I Folketidende den 3. april har HOFOR et læserbrev om opstilling af vindmøller ved Bogø Inddæmning.
Jeg oplever at læserbrevet er forsøg på at vinkle debatten i en bestemt retning, og derfor
ville det være rart, hvis HOFOR ville svare på følgende spørgsmål.
Er det ikke korrekt at HOFOR har bestilt, købt og betalt for udfærdigelsen af VVM-rapporten og Natura 2000-konsekvensvurderingen?
Hvem er det egentlig, læserbrevet er bestemt for; – er det lokalpolitikerne i Lolland kommune, der skrives til eller er det et forsøg på at oplyse borgerne i Lolland kommune?
I indledningen af læserbrevet defineres det, at der ”helt naturligt har været en ophedet debat”, og efterfølgende, at nu vil ”HOFOR gerne bidrage til debatten med viden og fakta”.
Problemet ved dette er, at HOFOR jo har en økonomisk interesse i projektet, og derfor ikke er en uvildig deltager i debatten.
Jeg har fulgt – og deltaget aktivt i debatten – siden sommeren 2020 og det har ikke været en ophedet debat. Derimod har ordentlighed og saglighed været kendetegnende for debatten.
Hofors ønsker i læserbrevet at signalere saglighed og grundighed ved at bruge ord som: Miljøkonsekvensvurdering .. rapporten .. Dansk Bioconsult .. observationer .. Natura 2000-konsekvensvurdering .. udarbejdet af NIRAS .. resultaterne af undersøgelserne .. konklusionen af miljøkonsekvensvurderingen .. grundige analyser .. saglige vurderinger ..
Alle disse ord kunne have vægt, såfremt de afspejler uvildige eksperters viden, men falder til jorden i fald eksperterne er købt og betalt af HOFOR.
Hans Jakob Martinsen (HOFOR) skriver ”Det vigtige er her, at en ny vindmøllepark ikke visuelt må fremstå uharmonisk i samspillet med eksisterende vindmølleparker.”
Umiddelbart skulle man jo tro, at det er citeret fra en eller anden lovtekst eller bekendtgørelse, men det er det ikke. Det findes simpelthen ikke nogen steder i lovstoffet om opstilling af vindmøller.
Efterfølgende postuleres det så, som svar på det, der ikke står nogen steder ”at det kommer heller ikke til at ske i Bogø Inddæmning”
Tvært om siger lovstoffet således: ”Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig”. Fra bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. sept. 2019 §2. stk. 6
Det er altså den fælles påvirkning af alle anlæggene, der skal være ubetænkelig. Altså ikke blot Bogø Vindmøllerne og begrundelsen skal derudover være baseret på en landskabsanalyse (som fx landskabskaraktermetoden, LKM), der kan afdække det landskabeligt ubetænkelige i ændringen.
(- fra Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Naturstyrelsen 2015).
Det er altså noget andet end det, der skrives i læserbrevet.
VVM rapporten, der i øvrigt ikke er baseret på en landskabsanalysemetode, forholder sig ikke til den samlede landskabelige påvirkning, og der står f.eks. ikke et eneste sted i rapporten, at den samlede påvirkning af landskabet er ubetænkelig.
Rigtig mange har skrevet om visualiseringsbilagets mangler og udeladelser, og med god grund. Selv har jeg fundet flere faktuelle fejl i bilaget, hvilket for mig ikke øger troværdigheden.
Alene det faktum, at det har været nødvendigt at foretage en Natura 2000-konsekvensvurdering viser, at det ikke har kunnet afvises, at projektet har en væsentlig indflydelse på Natura 2000 området.
Når man skal konsekvensvurdere virkningen på et Natura 2000 område, skal det gøres efter et ”forsigtighedsprincip”, der, så at sige, står på naturens side.
Jeg har gennemgået rapporten og vil påstå, at de talværdier, der er brugt i udregningerne, favoriserer vindmøller og på ingen måde står på naturens side.
Selvom man således favoriserer vindmøllerne, kommer rapporten frem til, at HOFOR bliver nødt til at skære 2 møller væk fra projektet, ligesom der bliver foreslået diverse interessante afværgeforanstaltninger.
Men ifølge en EU-dom (”Hjertemuslingedommen” fra 2004) så er det ikke Natura 2000- konsekvensvurderingens opgave at foreslå metoder og afværgeforanstaltninger for at et projekt kan gennemføres. Den skal ”bare” på det stærkest videnskabelige grundlag dokumentere, at det er hævet over enhver tvivl, at naturen påvirkes af projektets gennemførelse.
Manden bag miljøkonsekvensvurderingen, som jeg antager HOFOR har betalt for, arkitekt Mogens B. Leth, har også været med til at skrive Lolland kommunes lokalplan 360-131 Vindmøller ved Bogø Inddæmning.
Vil det sige, at han på samme tid har arbejdet for såvel HOFOR som for Lolland kommune? Kan man være uvildig rådgiver på samme tid for både ansøger og bevilgende myndighed?
Jeg synes faktisk, at der er god grund til af være skeptisk overfor de mange eksperter og rapporter, der opremses i læserbrevet fra HOFOR.
Samme Mogens B. Leth er også manden bag miljøkonsekvensvurderingen for de 18 vindmøller (Vindpark Thorup-Sletten) i Jammerbugt og Vesthimmerlands kommune.
Miljø- og Fødevarenævnet samt Planklagenævnet har den 9. marts 2021 ophævet og hjemvist VVM-tilladelse samt Lokalplaner for Vindpark Thorup-Sletten, og da de 18 vindmøller allerede er opført og producerer strøm, står de to kommuner og bygherre i en temmelig penibel situation.
Sammenligningen mellem de 18 vindmøller ved Thorup-sletten og vindmøllerne ved Bogø Inddæmning er nærmest skræmmende åbenlys, og jeg vil opfordre til at såvel HOFOR som kommunalpolitikerne og administrationen i Lolland kommune læser nævnets afgørelse.