Banken er en privat, finansiel virksomhed.

Bankerne skaber penge – mange penge! – blot ved at taste penge ind på kontoen. Pengene eksisterer ikke fysisk, men de har reel købekraftsværdi, fordi vi alle har tillid til banken.

I 1991 udgjorde pengemængden (i bankverdenen benævnt M1; det er disse penge, der umiddelbart bruges til almindelige betalinger) ca 209  milliarder.

Af disse var omkring 23 mia fysiske penge (sedler og mønter) som Nationalbanken havde trykt. De øvrige 186 milliarder var skabt af bankerne gennem långivning. I perioden fra 1991 til 2001 steg den samlede pengemængde med 171 milliarder, hvor Nationalbanken trykte omkring 12 milliarder i sedler og mønter, mens bankerne skabte 159 milliarder kontopenge; dvs omkring 16 milliarder pr. år.

I perioden fra 2001 og frem til 2008 steg pengemængden markant med ca 395 milliarder. Heraf skabte bankerne ca 380 milliarder, hvilket i snit på disse 7 år er ca 54 milliarder, altså bankernes pengeskabelse er forøget i en ganske stejl kurve i disse 6-7 år. Denne kolossale pengeskabelse var stærkt medvirkende til den økonomiske krise, der opstod omkring 2008. Alle disse mange penge i omløb fik særlig betydning for priserne på boliger.

Boligpriserne steg i perioden 2001 til 2007 tilsvarende med pengemængden, dog endnu stejlere i perioden 2004-07. Fra 2008 og frem til omkring 2011-12 er priserne på boligen faldet, mens pengemængden stadig er øget, dog slet ikke så dramatisk som tidligere!

Men er det et problem, at bankerne således har overtaget Nationalbankens opgave med at skabe pengene?  Der er mange vinkler på dette spørgsmål. i det følgende berøres 3, men svaret på samtlige af disse er kort og godt: JA!

Bankerne er private virksomheder.

Vi har i Danmark overladt langt størstedelen af samfundets pengeskabelse til private banker, hvis formål er at skabe størst mulig profit til aktionærerne. Bankerne har jo ingen samfundsmæssig “moral” eller commitment til at understøtte f. eks. udviklingen af et mere homogent samfund.

Et glimrende eksempel på ovenstående er bankpakke 1 og 2 fra 2008 og 2009, hvor staten, dvs os alle sammen, spændte et sikkerhedsnet i form af garantier ud under bankerne, der, helt generelt, var i alvorlige vanskeligheder, typisk fordi de havde lånt flere penge ud, end de reelt havde dækning for.

Efterfølgende ( i 2016) er det opgjort, at staten, dvs os alle sammen, noget overraskende tjente omkring 10 milliarder på disse 2 pakker. Men Danske Bank har alene haft et overskud på 56 milliarder siden 2009. Man kan sige at staten, dvs os alle sammen, tog risikoen, men bankerne tog hele fortjenesten!

DR lavede i 2012 tre dokumentarer om krisen i 2008. På deres hjemmeside, kan man stadigvæk læse om forløbet omkring bankpakke 2. Se link:  Forløbet omkring bankpakkerne

Hvem kan låne penge?

Adgangen til at “låne” penge af banken er stærkt polariseret, og foregår efter det såkaldte Matthæus-princip: For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have til overflod, men ham, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”.

I en økonomi, hvor pengene skabes som gæld, bliver det indlysende, at hvis man i forvejen har mange penge, fast ejendom og/eller andre finansielle aktiver, så har man let adgang til lån/pengeskabelse, og det ovenikøbet til en lavere rente, end hvis man er mindre bemidlet, ikke ejer fast ejendom eller andet, der kan stilles til sikkerhed.

Som den gamle børnesang påpeger: “- og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå!” Dette gælder ikke kun, når man skal købe bagerbrød; det gælder også, når man skal købe penge.

Rutschebaneøkonomi.

Når penge skabes som kreditter i private banker, betyder de økonomiske konjunkturer og prognoser for fremtiden vældig meget. Går det godt og ser det lyst ud, så vil bankerne være villige til at skabe penge; dvs udstede lån og når pengemængden stiger, stiger også efterspørgselen og dermed priserne på f. eks. boliger, hvilket gør det nemmere at optage nye lån (med sikkerhed i boligen!). Spiralen går kun opad! (Som vi så det i perioden frem mod år 2008!)

På et tidspunkt stopper dette og boblen brister, og prognoserne for fremtiden bliver lidt mere dystre. Når dette sker bliver, bankerne mindre villige til at låne penge ud. De stiller større krav til sikkerhed. Start up-virksomheder, små- og mellemstore virksomheder får sværere ved at låne penge. Efterspørgselen på boliger falder, hvorved priserne på boliger falder. Lånemuligheder i fast ejendom falder. (Som vi så det i perioden fra 2008 og frem mod 2012).

Bankernes måde at skabe penge på gennem långivning forstærker svingningerne. Såvel når det går op, som når det går ned. Derved er bankerne med til at skabe og vedligeholde denne “boble – brist økonomi”. (“Boom- bust”).

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *