Med ”Grønt Danmarkskort” er samtlige landets kommuner forpligtede til at udpege og lave handleplaner for, hvorledes de vil beskytte, pleje og, i nogle tilfælde, udvide særlige naturområder i landet. Dette udgør Danmarks samlede indsatser for at styrke en grøn natur.
I Lolland kommune er det interessant at zoome ind på Bogø Inddæmning, hvor kommunen påtænker at give tilladelse til at opføre 10 vindmøller på op til 150 meters højde.
Hvordan harmonerer dette med det grønne Danmarkskort og hvordan beskriver kommunen selv i kommuneplanen, man vil beskytte dette område?
Området, klassificeret som ”det inddæmmende landskab”, er udpeget som sårbart og har betegnelsen ”et værdifuldt landskab”. I 2014 fastslog en landskabsanalyse, som kommunen havde fået lavet, at store tekniske anlæg ganske enkelt ikke kan anbefales anlagt der.
I kommuneplanen skrives der: ”i eksisterende naturområder må der ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus”.
Flot! Der er jo fin overensstemmelse mellem anbefaling og politikken/retningslinjen.
Zoomer man endnu mere ind og kigger på selve det Grønne Danmarkskort ses det, at området er fuld af skrøbelige og vigtige naturtyper, som f. eks.:
Naturarealer der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven (de såkaldte §3-arealer), potentielle naturområder (som er arealer, der understøtter biodiversitet), potentielle vådområder og lavbundsarealer (som kan udvikles til områder af stor værdi for naturen), økologiske forbindelser (der binder både Natura 2000-områder og de eksisterende og potentielle naturområder i kommunen sammen, hvorved Det Grønne Danmarkskort understøttes) og områder afsat til skovrejsning (til styrkelse af netværket af sammenhængende naturområder, så spredningsmulighederne for dyr og planter forbedres).
Nedenstående er direkte citeret fra kommuneplanen:
“Lolland kommune arbejder for at fremme ”den lille natur”, naturindholdet og biodiversitet.
I de udpegede potentielle vådområder bør der ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre, at der kan etableres et vådområde.
Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større byggerier og anlæg undgås eller placeres, så dyr og planters spredningsmuligheder ikke forringes
Skovarealet skal øges i hele kommunen for at understøtte de rekreative muligheder samt for at øge biodiversiteten, og udpegningen af områder til skovrejsning skal understøtte ”Det Grønne Danmarkskort”
Det er derfor en gåde, hvorfor politikerne påtænker at omgå egne politikker og retningslinjer, blot for at placere 10 vindmøller klos op ad et internationalt beskyttet Natura 2000-område.
Det grønne Danmarkskort er en forpligtende kontrakt mellem kommunen og staten, men det er så sandelig også en forpligtende kontrakt mellem kommunens administration/politikere og kommunens borgere.
I forholdet mellem staten og kommunerne er det erhvervsministeren, der formelt har retten til at gøre indsigelse, hvis kommunen ikke lever op til kontrakten; i forholdet mellem borgerne og politikerne, må vi som borgere råbe højt og på anden demokratisk vis gøre vores indflydelse gældende, hvis kommunen ikke lever op til de politikker og retningslinjer, som beskrives i kommuneplanen.