Kategori: En kort kommentar om…

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) mener, at der mangler en belønning til de studerende, der yder noget exceptionelt i den nuværende 12-trins-skala.

-12-tallet i sig selv er fint, men det vælter jo ind med 12-taller. Jeg synes, vi mangler noget til det helt exceptionelle, siger Søren Pind, og DA flugter denne holdning: “Der er gået inflation i karaktererne…….”

Undervisningminister Merete Riisager (LA) siger, at vi skal sikre at karakterskalaen fungerer efter hensigten.

Er der her tale om to personer med to forskellige tilgange til karaktersystemet og -givningen?

Tillad mig, Søren Pind, at forklare en ganske lille smule om karakterskalaen og – ikke mindst – tankerne bag den “nye” karakterskala:

Den “gamle” skala (13-skalaen) blev indført i 1963 og blev brugt til 2006. Den har sin baggrund i en normalfordelingskurve med to undtagelseskarakterer; nemlig 00 og 13. Så i den forstand har du ret; 13-tallet var undtagelseskarakteren, der blev give for den exceptionelle præstation, for nu at bruge dit ordvalg.

Ved brugen af denne karakterskala brugte man i høj grad sammenligning mellem tidligere afgivne karakterer for præstationerne – og med bagtanke på en fordeling, der kunne afspejle en “normal” fordeling, -i klassen, – i gruppen, på studiet, i landet. Dette betød en voldsom subjektiv, uklar og ikke særlig sammenlignelig karakterskala, hvor en præstation, der vurderes til et 9-tal til en eksamination på et givent uddannelsessted på ingen må var “lig med” – eller havde de samme kvaliteter eller var sammenlignelig med et 9-tal på et andet uddannelsessted.

En af de allerstørste ambitioner ved indførelsen af den “nye” karakterskala i 2006, var ikke at vi skulle få en karakterskala med en talskala der nemt kunne flugte andre internationale karakterskalaer, nej den virkelige, og langt mere ambitiøse ambition var denne:

For at sikre en mere ensartet og sammenlignelig bedømmelse ønskede man at indføre faste målbeskrivelser for hvert enkelt karakter for hvert enkelt fag; dette betyder helt enkelt at du som studerende/elev præcist ved, hvad du skal præstere for at få en bestemt karakter, og hvad mere er; det ved bedømmerne også, og gør du det, skal du have den pågældende karakter. For at få topkarakteren 12 skal du altså ikke præstere ekstraordinært, du skal præstere nøjagtig det, der står beskrevet som mål for det fag og den eksamination.

Hele bedømmelsesprocessen flyttede i 2006 fra at være en relativ bedømmelse til at være en absolut bedømmelse med indførelsen af den “nye” karakterskala.

At det vælter ind med 12 taller, er ikke et problem, men snarere tegn på, at flere studerende/elever lever op til kravene.

– og det kan hverken du eller DI da være utilfredse med?

PS.

Den “nye” karakterskala er forøvrigt blevet evalueret en gang; nemlig i 2013, hvor Danmarks Evalueringsinstitut foretog en grundig evaluering og udgav en skrivelse herom. Jeg citerer herfra:

 

Læser i dagens avis følgende udtalelse fra erhvervsminister Brian Mikkelsen: “Det er uacceptabelt, at det endnu engang har vist sig , at de danske banker ikke har taget deres samfundsansvar på dette område mere seriøst. Der er åbentlyst et behov for, at ledelserne i pengeinstitutterne forstår alvoren i deres ansvar på hvidvaskningsområdet.

Ikke at jeg er uenig med Brian Mikkelsen i at bankerne ikke skal medvirke til hvidvaskning af penge, slet ikke.

Jeg ville blot ønske, at Brian Mikkelsen snart indså, at bankernes primære sigte er at tjene penge – øjensynligt også på alle måder, såfremt det ikke bliver opdaget.

“Samfundsansvar” ligger langt nede på deres prioriteringsliste.

Netop derfor skal de ikke dereguleres!

Er lige blevet opmærksom på tælleren på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Pinligt og skamfuldt! – Hvor lavt vil man gå?

Er der ikke en voksen til stede i regeringen, der vil stoppe dette?

Se her:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Så denne spiseseddel idag – og det er det nederste, jeg synes er interessant!

Ja, det er rigtigt, at vi fremover skal vænne os til at der må komme mere skidt i kosmetikken, end der tidligere har måttet.

Det er jo en direkte følge af harmoniseringen af lovgivningen på dette område mellem EU og Canada som følge af EU´s vedtagelse af handelsaftalen CETA. EU´s forholdsvis høje standarder skal sænkes til de lavere canadiske.

I morgenens avis læser jeg, at danskernes gæld til det offentlige nu nærmer sig 100 milliarder, at gælden vokser med mere end 1 milliard om måneden og at det nok er en udvikling, vi må se fortsætte i en tid endnu…..       – WHAT?

Hvordan er det gået så galt i SKAT? (- Et tema til et længere indlæg, der venter på at blive skrevet).

Hvordan mon den økonomiske fordelingspolitik så ud, hvis disse knapt 100 milliarder var blevet inddrevet af SKAT?

Hvad mon kan man få for 100 milliarder?

En lille historie til at perspektivere:

Morten Hedegaard forlader Rigshospitalet i protest ved årsskiftet med henvisning til, at der er alt for få hænder og for lidt tid til de fødende.

 – Den økonomiske ramme, som jeg som klinikchef har skullet arbejde under, er med årene blevet strammere og strammere. Det er efter min opfattelse nu svært at have det ultimative ansvar for både patienternes behandling og medarbejdernes trivsel, skrev Morten Hedegaard ifølge Politiken i en afskedsmail til medarbejderne i går.

Morten Hedegård stopper pga af nedskæringer på fødselsområdet. Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) er ked af, at klinikchefen stopper.

– Problemet er, at vi ikke kan friholde fødeområdet. Og de medicinske patienter. Og psykiatrien. Og kræftområdet. Når man skal finde 600 millioner kroner, så må alle bidrage, siger regionsrådsformanden til Politiken.

 

Mens Donald Trump holder pressemøde og endu engang forbløffer verdenen, er flere af hans kommende ministre til høring i det amerikanske Senat, der skal godkende dem som ministre. Heriblandt Rex Tillerton, direktøren for Exxon, der, uden politisk erfaring, skal være udenrigsminister.

Under denne høring sagde Rex Tillerton, at han støtter handelsaftalen mellem USA og stillehavslandene, TTP. Man kan ikke vide om hans støtte også gælder den nordamerikanske handelsaftale NAFTA mellem Canada og Mexico og TTIP aftalen, der er under forhandling mellem EU og USA.

Donald Trump har under sin valgkampagne gjort det meget klart, at han på den første dag i det hvide hus vil trække USA ud af TTP, ligesom han har også ytret sig meget kritisk om NAFTA.

Det skal derfor blive interessant at se, hvordan præsidenten og udenrigsministeren i fællesskab forholder sig til handelsaftalerne, når de er blevet indsat.

Navnlig når det gælder TTIP aftalen som er under forhandling mellem EU og USA, er det spændende at se, hvordan udviklingen bliver. Efter min, og andres mening, indeholder aftalen forhold, der er helt undergravende og derfor uantagelige for en selvstændig demokratisk stat. Mere om TTIP  (- og CETA) i et senere og længere indlæg.

Citat fra Kristian Madsens artikel i Politiken i dag, den 12. januar.

“Trump anerkender for første gang i klar tekst den amerikanske efterretningstjenestes påstand om, at Rusland stod bag hacking af bl.a. demokraternes partikontor. Alligevel synes Trump næsten at forsvare det russiske efterretningsangreb, fordi de afslørede ting om Hillary Clinton, der i hans øjne var væsentlige. »Hacking er forkert. Men se på de ting, der blev hacket. Se på det, vi lærte af det hackerangreb«, sagde Trump”.

Altså synes Trump at mene, at hacking er forkert – hvilket jo er indlysende; men fortsættelsen sår unægtelig tvivl om, om han virkelig mener det: “Men se på de ting, der blev hacket. Se på det, vi lærte af det hackerangreb”
Altså er hacking forkert, fordi det selvfølgelig ikke er tilladt, af mange grunde, at tiltvinge sig adgang til andre menneskers eller organisationers private oplysninger og derefter at offentliggøre dem, men hvis de oplysninger, der kommer frem, når nogen så alligevel gør det, passer ind i ens egen opfattelse eller – i dette tilfælde – formodentlig kan være medvirkende til, at man bliver president of the US, ja, så er hacking måske slet ikke så værst endda. Hmm…