Dag: 25. marts 2021

Journalist Marianne Knudsen skrev i onsdags i sin artikel i Folketidende om det nyligt afholdte videomøde om vindmøllerne i Bogø inddæmning således:

” – En biolog orienterede om, hvorfor antallet af vindmøller er reduceret fra 10 til 8 og rotordiameteren fra 136 til 128 meter. Det er sket, efter fugleoptællinger er analyseret af Niras.”

En rotordiameter på 136 meter?

Mig bekendt er det et forslag, der ikke er kommet til offentlighedens kendskab. 

Har man opereret med et ”monster” af en landvindmølle, hvor vingediameteren er 66 % større end højden af tårnet?

Dette er helt ekstremt og langt ud over, hvad der er kommunens retningslinjer på området. 

Eller bruger kommunen nu blot dette argument, at man ved at reducere fra (fiktive?) 136 meters rotordiameter til 126 meter, kan vise, at man virkelig tager de alvorlige anbefalingerne fra miljørapporten seriøst, hvilket jo umiddelbart lyder som en positiv ting?

Man kan nu også få den tanke, at det blot skal trække fokus væk fra, at man alligevel med 126 meters rotordiameter stadigvæk er langt over, hvad kommunens retningslinjer og statens anbefalinger foreskriver. 

Jeg er pikeret over, at der skulle en sagesløs biolog til at oplyse om dette forhold.

Ligesådan gælder det for reduceringen af antallet af vindmøller fra 10 til 8.

I kommunens oprindelige lokalplan for området, som stammer fra 2010, står der at der må opsættes 3-6 møller. Dette ændres i kommuneplantillæg 49 i 2016 til at der højst må opsættes 9 vindmøller.

Hvorfor udsendes der så et høringsoplæg, hvor man foreslår 10 vindmøller?

De 2 vestligste møller i dette forslag skulle placeres mellem Bogøvej og Jordbjergskoven. Men der gælder en 300 meters skovbyggelinje og kommunens retningslinjer siger, at man skal være 150 meter fra vejen. (- 1 gange møllens højde). Ser man på de virkelige forhold, kan det derfor simpelthen slet ikke lade sig gøre at placere vindmøllerne der. 

Placeringen mellem Bogøvej og Jordbjergskoven ville derudover betyde, at der skulle laves et tillæg til den oprindelige kommuneplan.

Disse forhold gør, at placeringen af de to vestligste møller mildt sagt ville have givet udfordringer.

Men så virker det jo oplagt, at de bare stryges, så kommunen igen kan sige, at man derved virkelig tager de alvorlige anbefalinger fra miljørapporten seriøst. 

Men man kunne også godt få den tanke, at det alligevel aldrig nogensinde har været meningen, at der skulle opstilles 10 møller. At det bare blev sendt ud, for at have noget at ”handle med” i forhold til miljørapporten.

Er denne fremgangsmåde godt politisk håndværk eller er det bare ren og skær bondefangeri?

Jeg stillede et spørgsmål i videomødet, som aldrig blev besvaret. Jeg gentager det her, for måske er der en – evt. formanden for teknisk udvalg, der kan svare: 

I miljørapporten side 23 figur 2.2 kan man se en oversigt over vindhastigheder i 100 meters højde. De 2 foreslåede vindmøller vil have tårne på omkring 90 meter, således at vingernes centrum er i knapt 100 meters højde, så det giver god mening med et sådant vindkort.

Mit spørgsmål er: Når nu kortet viser, at der er fortrinlig vind stort set overalt på Lolland i 100 meters højde, hvad er så den funktionelle begrundelse for at vindmøllerne skal stå lige præcist i Bogø dæmning indenfor kystnærhedszonen?

Kommunen har behandlet sagen om opførelse af vindmøller i Bogø Inddæmning i teknisk udvalg og hele materialet sendes snart i 8 ugers høring.

Materialet efterlader en del spørgsmål, og jeg vil gerne opfordre politikerne til at dele deres overvejelser med borgerne f.eks. gennem svar på nogle af spørgsmålene her i Folketidende.

Til en start vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende og gerne stille direkte spørgsmål dertil:

Hvis man vil placere vindmøller i kystnærhedszonen, skal man ifølge planloven redegøre for at placeringen af disse er ikke-betænkelig.

Til brug for dette er der lavet en visualiseringsrapport, hvor man forestiller sig, hvorledes vindmøllerne vil se ud i landskabet fra forskellige betragtningspunkter. I rapporten opererer man med 3 ”nærhedszoner” i forhold til vindmøllernes placering.  Den første zone går fra 0 til 4,2 km fra møllerne, den næste fra 4,2 til 9,0 km og den sidste er mere end 9 km.

Der er 31 betragtningspunkter i de 2 nærmeste zoner og fra hvert betragtningspunkt er der taget 4-6 billeder, der viser et før – og efter opførelsen af vindmøllerne. 

Hvert betragtningspunkt er ligeledes beskrevet i objektive vendinger. 

Hvad fortæller de 31 fotopunkter så?

I 22 af de 31 fotopunkter skrives der, at møllevingerne vil give et ”visuelt uroligt indtryk”.

I 17 af de 31 fotopunkter skrives der, at opstillingsmønstret er svært at opfatte. (I planloven står der, at vindmøller opstillet i gruppe skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster!)

I 10 af de 31 fotopunkter beskrives møllerne som værende tydelige ”tekniske anlæg”. (Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed ifølge planloven).

Hvordan kan I som politikere være ikke-betænkelig ved møllernes påvirkning af omgivelserne på den baggrund? 

Forholdet mellem vingernes størrelse og tårnhøjden.

Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger har betydning for, hvor harmonisk og æstetisk vindmøllen opfattes. 

Man har gennem undersøgelser fundet ud af at det visuelt mest æstetiske forhold mellem højden af tårnet og vingerne er hvis vingernes diameter er mellem 10 og 20 % større end tårnhøjden. Bliver vingernes diameter større eller mindre bliver det uæstetisk at betragte. 

Derfor er statens anbefaling at forholdet mellem tårnets højde og vingernes diameter bør ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35. Det vil sige at vingernes diameter ikke må være større end 35% af tårnets højde. 

Det er vigtigt at huske at den samlede højde på møllerne ikke må overstige 150 meter, hvilket jo betyder at hvis man laver vingerne større, må man nødvendigvis lave tårnet mindre.

Lolland kommune har retningslinjer for opstilling af vindmøller.

Heri står netop at forholdet mellem navhøjde og vingernes diameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, netop som staten anbefaler.

Det betyder netop, at diameteren på vingerne må være mellem 10 og 35% større end højden af mølletårnet.

Kigger man visualiseringsbilaget igennem ser det ud som om at billederne er lavet med vindmøller, hvor vingernes diameter er omkring 40-42% større end tårnets højde. Læser man videre i selve VVM rapporten kan man læse, at der er 2 mølletyper i spil – og det forekommer, at det er den type med det største vingefang, man gerne vil have. Her er forholdet mellem mølletårn og vingernes diameter 1:1,45, altså vingernes diameter er 45% større end tårnets højde.

Dette er visuelt og æstetisk langt ude over anbefalingerne og kommunens egne retningslinjer.

Er det rigtigt læst, at I ønsker at give tilladelse til opstilling af møllerne med de største vinger, og hvis ja, hvorfor går I dermed imod såvel statens anbefalinger som kommunens egne retningslinjer?

Møllernes placering i et geometrisk mønster:

Også her er der nogle anbefalinger fra staten, som kommunen har gjort til sine egne og indskrevet dem i kommunens retningslinjer:

”Vindmøllerne skal placeres på linje og opstilles med indbyrdes samme afstand. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være mindst 2 gange rotordiameter og højst 4 gange rotordiameter”

Ifølge oplægget skal møllerne placerets i to lige rækker, men med forskellig afstand mellem møllerne i række 1 og række 2. – Altså går man imod egne retningslinjer.

Afstanden mellem de enkelte møller i rækkerne bliver op til 4,7 gange rotorens diameter. Også her går man imod egne retningslinjer.

Ifølge kommunens retningslinjer må man ikke placere vindmøller tættere på en vej end 1 gange vindmøllens totalhøjde, altså i dette tilfælde 150 meter.

Det fremgår af materialet at møllerne kommer til at ligge mellem 75 og 100 meter fra Langøvej.

Også her går man altså imod egne retningslinjer.

Hvad er grunden til at man så konsekvent går imod egne retningslinjer?   – Og som et ekstra spørgsmål: Hvad skal man overhovedet med retningslinjer, som man alligevel ikke agter at følge?

Kære politikere. 

Når I svarer på ovenstående så lad venligst være med at gemme jer bag konsulentrapporten, som Niras har lavet. Når alt kommer til alt, så er det jo jer der repræsenterer borgerne i kommunen og skal (gen-)vælges og ikke konsulentfirmaet. 

Hvert fjerde år offentliggør erhvervsministeren en oversigt over nationale interesser. Oversigten beskriver de gældende krav fra staten til kommunernes planlægning.

Med den moderniserede planlov fra juni 2017 er de nationale interesser præciseret til følgende fire nationale interesseområder:

Vækst og erhvervsudvikling – natur- og miljøbeskyttelse – kulturarvs- og landskabsbevarelse – hensyn til nationale og regionale anlæg. 

Denne oversigt over nationale interesser til brug for kommunernes planlægning er gældende fra den 1. marts 2018.

I den forrige skrivelse til kommunerne om nationale interesser, der kom i 2013, var opførelsen af vindmøller specifikt nævnt. 

Det er interessant, at opførelse af vindmøller er forsvundet i den nugældende oversigt, hvorimod det er af national interesse at kommunerne skal lægge vægt på natur- og miljøbeskyttelse samt kultur- og landskabsbevarelse. 

Den næste oversigt kommer i 2021.

Hvordan mon staten heri beskriver kravene til kommunerne vedrørende etablering af vindmøller?

Et sandsynligt svar på dette fik vi i 2018. 

Her indgik regeringen nemlig sammen med alle folketingets partier en ny energiaftale, hvor man enedes om at antallet af landvindmøller skal reduceres betydeligt og at fremtidig vindproduktion gradvist skal opprioriteres på havet. Der er enighed om, at antallet af landvindmøller skal reduceres fra de nuværende ca. 4.300 til 1.850 i år 2030. 

Hvad er kommunens begrundelse for at ville give tilladelse til opstilling af 10 vindmøller i Bogø Inddæmning, når det så tydeligvis er i modsætning til regeringens og det samlede folketings ønsker?

Med ”Grønt Danmarkskort” er samtlige landets kommuner forpligtede til at udpege og lave handleplaner for, hvorledes de vil beskytte, pleje og, i nogle tilfælde, udvide særlige naturområder i landet. Dette udgør Danmarks samlede indsatser for at styrke en grøn natur.

I Lolland kommune er det interessant at zoome ind på Bogø Inddæmning, hvor kommunen påtænker at give tilladelse til at opføre 10 vindmøller på op til 150 meters højde. 

Hvordan harmonerer dette med det grønne Danmarkskort og hvordan beskriver kommunen selv i kommuneplanen, man vil beskytte dette område?

Området, klassificeret som ”det inddæmmende landskab”, er udpeget som sårbart og har betegnelsen ”et værdifuldt landskab”. I 2014 fastslog en landskabsanalyse, som kommunen havde fået lavet, at store tekniske anlæg ganske enkelt ikke kan anbefales anlagt der.

I kommuneplanen skrives der: ”i eksisterende naturområder må der ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus”. 

Flot! Der er jo fin overensstemmelse mellem anbefaling og politikken/retningslinjen.

Zoomer man endnu mere ind og kigger på selve det Grønne Danmarkskort ses det, at området er fuld af skrøbelige og vigtige naturtyper, som f. eks.: 

Naturarealer der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven (de såkaldte §3-arealer), potentielle naturområder (som er arealer, der understøtter biodiversitet), potentielle vådområder og lavbundsarealer (som kan udvikles til områder af stor værdi for naturen), økologiske forbindelser (der binder både Natura 2000-områder og de eksisterende og potentielle naturområder i kommunen sammen, hvorved Det Grønne Danmarkskort understøttes) og områder afsat til skovrejsning (til styrkelse af netværket af sammenhængende naturområder, så spredningsmulighederne for dyr og planter forbedres). 

Nedenstående er direkte citeret fra kommuneplanen:

“Lolland kommune arbejder for at fremme ”den lille natur”, naturindholdet og biodiversitet. 

I de udpegede potentielle vådområder bør der ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre, at der kan etableres et vådområde.

Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større byggerier og anlæg undgås eller placeres, så dyr og planters spredningsmuligheder ikke forringes

Skovarealet skal øges i hele kommunen for at understøtte de rekreative muligheder samt for at øge biodiversiteten, og udpegningen af områder til skovrejsning skal understøtte ”Det Grønne Danmarkskort”

Det er derfor en gåde, hvorfor politikerne påtænker at omgå egne politikker og retningslinjer, blot for at placere 10 vindmøller klos op ad et internationalt beskyttet Natura 2000-område.

Det grønne Danmarkskort er en forpligtende kontrakt mellem kommunen og staten, men det er så sandelig også en forpligtende kontrakt mellem kommunens administration/politikere og kommunens borgere.

I forholdet mellem staten og kommunerne er det erhvervsministeren, der formelt har retten til at gøre indsigelse, hvis kommunen ikke lever op til kontrakten; i forholdet mellem borgerne og politikerne, må vi som borgere råbe højt og på anden demokratisk vis gøre vores indflydelse gældende, hvis kommunen ikke lever op til de politikker og retningslinjer, som beskrives i kommuneplanen.

Efter at have stillet nogle spørgsmål vedrørende Bogø vindmølleprojektet til politikerne her i Folketidende uden at få svar, henvendte jeg mig personligt til samtlige medlemmer af teknisk udvalg med de samme spørgsmål.

Det sidste af mine spørgsmål lød således: 

Hvad er kommunens begrundelse for at ville give tilladelse til opstilling af 10 vindmøller i Bogø Inddæmning, når det tydeligvis er i modsætning til regeringens og det samlede folketings ønsker?

Formanden for teknisk udvalg Leif Utermöhl svarer således på spørgsmålet:

”Vi kan ikke genkende, at der er ”enighed” om, at antallet af landvindmøller skal reduceres fra de nuværende ca. 4.3000 til 1.850 i år 2030. Det drøftes politisk centralt, at antallet af små møller skal erstattes af færre og større møller. Samtidig drøftes det, at det første udmeldte tal for landmøller umiddelbart er vurderet for lavt.

Samlet vurderer vi, at statens udmelding, også i de kommende år, er, at der fremover både skal satses på havvind og på landvind. Det er en udfordring på landsplan at finde plads til landvind. Derfor er det vigtigt at udnytte de områder, hvor der er plads ud fra dels gældende regler på området, og hvor der tillige er udlagt en kommuneplanramme”.  

Regeringen og samtlige partier i Folketinget har den 29. juni 2018 indgået en energiaftale, hvori der står:

”Parterne er på den baggrund enige om, at antallet af landvindmøller skal reduceres betydeligt over aftaleperioden og årene efter, og at fremtidig vindproduktion gradvist skal opprioriteres på havet, baseret på en forventning om, at pris og teknologisk udvikling vil understøtte denne udvikling. Konkret er parterne enige om, at antallet af landvindmøller skal mere end halveres. Det indebærer, at antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende ca. 4.300 til et loft på 1.850 i 2030”.

Det gør mig utryg, når politikerne i teknisk udvalg ikke kan genkende, at der er enighed om at reducere antallet af landvindmøller. Og at man oveni købet direkte sår tvivl om aftalens ordlyd. Det fremgår tydeligt af aftaleteksten at der er fuld enighed, og at alle folketingets partier tilslutter sig aftalen.

Det gør mig utryg, at politikerne i teknisk udvalg prøver at få det til at lyde som et relevant problem, at der skulle være uenighed om, hvor mange vindmøller der rent faktisk står på land i dag. Dels er det svært at forstå, at der ikke findes en oversigt over antallet af samtlige opstillede vindmøller i Danmark, dels er det også irrelevant, hvor mange møller, der er, i og med den politiske enighed om, at der højst må være 1.850 landvindmøller i 2030. (- Hvis tallet 4.350 er for småt, betyder det jo blot, at endnu flere møller skal fjernes for at nå ned på de 1.850).

Det gør mig også utryg, at politikerne i teknisk udvalg skriver, “- at det er vigtigt at udnytte de områder, hvor der er plads, dels ud fra gældende regler på området, og hvor der tillige er udlagt en kommuneplanramme”. Hvorfor skal man overhovedet det, når det nationale mål er at nedbringe antallet af vindmøller på land? 

Jeg er bekendt med, at udpegningen af det oprindelige område har været en del af vindmølleplanen fra 2010. (- og det er vel netop det, og egentlig kun det, der er begrundelsen for projektet). Men udpegningen af områder til ”Grønt Danmarkskort”, Natura 2000 området og ændringer i Planloven i 2017 burde få vores lokale politikere til at overveje placeringen en ekstra gang. Energiaftalen af 2018 burde få de samme politikere til at skrotte projektet fuldstændigt. 

Det kan stadig nås!

Jeg vil argumentere for, at vindmøller slet ikke kan placeres ved Bogø Inddæmning; og det er der flere grunde til:

Vindmøllerne ved Bogø Inddæmning placeres i kystnærhedszonen.

Kystnærhedszonen er det område, der ligger fra kystlinjen og 3 kilometer ind i landet. Der er grænser for, hvad der må planlægges og bygges i denne zone.

Ved planlægning i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur, ligesom det er af national interesse, at kystnærhedszonen søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Formålet med dette er at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi. 

Det kræver derfor en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvis møller (- eller andre anlæg) skal placeres i kystnærhedszonen. Det vil med andre ord sige, at der skal foreligge en helt speciel grund til at placere møllerne i et kystnært område; det kunne f. eks være, at det blæser særlig meget ved kysten. 

Ifølge Erhvervsstyrelsens opgørelse ligger vindmiddelhastigheden i hele Lolland kommune mellem 7,2 og 8,6 m/s. Ved Bogø Inddæmning ligger vinden godt nok i den højere ende af skalaen, men da omkring 75% af samtlige landvindmøller i kommunen ligger, hvor det blæser mindre end ved Bogø Inddæmning, er det næppe det mest overbevisende argument for en placering her.

Hvad er den eller de særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser for en kystnær placering af møllerne ved Bogø Inddæmning?

Lovgivningen tvinger også kommunen til at have vurderet alternative placeringsmuligheder udenfor kystnærhedszonen, og kun hvis disse alternative placeringer ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens målsætning for udbygning med vindmøller og vedvarende energi, kan en placering indenfor kystnærhedszonen komme på tale.

Hvilke alternative placeringer har været vurderet, og, i hvert enkelt tilfælde, hvorfor er disse blevet kasseret?

I 2014 fik Lolland kommune udarbejdet en landskabsanalyse af ”Det inddæmmende land ved Nakskov” I landskabsanalysen fremstår området ved Bogø Inddæmning som sårbart og med særligt behov for beskyttelse. Videre hedder det, at landskabernes specifikke karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder skal beskyttes mod forandringer, som kan svække eller udviske disse kvaliteter, samt at store tekniske anlæg, bygge- og anlægsprojekter og byudvikling ikke kan anbefales, da det forringer landskabets visuelle, rumlige, naturgeografiske, strukturelle og kulturhistoriske kvaliteter. 

I 2018 kom bekendtgørelse om opstilling af vindmøller, hvori det fremgår at myndighederne, ved planlægning af vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende møller skal belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for u-betænkelig.

Med udgangspunkt i føromtalte landskabsanalyse ligner det en særdeles vanskelig opgave at argumentere for, at placeringen skulle være u-betænkelig, – faktisk er der kun grund til at være betænkelig – særdeles betænkelig! 

Hvordan 10 vindmøller af 150 meters højde kan tænkes placeret ved Bogø Inddæmning, når der skal tages størst mulig hensyn til landskab og natur, er komplet uforståeligt. 

1 : ”Der tælles i øjeblikket fugle i Bogø Inddæmning”

Sådan stod der i kommunens ”Idéoplæg til 10 vindmøller i Bogø inddæmning”, lokalplanen kommer til høring i efteråret.

På den ene side af Langøvejen ligger Natura 2000-området, der bl. a. er hjemsted for de fredede svaner, gæs, ænder, blishøns, ryler, klyder, samt diverse ternearter og havørne.

På den anden side af Langøvejen skal der opstilles 10 vindmøller á 150 meters højde.

Vi, der dagligt kører på Langøvejen mellem Langø og Nakskov, ved hvor de store fredede fugle trækker og fouragerer. Det er meget svært at forstå, at disse områder ikke forringes, når man agter at placere 10 vindmøller i 150 meters højde klos op ad dette område.

Habitatbekendtgørelsen forpligter myndighederne til ikke at vedtage en plan eller godkende et projekt, hvis planen eller projektet kan skade et Natura 2000-område eller de beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV. Det skal derfor undersøges, hvorvidt dette er tilfældet eller ej.

Der skal først foretages en konsekvensvurdering – altså en screening, før arbejdet med miljøkonsekvensrapporten iværksættes. Det er (vel?) derfor, at der tælles fugle ved Bogø Inddæmning.

Viser denne screening at der er en risiko for, at opførelsen af de 10 vindmøller kan skade Natura 2000-området, skal der foretages en dyberegående miljøkonsekvensrapport. 

Ved begge undersøgelser skal der anlægges et forsigtighedsprincip, der beskytter naturområdet. Det er således ikke nok i miljøkonsekvensrapporten at afvise indvirkningen på området; det skal med al videnskabelighed sikkerhed dokumenteres, at der ikke vil forekomme forringelser for fuglebestanden i Natura 2000-området set i forhold til Miljøstyrelsens målsætning og retningslinjer.

Såvel screeningen som selve miljøkonsekvensrapporten skal inddrage både anlægs- og driftsfasen. Desuden skal begge undersøgelser afvikles over en relevant tidsperiode; det er således ikke nok at tælle fugle i sommermånederne.

Eller sagt med andre ord: at garantere, at der ikke sker forringelser af fuglenes levesteder, forekommer at være en meget svær ”bevisbyrde” at løfte.

Vi afventer i spænding begge rapporter.