrives således i analysen: 

– Hele området vurderes som værende særligt sårbar (side 40)

– Området vurderes sårbart over for flere store tekniske anlæg, som vurderes at have kumulativ effekt, der betyder forringet oplevelse af landskabet. (side 40)

– Den tidligere fjordbund og øerne er herudover også sårbare overfor mindre tekniske anlæg som f.eks. solceller. (side 40)

Under afsnittet ”Strategiske mål og anbefalinger” placeres Bogø Inddæmning i kategori 1 ”Stor landskabelig betydning med behov for beskyttelse”

Det hedder bl.a.: Området har stor landskabelig betydning med behov for beskyttelse, og har som udgangspunkt særligt karakteristiske landskaber med høj sårbarhed. Med behov for beskyttelse menes, at landskabernes specifikke karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder skal beskyttes mod forandringer, som kan svække og udviske disse kvaliteter. (side 44)

Konluderende hedder det:

Området har stor landskabelig betydning, samt behov for beskyttelse.

Store tekniske anlæg kan ikke anbefales, hvis det forringer landskabets visuelle, rumlige, naturgeografiske, strukturelle og kulturhistoriske værdier.

Kommunen burde på baggrund af Landskabanalysen fra 2014 have revideret kommuneplanen i 2015 og fjernet lokalplan 360-T11 Bogø Inddæmning.

Dette skete ikke.

– Det bemærkes, at hvor den oprindelige lokalplan fra 2010 tillader opstilling af 3 – 6 møller er dette ændret i 2016 (Kommuneplantillæg 49, 2016) således at der nu må opstilles 9 møller. 

I juni 2017 udsender Miljøstyrelsen vejledning om hvorledes kommunerne skal implementere Grønt Danmarkskort i kommunens planlægning.

Følgende fremgår af vejledningen:

De nationale mål og krav er forud for hver kommuneplanperiode blevet beskrevet i en Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning. Af disse er det fremgået, at naturområderne og de økologiske forbindelser samt de potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser i kommuneplanen skal omfattes af retningslinjer for, hvordan de varetages, at de skal udgøre et samlet naturnetværk, samt indtegnes på kort. Det er endvidere fremgået, at der skal fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. Lignende krav forventes at fremgå af den kommende Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen. 

Samtidig udsendes oversigt over nationale interesser, som kommunerne skal implementere i deres kommuneplaner. Kommunerne skal planlægge under hensyntagen til nedenstående 4 områder, ligesom dette skal implementeres i kommuneplanen.

  • Vækst og erhvervsudvikling, f.eks. fastholdelse af store produktionsvirksomheder. 
  • Natur- og miljøbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder. 
  • Kulturarvs- og landskabsbevarelse, f.eks. bevarelse af strandenge, herregårdslandskaber og ådale. 
  • Hensynet til nationale og regionale anlæg, f.eks. transportkorridorer. 

Læser man de uddybende krav vedr. punkt 2 og 3 er det tydeligt at Grønt Danmarkskort er et ganske væsentligt bidrag til at udmønte de nationale interesser i kommuneplanlægningen

Til Grønt Danmarkskort udpeger Lolland kommune selv naturområder, potentielle økologiske forbindelser økologiske forbindelser m.v. og alt kan findes i kommuneplanen.

Der udfærdiges retningslinjer og politikker for, hvordan det samlede naturnetværk skal beskyttes mod indgreb, f.eks. tekniske anlæg.

I kommuneplanen findes landskabspolitikken:

Kommunen vil sikre de mest betydningsfulde, oplevelsesrige og sårbare landskaber. Det kan ske ved at friholde dem for byggeri, anlæg og ændringer, der ikke understøtter og styrker deres karaktertræk eller som forringer kvaliteterne. 

Det fremgår af kortene på kommunens hjemmeside, at lige nøjagtig området ved Bogø Inddæmning rummer et kæmpenetværk af økologiske forbindelser. Området er både skovrejsningsområde og lavbundsareal, ligesom det karakteriseres som potentielt naturområde.

Natura 2000 området er en stor del af det Grønne Danmarkskort. Lokalplan 360-T11 grænser helt tæt op til dette. 

Fra ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ”. Naturstyrelsen 2015 (side 25).

Konsekvensvurderingen (-af det påtænkte projekt) skal ske i lyset af bevaringsmålsætningerne for området, som er gunstig bevaringsstatus, jf. bekendtgørelsens § 4.
I vurderingen skal indgå evt. kumulative effekter, dvs. det påtænkte projekts virkning i sammen- hæng med eksisterende påvirkninger, herunder eksisterende møller. 

Dokumenterer vurderingen, at gennemførelse af planen ikke vil kunne skade udpegningsgrundlaget og områdets integritet, kan planen vedtages. Planen må i givet fald ikke være til hinder for, at bevaringsmålsætningen kan nås. 

Natura 2000-planerne kan indeholde mere specifikke bevaringsmålsætninger. Planerne og tilknyttede dokumenter indeholder desuden nærmere oplysninger om udpegningsgrundlag m.v. 

Viser vurderingen at skade på udpegningsgrundlaget ikke kan afvises, kan planen ikke vedtages. 

Dette særlige forsigtighedsprincip betyder i praksis, at muligheden for at opstille vindmøller i /eller i nærheden af et Natura 2000-område er udelukket, hvis det kan skade udpegningsgrund- laget. Det er især aktuelt for planer om store vindmøller i eller i nærheden af Natura 2000-områder, hvor der er flagermus eller fugle på udpegningsgrundlaget. 

Fra vejlednigenen vedr. Grønt Danmarkskort:
Kommunerne bør i deres udpegning bl.a. overveje, om områder, som påtænkes udpeget til Grønt Danmarkskort, samtidig er udpeget til andre formål efter planloven, og om de to formål er forenelige.

På baggrund af kravene til Grønt danmarkskort og Natura 2000 området burde kommuneplanen være revideret og lokalplan 360-T11 Bogø Inddæmning burde være fjernet.

Dette skete ikke.

Derudover, og meget væsentligt, bør det nævnes at Nakskov Fjord i 2016 blev optaget under Friluftsrådets højtprofilerede naturparker. I 2018 blev den nationale cykelrute N8 omlagt, så den følger Nakskov Fjord. 2 områder, der støtter maksimalt op om kommunens ønske om, at 

”Flere turister skal finde vej til Lolland-Falster, fordi de kan finde attraktive sommerhusområder, hyggelige bymiljøer, aktivitet og oplevelser langs kyster, varierede natur- og landskabsområder og velbevarede kulturmiljøer”. (Kommuneplanen vedr. Turisme)

I sig selv er der ikke lovgivning forbundet med dette, men man kunne jo nok tænke, at det ville have en vis indflydelse på revisionen af kommuneplanen, idet der vel er bred enighed, om at turisterne ikke kommer for at kigge på vindmølleparker.

I VVM redegørelsen står der i øvrigt følgende om cykelruterne: Både de eksisterende og de nye vindmøller ved Bogø Inddæmning kan ses fra cykelruterne. Møllerne vil være markante, men forventes dog ikke at udgøre nogen væsentlig gene for cykelruternes brugere.

Man synes altså at mene, at blot vindmøllerne ikke placeres direkte på cykelstien, betyder det ikke noget negativt i forhold til cykelturisterne.

Argumentet om at området har været udlagt til vindmølleområde siden 2010 undgår således behændigt at anerkende og forholde sig til det faktum, at lokalplan 360-T11 Bogø Inddæmning, af ovenstående grunde, skulle have været fjernet fra kommuneplanen såvel i 2015 som i 2019.

Hverken kommunen selv eller VVM rapporten har redegjort for den funktionelle eller den planlægningsmæssige begrundelse, og derfor kan der ikke gives tilladelse til opstilling af 8 vindmøller i kystnærhedszonen.

Fra ”Planlægning i kystnærhedszonen” udgivet af Naturstyrelsen i 2011.

Planlægningsmyndigheden skal i fornødent omfang belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen. 

Formanden for teknisk udvalg har undladt at besvare en direkte forespørgsel om, hvorvidt Lolland kommune har undersøgt muligheden for alternative placeringer udenfor kystnærhedszonen.

Man må derfor formode, at dette ikke er undersøgt.

VVM rapporten 

Fra ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller” Miljøministeriet, naturstyrelsen 2015, side 13

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi.

Målet er, at der som udgangspunkt ikke sker reduktion af de værdifulde landskaber, og at de gældende retningslinjer i kommuneplanen ikke svækkes. Hvis beskyttelsen af de særligt værdifulde landskaber reduceres i kommuneplanen, skal kommunen i redegørelsen til kommuneplanen begrunde den ændrede afvejning af interesserne. Begrundelsen skal være baseret på en landskabsanalyse (som fx landskabskaraktermetoden, LKM), der kan afdække det landskabeligt u-betænkelige i ændringen. 

Der skal altså redegøres for at opstillingen af vindmøller i landskabet er u-betænkelig. Til dette har kommunen fået udarbejdet en VVM rapport. 

Denne rapport er fragmentarisk og behandler forholdene enkeltvist. Derfor evner den ikke at give et sammenhængende billede af den kumulative påvirkning på landsskabet. 

Det nævnes ikke i rapporten, at placeringen af de 8 vindmøller ved Bogø Inddæmning er u-betænkelig.

Den nu udfærdigede VVM rapport er ikke lavet efter LKM metoden eller nogen anden metode. Dette kan undre, eftersom LKM metoden nævnes i vejledningen og kommunen tidligere har anvendt denne. (Landskabsanalysen fra 2014)

Kommunen har således ikke afdækket det landskabeligt ubetænkelige i placeringen.

Visualiseringsrapporten

Fra Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller: (September 2019)

§ 2, stk. 6. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. 

Der er udarbejdet et visualiseringsmateriale, som skal vise den landskabelige påvirkning af anlæggene. Dette fotomateriale udgøres af i alt 36 fotopunkter. (33 fra nær- og mellemzonen, 3 fra fjernzonen). Billederne er alle taget ind mod den foreslåede vindmøllepark ved Bogø Inddæmning. 

Hvad fortæller de 33 fotopunkter fra nær- og mellemzonen?

I 23 af de 33 fotopunkter skrives der, at møllevingerne vil give et ”visuelt uroligt indtryk”.

I 17 af de 33 fotopunkter skrives der, at opstillingsmønstret er svært at opfatte. (I planloven står der, at vindmøller opstillet i gruppe skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster!)

I 11 af de 33 fotopunkter beskrives møllerne som værende tydelige ”tekniske anlæg”. (Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed ifølge planloven).

På 12 af de 36 billeder ses Savnsømøllerne og på 2 ses Kappelmøller. Fælles for billederne er, at de er taget på en diset dag og at der kun er taget et eneste billede fra vandsiden. Der er taget et billede fra Tårsfægen på en afstand af ca. 10 kilometer. Ikke et eneste billede fra digestien ved Store Riddersborg eller ved Lille Vejlø Skov, for ikke at nævne fra Enehøje eller Slotø, eller fra en båd i bunden af fjorden, hvor afstanden er noget kortere end 10 km.

Visualiseringsrapporten godtgør på ingen måde, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under et kan betragtes som ubetænkelig.

Lolland kommune har ikke løftet de lovmæssige krav, og der kan derfor ikke gives tilladelse til Lokalplan 360-T11 Vindmøller ved Bogø Inddæmning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *