Statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere været i samråd vedrørende sit kendskab til diverse storfiskere der samler penge ind til, og derved støtter, hans private projekt “Løkkefonden” der hjælper, som han selv formulerer det: – drenge på kanten!
På dette første samråd (9. november 2017) afviste han at have kendskab til “kvotekonger”, i hvertfald er den relation han har til en af dem ikke styrende for hans politiske tanker, som han sagde.
Nu er det imidlertid kommet frem, at han holdt et møde med ledende fiskere i forbindelse med en af indsamlingsseancerne som han deltog i, i begyndelsen af 2016 i Thyborøn. Nogle af disse fiskere deltog også i det efterfølgende indsamlingsmøde til fordel for “Løkkefonden”. Det vides ikke hvorvidt disse fiskere bidrog til indsamlingen.
Statsministeren holdt møde med storfiskere før privat nytårskur i Løkkefonden
Sagen om kvotekongerne indebærer foruden politianmeldelser mod kvotekonger, fratagelse af fiskeriresortet fra den oprindelige minister Esben Lunde Larsen, hjemsendelse af medarbejder i styrelsen, samt ny lovgivning mod kvotekonger.
Svært at vide, hvilken rolle statsministeren har spillet i dette?
Hvad der imidlertid får mig til at opfordre Løkke til at gå af, er hans dårlige dømmekraft; det virker underligt, at han ikke selv ser sammenhængen mellem kvotekongernes ønske om at støtte hans “Løkkefond” og arrangere diverse nytårskure for ham, hvor der samles penge ind – mange penge – og spises fint, sikkert fisk.
Lad mig pege på et konkret eksempel.
Da han i 2014 fyldte 50 fik han en gave fra en af kvotekongerne; et ugelangt ophold i dennes sommerhus i Skagen, hvilket vurderes til at have en værdi af ca 10.000 kr.
Først 2 år senere gør Lars Løkke og hans kone brug af tilbuddet. Da det efterfølgende kommer frem fortæller han, som en slags forklarende undskyldning, at han jo ikke var statsminister da han modtog gaven!?!
Det er her kæden hopper af for Lars Løkke, og lad mig minde om at det ikke er første gang Lars Løkke ikke forstår, at man som offentlig ansat er underlagt visse meget stramme regler for modtagelse af gaver m.m. fra borgere, som man, via sin ansættelse, “betjener”. Og er man folketingsmedlem, hvilket han var på daværende tidspunkt, får man sin løn betalt af det offentlige, ergo er man offentlig ansat og skal naturligvis overholde reglerne.
Lad mig citere fra den netop opdaterede skrivelse fra Moderniseringsstyrelsen “God adfærd i det offentlige”
Kapitel 6 handler om gaver og andre fordele….
Offentlige ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde…….
Herefter gennemgåes eksempler på forskellige former for gaver og hvorledes man som offentlig ansat skal reagere…
Videre hedder det….
Ved invitationer til arrangementer mv., fx en frokost kan det yderligere overvejes, om der er tale om et naturligt led i en samarbejdsrelation, om der foreligger et fagligt formål med deltagelsen i arrangementet, og om det faglige formål udgør en bærende del af arrangementet. Her vil bl.a. arrangementets karakter, omfang, målgruppe og den ansattes arbejdsopgaver og stillling have betydning. Det kan også være relevant at overveje, om deltagelsen i et arrangement mv. kan give anledning til fremtidige problemstillinger. For eksempel ud fra det synspunkt, at myndigheden ikke kun skal være, men også fremstå som neutral over for virksomheden og dennes konkurrenter.
Det anbefales, at den ansatte i tvivlstilfælde drøfter sagen med sin leder.
Den lader vi lige stå et øjeblik: Det anbefales at den ansatte i tvivlstilfælde drøfter sagen med sin leder!?!
Når lederen af det hele; altså statsministeren, ikke magter at holde sig indenfor rammerne, men overtræder disse og, sandsynligvis, får blandet private og offentlige interesser sammen er han ikke et godt eksempel og værdig til at være leder for det hele.