Uligheden vokser i Danmark

Da det nye kontanthjælpsloft blev indført for et lille års tid siden viste nogle beregninger, at en enlig kontanthjælpsmodtager ville miste fra 2.500 til 3.500 kr. om måneden. Man kan mene, at det ikke er meget at gå ned i indtægt om måneden, men når man i forvejen ikke har mange penge og sidder hårdt i det, så er det rigtig mange penge man får mindre om måneden.

For nyligt har vi så fået ændret arveafgiften, så den ikke længere er ens for alle i dette land. Det er ganske enkelt sådan, at er du blandt den rigeste gruppe af mennesker i Danmark og har en egen familiejet virksomhed bliver arveafgiften nedsat. På denne måde bliver en større del af rigdommen på familiens hænder, og de rige sikrer, alt andet lige, at børnene fortsætter med at være rige.

Kort sagt: kontanthjælpsmodtagere bliver fattigere; virksomhedsejerne (ejere af familievirksomheder) bliver rigere.

Uligheden i Danmark vokser.

Hvad var det vi sang i skolen i “gamle dage”, da det stadig var noget vi drømte om at vores samfund skulle bygge på?

…og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt. (N.F.S. Grundtvig)

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *