Jeg vil argumentere for, at vindmøller slet ikke kan placeres ved Bogø Inddæmning; og det er der flere grunde til:
Vindmøllerne ved Bogø Inddæmning placeres i kystnærhedszonen.
Kystnærhedszonen er det område, der ligger fra kystlinjen og 3 kilometer ind i landet. Der er grænser for, hvad der må planlægges og bygges i denne zone.
Ved planlægning i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur, ligesom det er af national interesse, at kystnærhedszonen søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Formålet med dette er at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.
Det kræver derfor en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvis møller (- eller andre anlæg) skal placeres i kystnærhedszonen. Det vil med andre ord sige, at der skal foreligge en helt speciel grund til at placere møllerne i et kystnært område; det kunne f. eks være, at det blæser særlig meget ved kysten.
Ifølge Erhvervsstyrelsens opgørelse ligger vindmiddelhastigheden i hele Lolland kommune mellem 7,2 og 8,6 m/s. Ved Bogø Inddæmning ligger vinden godt nok i den højere ende af skalaen, men da omkring 75% af samtlige landvindmøller i kommunen ligger, hvor det blæser mindre end ved Bogø Inddæmning, er det næppe det mest overbevisende argument for en placering her.
Hvad er den eller de særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser for en kystnær placering af møllerne ved Bogø Inddæmning?
Lovgivningen tvinger også kommunen til at have vurderet alternative placeringsmuligheder udenfor kystnærhedszonen, og kun hvis disse alternative placeringer ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens målsætning for udbygning med vindmøller og vedvarende energi, kan en placering indenfor kystnærhedszonen komme på tale.
Hvilke alternative placeringer har været vurderet, og, i hvert enkelt tilfælde, hvorfor er disse blevet kasseret?
I 2014 fik Lolland kommune udarbejdet en landskabsanalyse af ”Det inddæmmende land ved Nakskov” I landskabsanalysen fremstår området ved Bogø Inddæmning som sårbart og med særligt behov for beskyttelse. Videre hedder det, at landskabernes specifikke karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder skal beskyttes mod forandringer, som kan svække eller udviske disse kvaliteter, samt at store tekniske anlæg, bygge- og anlægsprojekter og byudvikling ikke kan anbefales, da det forringer landskabets visuelle, rumlige, naturgeografiske, strukturelle og kulturhistoriske kvaliteter.
I 2018 kom bekendtgørelse om opstilling af vindmøller, hvori det fremgår at myndighederne, ved planlægning af vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende møller skal belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for u-betænkelig.
Med udgangspunkt i føromtalte landskabsanalyse ligner det en særdeles vanskelig opgave at argumentere for, at placeringen skulle være u-betænkelig, – faktisk er der kun grund til at være betænkelig – særdeles betænkelig!
Hvordan 10 vindmøller af 150 meters højde kan tænkes placeret ved Bogø Inddæmning, når der skal tages størst mulig hensyn til landskab og natur, er komplet uforståeligt.