Efter at have stillet nogle spørgsmål vedrørende Bogø vindmølleprojektet til politikerne her i Folketidende uden at få svar, henvendte jeg mig personligt til samtlige medlemmer af teknisk udvalg med de samme spørgsmål.
Det sidste af mine spørgsmål lød således:
Hvad er kommunens begrundelse for at ville give tilladelse til opstilling af 10 vindmøller i Bogø Inddæmning, når det tydeligvis er i modsætning til regeringens og det samlede folketings ønsker?
Formanden for teknisk udvalg Leif Utermöhl svarer således på spørgsmålet:
”Vi kan ikke genkende, at der er ”enighed” om, at antallet af landvindmøller skal reduceres fra de nuværende ca. 4.3000 til 1.850 i år 2030. Det drøftes politisk centralt, at antallet af små møller skal erstattes af færre og større møller. Samtidig drøftes det, at det første udmeldte tal for landmøller umiddelbart er vurderet for lavt.
Samlet vurderer vi, at statens udmelding, også i de kommende år, er, at der fremover både skal satses på havvind og på landvind. Det er en udfordring på landsplan at finde plads til landvind. Derfor er det vigtigt at udnytte de områder, hvor der er plads ud fra dels gældende regler på området, og hvor der tillige er udlagt en kommuneplanramme”.
Regeringen og samtlige partier i Folketinget har den 29. juni 2018 indgået en energiaftale, hvori der står:
”Parterne er på den baggrund enige om, at antallet af landvindmøller skal reduceres betydeligt over aftaleperioden og årene efter, og at fremtidig vindproduktion gradvist skal opprioriteres på havet, baseret på en forventning om, at pris og teknologisk udvikling vil understøtte denne udvikling. Konkret er parterne enige om, at antallet af landvindmøller skal mere end halveres. Det indebærer, at antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende ca. 4.300 til et loft på 1.850 i 2030”.
Det gør mig utryg, når politikerne i teknisk udvalg ikke kan genkende, at der er enighed om at reducere antallet af landvindmøller. Og at man oveni købet direkte sår tvivl om aftalens ordlyd. Det fremgår tydeligt af aftaleteksten at der er fuld enighed, og at alle folketingets partier tilslutter sig aftalen.
Det gør mig utryg, at politikerne i teknisk udvalg prøver at få det til at lyde som et relevant problem, at der skulle være uenighed om, hvor mange vindmøller der rent faktisk står på land i dag. Dels er det svært at forstå, at der ikke findes en oversigt over antallet af samtlige opstillede vindmøller i Danmark, dels er det også irrelevant, hvor mange møller, der er, i og med den politiske enighed om, at der højst må være 1.850 landvindmøller i 2030. (- Hvis tallet 4.350 er for småt, betyder det jo blot, at endnu flere møller skal fjernes for at nå ned på de 1.850).
Det gør mig også utryg, at politikerne i teknisk udvalg skriver, “- at det er vigtigt at udnytte de områder, hvor der er plads, dels ud fra gældende regler på området, og hvor der tillige er udlagt en kommuneplanramme”. Hvorfor skal man overhovedet det, når det nationale mål er at nedbringe antallet af vindmøller på land?
Jeg er bekendt med, at udpegningen af det oprindelige område har været en del af vindmølleplanen fra 2010. (- og det er vel netop det, og egentlig kun det, der er begrundelsen for projektet). Men udpegningen af områder til ”Grønt Danmarkskort”, Natura 2000 området og ændringer i Planloven i 2017 burde få vores lokale politikere til at overveje placeringen en ekstra gang. Energiaftalen af 2018 burde få de samme politikere til at skrotte projektet fuldstændigt.
Det kan stadig nås!