Fordelingen af satsmidlerne fra satspuljen blev afsluttet i november 2017. Fordelingen af satsmidlerne udgør for socialområdet godt 1,1 milliard kroner og fordelingen gælder for årene 2018 til og med 2021. For sundhedsområdet fordeles godt 500 millioner, ældreområdet fordeler 325 millioner, beskæftigelsesområdet 980 millioner og integrationsområdet 250 millioner, ialt 3,186 milliarder
Venstre, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti er blevet enige med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om fordelingen.
Umiddelbart lyder det flot at uddele ca. 800 millioner om hvert år i de næste 4 år, men er det nu også det?
Vor kommer pengene fra?
Puljen er en kompensation for, at offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp, stiger med en langsommere takt end lønninger.
Det betyder med andre ord, at hvor man anerkender at priserne stiger for “almindelige” lønmodtagere, og at denne prisstigning kompenseres via overenskomster og lønforhandlinger, så mener man, at folk på offentlige ydelser ikke behøver at kompenseres på samme måde. Istedet bruges denne ikke-udbetalte sum penge til politisk at lappe nogle af de økonomiske huller, der er indenfor social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Det hedder sig nemlig; at satspuljen anvendes til indsatser og projekter på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomst-modtagere og svage grupper.
Med andre ord: Hver eneste modtager af offentlige ydelser donerer en lille smule til satspuljen, som politikerne så kan øremærke til formål, som de mener giver mening. Der er tale om, at man tager fra de fattigste i samfundet og giver til de fattigste i samfundet. Man kan derfor godt tale om at blive fodret med egen hale. Falder man ikke indenfor de områder, politikerne mener pengene skal bruges på, bliver man end ikke fodret!
Socialt frikort
Læser man fordelingen af de ca 1,1 milliard kroner indenfor socialområdet kan man se at der afsættes midler til mange forskellige indsatser. Et af dem hedder “socialt frikort”. Om dette hedder det i aftalen: “Satspuljepartierne er enige om, at et socialt frikort skal give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage samt opleve værdi i hverdagen. Frikortet giver udsatte borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt ved at arbejde for virksomheder. Med frikortet kan udsatte borgere arbejde i det lokale erhvervsliv, fx i småjobs og på den måde være en del af arbejdsfællesskabet uden at skulle betale skat eller få fradrag i sociale ydelser…. Der afsættes i alt 45 millioner kr. i perioden 2018 til 2020”.
Umiddelbart lyder dette forslag jo som noget meget ubureaukratisk, der nemt kan sættes i værk og administreres, og det var også stillet i udsigt, men nej. Som det nu er blevet klart i høringsfasen, så er det meget dyrt at administrere, og der skal laves et helt nyt IT-system til at håndtere det, ligesom der skal udvikles en særlig app, som de udsatte skal downloade til deres smartphones!!
Det betyder, at af de afsatte 45 millioner forsvinder de 29 – eller cirka 2 tredjedele til administration! – og der er således kun en tredjedel tilbage til det oprindelige formål. Det er slet ikke i orden!
Nogen af de ansvarlige satspuljepolitikere må da reagere. De har jo afsat 45 millioner til det sociale frikort. Man må jo formode, at de har en ide om, at alle disse penge skal komme socialt udsatte tilgode og ikke bare blive til “beskæftigelsesfremmende foranstaltninger til embedsværket”, som SAND (- de hjemløses organisation) skriver i deres høringssvar.