Vi ved at Robin Hood stjal penge fra de rige for at give dem til de fattige.
Vi kender også det modsatte udtryk; altså en omvendt Robin Hood, hvilket betyder at tage fra de fattige og give til de rige. Mattæus effekten kender vi fra biblen, hvor det hedder, at de som intet har, også skal miste det. Men har vi et udtryk der beskriver, når man tager noget fra de fattigste og giver det tilbage til de fattigste, men på en måde, hvor man som politiker soler sig i den uendelige visdom, hvormed man med disse midler tænker at man kan løse nogle samfundsproblemer, som man ikke ønsker at sætte midler af til f. eks. på finansloven? Jeg kender ikke et udtryk, der beskriver dette, men det foregår i stor stil. Tag nu f. eks. regeringens ghettoplan, som blev iscenesat for knapt en måned siden i Mjølnerparken med deltagelse af fremtrædende ministre. 12 milliarder afsættes til projektet, men hvor kommer pengene fra?
I Danmark er der ca 1 million mennesker, der bor i almene boliger. Mange af disse bor i ejendomme som er over 30 år gamle, hvilket umiddelbart medfører to forhold, som begge er vigtige for forståelsen af det følgende. For det første betyder de, at fiansieringen af dem er afsluttet, eftersom de (sikkert) er finansieret med 30-årige realkreditlån. For det andet betyder det, at der sandsynligvis er behov for, måske endda omfattende renoveringer, som ligger ud over, hvad den enkelte boligforening selv kan finansiere.
Landsbyggefonden
I 1960 oprettede politikerne “Landsbyggefonden”. Når lejerboliger har eksisteret så længe, at realkreditlånet er betalt, fortsætter lejerne med at betale husleje, men da man ikke længere betaler af på kreditlån overføres midlerne til Landsbyggefonden, som derved akkumulerer en større pulje penge, som kan og skal bruges af Danmarks samlede almene lejeboliger til generel istandsættelse og vedligeholdelse. Denne pulje er i øjeblikket på 21 milliarder kroner. Der er altså tale om en form for solidarisk hæftelse mellem landets almene boligforeninger; de har sparet op til fremtidige forbedringer i hele den almene boligsektor.
Landsbyggefoenden skriver selv følgende på deres hjemmeside: “Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Landsbyggefonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, og vi har en selvstændig administration, der dagligt ledes af en direktion”.
Selvom Landsbyggefonden er en selvejende institution, så har politikkerne i Folketinget stor indflydelse på, hvordan pengene forvaltes og fordeles. Det sker typisk i forbindelse med fireårige politiske aftaler. Den seneste aftale stammer fra 2014, og udløber i år. I aftalerne fastlægges det, hvor mange penge Landsbyggefonden kan bruge på eksempelvis renovering.
Og her kommer vi så til sagens kerne!
Politikerne bag ghettoplanen har simpelthen bestemt at 12 millarder kroner skal tages fra lejernes opsparede formue, for at finansiere den ghettoplan, der vedrører 22 af de almene boligområder, men som adresser et kæmpeområde, integration i almindelighed.
Husk det, alle I andre lejere i almene boliger, når der ikke kan skaffes penge fra Landsbyggefonden til fugtbekæmpning, facaderenovering med mere i alle de øvrige almene boliger i Danmark.
Regeringspartierne står bag ghettoplanen. De valgte altså ikke at prøve at finde pengene på finansloven, men istedet at tage dem fra lejerne i de almene boliger – det er nu dejligt nemt, når man kan bestemme over penge, som ikke er ens egne!