Hvad får vi ud af skattelettelser for 14,6 milliarder?

Så kom historien om, at regeringen har indført skattelettelser for 14,6 milliarder siden 2015. Det er Børsen, der oplyser dette på baggrund af en analyse, som den borgerlige tænketank Cepos har lavet.

Det skal kunne betale sig at arbejde, og flere skal i arbejde, siger regeringen. Problemet er bare, at regeringen ikke har skabt særlig mange flere arbejdspladser med deres skattepolitik. Man kan sikkert diskutere, hvad der egentlig menes med, at det skal kunne betale sig at arbejde, men det er ret nemt at opgøre om der skabes flere arbejdspladser. Og hvad dette angår, har regeringen været en fiasko.

VLAK-regeringen har som et centralt mål at øge arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 personer i 2025. En opgørelse fra Finansministeriet viste dog i januar, at man kun havde nået 2100 personer siden 2015, hvoraf 1950 var fra V-regeringens tid. Det vil altså sige, at VLAK-regeringen har skabt 150 arbejdspladser siden 2015. Februars skatteaftale har bidraget med yderligere 1350 personer, men det bringer stadig kun det samlede tal op på 3.450. heraf har VLAK-regeringen skabt de 1.500. Der er langt til 55.000 arbejdspladser. Dette tal skal selvfølgelig først nåes i 2025, men regeringen har på ingen måde vist , at den magter at skabe arbejdspladser – ihvertfald ikke ved hjælp af skattepolitikken.

Måske kan skattepolitikken slet ikke bruges til at skabe arbejdspladser – eller er det måske snarere den måde regeringen fører skattepolitik på, der faktisk ikke virker på arbejdsudbuddet?

Til sammenlignet lykkedes det Helle Thorning-Schmidt at øge arbejdsudbuddet med 43.500 personer.  Samtidig med at skatten i hendes regeringstid kun blev lettet med 1 milliard.

Det er ikke til at sige det med sikkerhed, men mon ikke en øgning af arbejdsudbuddet med 43.500 personer samtidig medfører at staten derved sikrer sig en markant højere skatteindtægt, samtidig med at det også må formodes, at en del af disse jobs besættes af folk, der derved løftes ud af en eller anden form for offentlig støtte, som derved bortfalder? Derudover skal naturligvis lægges den personlige positive effekt, det har at være i arbejde fremfor ikke at være det. Mon ikke den milliard i skattelettelser hurtigt er tjent ind igen?

Forsøger man at lave det samme regnestykke, men bruger VLAK-regeringens tal for skabte arbejdspladser contra skattelettelser  kan det uden den store regnemaskine fastslås, at det simpelthen ikke hænger sammen. Men det er måske i virkeligheden heller ikke meningen?

Se min tidligere artikel om, at Danmark er et af verdens mest ulige lande her.