Kategori: Demokrati

Democracy, Data and Dirty Tricks.

Nu er det snart en uge siden, at helvede brød løs da Christopher Wylie, en tidligere ansat i den britiske IT-firma Cambridge Analytica, offentligt gik ud og fortalte, hvordan han havde været med til at udvikle, hvad han kalder “Stephen Bannon´s  weapon in the infowar against the American Culture”. – – Lidt frit gengivet efter min egen hukommelse.

Offentliggørelsen af hans udsagn har fået massiv mediedækning, og i søndags og mandags så jeg Christopher Wylie blive interviewet på adskillige   nyhedskanaler i USA, England og Canada. Til sidst var han træt, men alligevel utrolig klar i mælet og meget god til at forklare, hvordan det hele startede. Faktisk har han så meget at sige, at man nogen gange sidder og tænker, at interviewerne skulle lade være med at afbryde ham med yderligere spørgsmål. – Og hvilke afsløringer! Denne unge mand har siddet lige i orkanens øje og må være en guldgrube af informationer. Mon ikke han bliver indkaldt til at vidne for Robert Mueller. Ikke nok har han siddet i orkanens øje, han har også, ene mand, sat sig for at gå imod Cambridge Analytica, Alexander Nix, Stephen Bannon, Robert og Rebekah Mercer, mægtige Facebook og i sidste ende kompromittere kampagnen bag Donald Trumps valg som USA´s 45 præsident. (Måske er der endda også gemt et par afsløringer om Brexit-afstemningen). Den mand fortjener den højeste respekt!

Hele iscenesættelsen af afsløringerne er utrolig godt orkesteret af The Guardian, der i samarbejde med det engelske tv selskab Channel 4 har stået for yderligere afsløringer. Channel 4 gik undercover og afslørede Cambridge Analytica´s arbejdsmetoder i to 20 minutters lange klip, som allerede nu er legendariske. Læs The Cambridge Analytica Files fra The Guardian her.

Der er rigtig mange forskellige vinkler, man kan tage på denne historie, for der er så mange sensationelle afsløringer. For mig virker det i øjeblikket til at de fleste tager  Facebookvinklen: Facebook har ikke sikret folks private oplysninger og, senest antydes det, at de må have haft en eller anden form for særlig relation til Alexander Kogan/Spectre, der var den russisk/amerikanske professor, der oprindeligt stod bag “høstningen” af de 57 millioner personers dataoplysninger. Der er ved at opstå en bevægelse, hvor folk sletter deres konto hos Facebook, og senest har Mozilla, organisationen bag den meget udbredte browser Firefox, meddelt at de ikke længere vil reklamere på Facebook. Facebooks aktier styrtbløder. Facebook´s CEO og grundlægger Mark Zuckerberg har offentligt i et CNN interview været ude at undskylde og love bod og bedring. – Hvad vil man ikke gøre, når ens firma fra den ene dag til den anden mister milliarder i værdi?

Lad mig understrege, at jeg i den grad mener, at Facebook bør undersøges, evt. straffes og underlægges stramme regulationer.

Jeg savner imidlertid den vinkel, der kunne kaldes demokrativinklen. Hvad er det rå “dataisme” gør ved vores demokrati, når det bliver misbrugt på den måde, som det har været tilfældet i Donald Trumps valgkamp?

Forleden læste jeg et citat fra bogen “Homo Deus” skrevet af den israelske professor Yuval Noah Harari. Bogen beskæftiger sig med overgangen fra humanisme til dataisme! Citatet lød sådan her: “What’s the use of having democratic elections, when algorithms know what you will vote anyway?” Det er for mig virkeligt skræmmende, og en udvikling, der er så ødelæggende for vores opfattelse af demokrati, socialitet, fællesskab, at det må bekæmpes på alle måder.

Nedenstående video handler om netop demokratidelen af afsløringerne:

Valgsvindel? – Det sker ikke her i Danmark!

– Men det kan måske ikke helt udelukkes?

Gennem de sidste halvandet år har jeg fulgt de amerikanske nyheder tæt. Og selv om det er svært at holde styr på hvad der er sandt og hvad der er falsk, så er der en ting, som er rimelig sikkert; nemlig at USA blev hacket i forbindelse med præsidentvalget 2016.

Forbundspolitiet har meldt ud, at 21 stater har været udsat for fjendtlig indtrængen i computersoftwaren, der håndterer stemmeafgivning og -optælling. Dette er et angreb på det allerhelligste i demokratiet; at vi kan stemme og være sikre på, at resultatet af afstemningen også repræsenterer de stemmer, som folk har afgivet.

Jeg har sagt til mig selv, at det vil aldrig kunne ske i Danmark alene af den grund, at vi ikke bruger elektroniske stemmemaskiner, men sætter vores demokratiske kryds med en blyant på et stykke papir, der herefter bliver talt op af helt almindelige mennesker.  – Sådan!  Hvad kan gå galt! Jeg er sikker på, at alt går rigtigt for sig.

Lige ind til nu!

Forleden læste jeg nemlig i avisen, at Danmark skal have et nyt IT-system, der kan håndtere de forskellige former for offentlige valg, vi har, f.eks. folketings- kommunal- og EUvalg. Det var overraskende for mig, for jeg havde i min naivitet troet, at vi klarede os helt uden brug af IT-systemer i forbindelse med disse valg. Siden er det gået op for mig, at vi bruger det i forbindelse med oprettelse af valglister, udskrivning af valgkort m.m. før valget, og efter valget, når stemmerne er blevet talt op ude på de enkelte valgsteder indtastes resultatet og sendes via systemet til Indenrigsministeriet m.m.

Fra min research omkring problemerne i USA ved jeg, at der bl.a. er blevet fiflet med valgresultaterne efter optællingen. Et af de mere spøjse eksempler kom da det blev afsløret at en kandidat, som i den samlede optælling havde fået mange tusinde stemmer, men fra et enkelt afstemningssted havde fået 19.000 minus stemmer. Det lod sig ikke umiddelbart se i det endelige resultat, der bare var 19.000 stemmer mindre. Nogle blev mistænksomme og gik i gang med at efterforske.  Jeg har tidligere skrevet herom. Se her.

Kommunernes Landsforening køber systemet

Det er kommunernes Landsforening der køber og betaler for det nye system. Dette sker gennem KOMBIT, kommunernes IT-fællesskab, hvis opgave det bl.a. er at skabe konkurrence i det kommunale IT-marked.

Køb af nyt IT-valgsystem er en større sag, og købet har været sendt i udbud. Af udbudsmaterialet fremgår mange “tekniske” ting, og også helt almindelige – men svært vigtige – ting, så som at kvaliteten af systemet er afgørende for om projektet bliver valgt.

Jeg synes det er helt rigtig, at netop kvaliteten af systemet er den allervigtigste parameter for udvælgelsen; det er trods alt demokratiets kerne vi har at gøre med, og ingen lande i Europa har så stor tillid til kvaliteten af deres afstemninger som vi har i Danmark. Det er helt oplagt at vi skal have et system med den højeste kvalitet, så der aldrig kan opstå tvivl om resultatet.

Da det blev offentliggjort, hvem der havde vundet udbuddet, skrev KOMBIT således på sin hjemme side:

KOMBIT har afsluttet udbuddet på udvikling, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af det nye valgsystem, og DXC Technology har sammen med deres samarbejdspartner Smartmatic International Holding afgivet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” i henhold til udbudsbetingelserne. (Min understregning).

Se mere på KOMBITs hjemmeside her.

Det er tilsyneladende ikke længere kvaliteten, der er afgørende, men økonomien. Det betyder ganske enkelt, at man har valgt det billigste system!

Jeg har tidligere skrevet om, hvad der (næsten) altid sker, når det offentlige vælger det billigste. Se her.

Advarselsflag og alarmklokker!

3 firmaer var med til det sidste, men 2 af dem kunne eller ville ikke matche KOMBIT´s maximale pris på 125 millioner, så de endte med at trække sig; der var altså reelt kun et tilbud at vælge imellem!

Kigger man på de 3 tilbudsgivere er det klart, at der er tale om store udbydere, men det bliver interessant når man går tættere på og ser at de hver især samarbejder med underleverandører, der har erfaringen på området “IT-systemer til brug ved valghandliger”.

Først var der 3 firmaer

Det danske IT firma NNIT A/S bød ind på opgaven. Deres underleverandør var ligeledes dansk. Det danske firma “Assembly Voting”  skriver selv på deres hjemmeside: Assembly Voting er Danmarks mest benyttede elektroniske valgsystem til afholdelse af lov- og vedtægtsbestemte valg. Valgsystemet er dansk udviklet og understøtter alle gængse typer af valg. De fik ikke opgaven, selvom man kunne tænke, at et dansk firma med et dansk udviklet system, som har været benyttet i mange mindre sammenhænge, f.eks. HOFORs forbrugervalg og ældrerådsvalg i København, ville have en god forståelse for danskernes demokratiopfattelse. Det danske firma skulle samarbejde med et tysk firma, der har erfaring med større valg, f.eks. i Holland, Saarland og i Bayern.

Tilbage var to firmaer:

Det danske firma KMD, der har leveret det system, der skal skiftes ud og som har eksisteret de sidste 30-40 år. De skulle have en amerikansk underleverandør til at levere systemet. Denne underleverandør har leveret valgsystemer i f.eks. Frankrig, Schweiz, Australien, Norge, Island, Spanien, Canada, USA og England. Firmaet er startet i 2001 i Barcelona på universitetet. Forskerne herfra var i midten af 90´erne de første til at publicere europæiske Ph.D. artikler om sikkerheden ved elektroniske valgsystemer.

Der er således tale om et dansk selskab, der har leveret det nuværende system, som har fungeret de seneste 30-40 år i samarbejde med et europæsik funderet firma med udgangspunkt i forskning omkring valgsikkerhed i elektroniske valg.

Dette firma blev også fravalgt.

Tilbage er:

Smartmatic International Holding

DXC (det tidligere CSC) fik opgaven.DXC samarbejder med firmaet Smartmatic International Holding, der skal levere IT-systemet. Firmaet er grundlagt i Venezuela og ejes idag af to venezuelanere, der opererer fra Curacao. Firmaet er registreret i de såkaldte Panama Papers; et kæmpesagskompleks, der omhandler firmaer og privatpersoner, der opererer via skattely. Det er altså sandsynligt, at de danske skatteyderes penge unddrages skat.

Smartmatic har, lige fra dets start i Venezuela omkring 2003, en dybt problematisk historie. Første gang firmaets maskiner blev brugt ved et valg var i 2004, hvor Hugo Chavez blev valgt. Fra starten af kom firmaet under beskyldning for valgfusk. Der har i løbet af årene været en hale af beskyldninger om korruption i forbindelse med valghandlinger, om uregelmæssigheder i forbindelse med optælling af stemmer, samt  beskyldninger om, at nogle af firmaets ansatte har modtaget penge for at “tricke” valget. Firmaet er blevet sagsøgt for at være uetisk, inkompetent og korrupt og stå i ledtog med Commisions on Elections i Filippinerne i 2010. Firmaet har selv hævdet, at der blev begået valgsvindel i 2017 i Venezuela. Firmaet opererer nu ikke længere i Venezuela. Senest har Senator Tito Sotto den 12. marts 2018  i det Filippinske Parlament anklaget Smartmatic for at have manipuleret resultatet af det Filippinske præsidentvalg i 2016. Ligeledes står der at læse i en artikel i den Filippinske avis Daily Tribune fra den 7. februar 2018 under overskriften: Smartmatic´s Continuing Ripoffs.

“….Deplorable is that Smartmatic has consistently evaded demands for accountability on fraud while cornering all the lucrative contracts related to the automated elections. The fact that Smartmatic always gets the better end of the bargain should always raise questions about the propriety af the poll contracts it continues to reap”.

Firmaet har leveret valgsystemer til mange forskellige lande og regioner, heriblandt: Sierra Leone, Argentina, Venezuela, USA, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Estland, Equador, Haiti, Philippinerne, Mexico, Curacao m.fl.

Det kan godt være, vi får et system, der er billigt, men jeg er overbevist om at netop tilliden til vores valg er af så afgørende betydning, at der aldrig må gås på kompromis, når det drejer sig om tilliden til demokratiets kerne; selve valget.

Politisk opmærksomhed op KOMBIT´s køb

Heldigvis er der ved at være politisk røre om købet. Hør nedenfor slutningen af podcasten Det røde Felt, hvor journalist Lars Trier Mogensen har besøg af Stine Brix fra Enhedslisten. Stine Brix har stillet flere spørsmål til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Amnitzbøll-Bille om købet. Spørgsmål som p.t. afventer svar. Se spørgsmålene her. Spørgsmål 322 – 333

Nice try, Lars…..men sådan virker det ikke…

Lars Løkke forsøgte sig med et godt råd til Donald Trump tidligere idag. Han skrev til ham på Twitter:

“Do not intend to interfere, but allow me to give a Danish perspective: Donald Trump, please, respond to the request of your youngsters who demands gun control. Don´t accept the world record in school shootings. Make America great and safe again!”

Det er i bedste fald sødt/naivt at vores statsminister skriver således til verdens mægtigste mand, men… Tror du virkelig det hjælper noget som helst, Lars?

Verdens mægtigste mand er bl. a. blevet det, fordi han har modtaget godt 11 millioner $ (ca. 66 millioner kroner) til sin valgkamp af NRA, som er våbenindustriens meget aktive, velsmurte og indflydelsesrige lobbyorganisation i USA. Samme organisation brugte knapt 20 millioner $ (ca. 120 mill. kroner) på at føre kampagne mod Hillary Clinton. Man kan således konkludere, at NRA har brugt omkring 31 milioner $ på at få valgt Donald Trump til USA´s præsident. Disse tal er helt officielle og tilgængelige.

Når en interesseorganisation bruger så mange penge regner de også med at få noget tilbage – og Donald Trump kan selvfølgelig ikke skuffe dem! Den 28. april 2017 sagde han på NRA´s årsmøde i Atlanta: “You came through for me, and I am going to come through for you” Frit oversat betyder det: “I hjalp mig, og jeg lover at hjælpe jer!”

Donald Trump vil derfor gøre alt hvad han kan, for at få det til at se ud som om han gør noget, men i virkeligheden gør han intet, der afhjælper problemet med skoleskyderier eller andre masseskyderier. Han vil sikkert prøve at få det til at se ud som om han gør noget overfor befolkningen, mens han samtidig holder sit løfte til våbenindustrien.

– Han har f. eks. bedt justitsministeriet om at arbejde på at forbyde de såkaldte “bump stocks” -anordninger der gør semiautomatiske rifler til helautomatiske. (Det vil iøvrigt ikke forhindre masseskyderier, det går bare en anelse langsommere). Han ved godt – og justitsministeriet ved godt, at det kan han ikke bare gøre – det skal til afstemning i kongressen, hvor NRA også har særdeles stor indflydelse på de republikanske medlemmer. Men det ser, måske? godt ud.

I USA er det altså meget tydeligt, at ikke bare NRA, men rigtig mange organisationer og store virksomheder prøver at påvirke valg og lovgivningen ved at “smøre” kandidater og lovgivere med penge.

Det betyder, at politikerne ikke bare kan gøre det åbentlyst rigtige og lave lovgivning der f.eks. forhindrer masseskyderier. Det er jo helt galt og det må være frygteligt at være en politiker, der således bliver låst på hænder og fødder på grund af bidrag og gaver; sådan må det aldrig gå i Danmark, -nu ikke længere verdens mindst korrupte land!

Kunne man en dag forestille sig at en fremmed statsleder, f. eks. Angela Merkel skrev en twitterbesked til dig:

“Kære Lars. Det er ikke for at jeg skal blande mig, men tillad mig at give et tysk perspektiv. Vær venlig at støtte de små fiskere på vestkysten og lad dem komme til fadet, når der skal fordeles fiskekvoter. Accepter ikke kvotekonger og monopoler”.

 

 

Folketingsmedlemmer er ikke offentligt ansatte

Folketingsmedlemmer udfører arbejde for det offentlige, dvs os alle sammen, de er ansat på en lidt speciel kontrakt, og det har ofte været en lidt speciel ansættelsesprocedure. På trods af at det offentlige betaler deres løn og deres pensionsordning kan man ikke sige, at de er offentligt ansatte.

Jeg har spurgt folketinget oplysningsudvalg og fået dette svar:

“Folketingsmedlemmerne er valgt til Folketinget og kan derfor ikke siges at være i et egentlig ansættelsesforhold lig eksempelvis en offentlig ansat. Vederlaget udbetales af Folketingets Administration. Selve udgifterne til vederlag m.v. er optaget på finansloven.”

Hvorfor er det i det hele taget interessant om folketingsmedlemmer er offentligt ansatte? Det er det fordi, der for offentligt ansatte gælder en meget “stram” instruks vedrørende “God adfærd i det offentlige” der blandt andet beskriver hvilke gaver man må modtage som offentligt ansat.

I skrivelsen, der netop er blevet nyrevideret og udgivet af Moderniseringsstyrelsen, en styrelse under Finansministeriet, hedder det blandt andet: De forvaltningsretlige principper om modtagelse af gaver og andre fordele skal ligesom reglerne om habilitet forebygge, at der opstår situationer, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt den ansatte vil være saglig og upartisk i varetagelsen af sine arbejdsopgaver. Reglerne har dermed også til formål at beskytte den ansatte. Overordnet skal principperne medvirke til at sikre befolkningens tillid til det offentlige.

Dette gælder altså ikke for folketingsmedlemmer!

I weekendens Politiken læste jeg følgende:

I bestikkelsessagen, hvor offentligt ansatte har modtaget gaver eller andet fra IT-leverandøren Atea, har en offentlig ansat i Københavns kommune modtaget en gave til en omtrentlig værdi af 10.000 kr – det samme som værdien af det sommerhusophold Lars Løkke modtog af en af kvotefiskerne, dengang i 2014, da han var folketingsmedlem.

Denne offentligt ansatte er blevet idømt 20 dages betinget fængsel samt 40 timers samfundstjeneste – Lars Løkke, dengang folketingsmedlem nu statsminister går fri!

Det er helt rigtigt – og uhyre vigtigt, at folketingsmedlemer og ministre, ja, vi alle kerer os om habilitetsproblemer blandt de offentligt ansatte. Men det virker ærlig talt direkte modsat – mistillidsskabende! – at de selv – eller i hvert fald en af dem; nemlig statsministeren – ikke føler, at han skal medvirke til at sikre befolkningens tillid til det offentlige.

Løsningen ligger imidlertid lige for:

Selvom folketingsmedlemmer principielt ikke er offentligt ansatte, bør Moderniseringstyrelsens skrivelse om “God adfærd i det offentlige” også gælde for dem.

Gå af, Lars Løkke!

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere været i samråd vedrørende sit kendskab til diverse storfiskere der samler penge ind til, og derved støtter, hans private projekt “Løkkefonden” der hjælper, som han selv formulerer det: – drenge på kanten!

På dette første samråd (9. november 2017) afviste han at have kendskab til “kvotekonger”, i hvertfald er den relation han har til en af dem ikke styrende for hans politiske tanker, som han sagde.

Nu er det imidlertid kommet frem, at han holdt et møde med ledende fiskere i forbindelse med en af indsamlingsseancerne som han deltog i, i begyndelsen af 2016 i Thyborøn. Nogle af disse fiskere deltog også i det efterfølgende indsamlingsmøde til fordel for “Løkkefonden”. Det vides ikke hvorvidt disse fiskere bidrog til indsamlingen.

Statsministeren holdt møde med storfiskere før privat nytårskur i Løkkefonden

Sagen om kvotekongerne indebærer foruden politianmeldelser mod kvotekonger, fratagelse af  fiskeriresortet fra den oprindelige minister Esben Lunde Larsen, hjemsendelse af medarbejder i styrelsen, samt ny lovgivning mod kvotekonger.

Svært at vide, hvilken rolle statsministeren har spillet i dette?

Hvad der imidlertid får mig til at opfordre Løkke til at gå af, er hans dårlige dømmekraft; det virker underligt, at han ikke selv ser sammenhængen mellem kvotekongernes ønske om at støtte hans “Løkkefond” og arrangere diverse nytårskure for ham, hvor der samles penge ind – mange penge –  og spises fint, sikkert fisk.

Lad mig pege på et konkret eksempel.

Da han i 2014 fyldte 50 fik han en gave fra en af kvotekongerne; et ugelangt ophold i dennes sommerhus i Skagen, hvilket vurderes til at have en værdi af ca 10.000 kr.

Først 2 år senere gør Lars Løkke og hans kone brug af tilbuddet. Da det efterfølgende kommer frem fortæller han, som en slags forklarende undskyldning, at han jo ikke var statsminister da han modtog gaven!?!

Det er her kæden hopper af for Lars Løkke, og lad mig minde om at det ikke er første gang Lars Løkke ikke forstår, at man som offentlig ansat er underlagt visse meget stramme regler for modtagelse af gaver m.m. fra borgere, som man, via sin ansættelse, “betjener”. Og er man folketingsmedlem, hvilket han var på daværende tidspunkt, får man sin løn betalt af det offentlige, ergo er man offentlig ansat og skal naturligvis overholde reglerne.

Lad mig citere fra den netop opdaterede skrivelse fra Moderniseringsstyrelsen “God adfærd i det offentlige”

Kapitel 6 handler om gaver og andre fordele….

Offentlige ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde…….

Herefter gennemgåes eksempler på forskellige former for gaver og hvorledes man som offentlig ansat skal reagere…

Videre hedder det….

Ved invitationer til arrangementer mv., fx en frokost kan det yderligere overvejes, om der er tale om et naturligt led i en samarbejdsrelation, om der foreligger et fagligt formål med deltagelsen i arrangementet, og om det faglige formål udgør en bærende del af arrangementet. Her vil bl.a. arrangementets karakter, omfang, målgruppe og den ansattes arbejdsopgaver og stillling have betydning. Det kan også være relevant at overveje, om deltagelsen i et arrangement mv. kan give anledning til fremtidige problemstillinger. For eksempel ud fra det synspunkt, at myndigheden ikke kun skal være, men også fremstå som neutral over for virksomheden og dennes konkurrenter.

Det anbefales, at den ansatte i tvivlstilfælde drøfter sagen med sin leder.

Den lader vi lige stå et øjeblik: Det anbefales at den ansatte i tvivlstilfælde drøfter sagen med sin leder!?!

Når lederen af det hele; altså statsministeren, ikke magter at holde sig indenfor rammerne, men overtræder disse og, sandsynligvis, får blandet private og offentlige interesser sammen er han ikke et godt eksempel og værdig til at være leder for det hele.

Voter Counting Machines Hacked

I langt den overvejende del af USA afgives og opgøres stemmerne til valg ved hjælp af elektroniske “voter counting machines”. Som bekendt er alle elektroniske devices sårbare overfor hacking. Ved præsidentvalget 2016, hvor Trump blev valgt som USA’s 45. præsident, er der ganske stor sandsynlighed for at den russiske hackergruppe “Cozy Bear” stod bag massive hackerangreb rettet mod selve valgafviklingen og optællingen.

Læs denne meget interessante artikel fra den hollandske avis “deVolksrant”, hvori det beskrives hvordan den hollandske cyber-efterretningstjeneste monitorerede hele “Cozy Bears” cyberattack på det amerikanske præsidentvalg

Dutch agencies provides crucial intel abort Russia’s interferens in US-elections

Dette er ikke noget præsidenten ofrer meget opmærksomhed, hvorimod alle sande demokrater, i betydningen folk som tror på demokratiet, ser det som et fundamentalt angreb på det allerhelligste, ja selve kernen i demokratiet; at folket kan stemme og folkets stemmer, der udgør selve grundlaget for demokratiet, anerkendes og respekteres, og at der ikke er tvivl om afstemningen og optællingen af stemmerne.

Allerede omkring 2005-06 afsløredes det, hvor lidt sikkerhed der er i disse “voter counting machines” og hvor nemt resultatet af et valg kan manipuleres. Denne dokumentar fra HBO fortæller historien:

Hacking Democracy

Jeg har forskellige steder læst, at det er de samme maskiner, der bruges den dag i dag.

 

 

New districts in Pennsylvania

The Pennsylvania Supreme Court threw out the state’s congressional map Monday, ruling that Republican-drawn districts “clearly, plainly and palpably” violate the state’s constitution and ordering that the map be redrawn in the next three weeks.

The court ruled that a new map must be submitted to Gov. Tom Wolf, a Democrat, by February 9 — and then Wolf has until February 15 to accept it. If those deadlines are missed, the court said, it will draft a new map itself, with input from the parties.

Gerrymandering

North Carolina er ikke længere en demokratisk stat, skrev jeg i et tidligere indlæg. (Læs her)

I  artiklen nævnes 3 grundliggende forhold, der skal ændres før N.C. bevæger sig mod demokrati, og som en del af disse nævnes “districting”.

I selve artiklen skrives der endvidere… – no democracy in the world outside of the U.S. allows the elected politicians to draw the lines!

Ja, det er faktisk rigtigt. Hvert 10. år reguleres valgdistrikterne og det parti, der har flertallet bestemmer, hvordan distrikterne skal se ud til kommende valg!?

Omkring 2010 satte det Republikanske Parti voldsomt ind på dette felt og det betød at de kunne indrette distrikterne i N.C. således at af 13 sæder blev de 10 besat af Republikanere og kun 3 af Demokrater. Og det på trods af nogenlunde lige stemmetal til Republikanere og Demokrater.

Igår afgjorde “Federal Judges” så, at distrikterne skulle ændres inden den 24. januar, fordi de var ulovligt sammensatte så de favoriserede det Republikanske parti. Såfremt dette ikke er ændret inden da, vil domstolene lade et udefrakommende specialisthold udfærdige nye distrikterne i N.C.

Det Republikanske parti har – naturligvis! – protesteret.

Gerrymandering er ikke noget nyt i USA, men med den store satsning fra Republikanernes side i 2010 er det blevet ganske tydeligt, hvor udemokratisk dette er.

Mere om gerrymandering i et senere indlæg.