– Men det kan måske ikke helt udelukkes?
Gennem de sidste halvandet år har jeg fulgt de amerikanske nyheder tæt. Og selv om det er svært at holde styr på hvad der er sandt og hvad der er falsk, så er der en ting, som er rimelig sikkert; nemlig at USA blev hacket i forbindelse med præsidentvalget 2016.
Forbundspolitiet har meldt ud, at 21 stater har været udsat for fjendtlig indtrængen i computersoftwaren, der håndterer stemmeafgivning og -optælling. Dette er et angreb på det allerhelligste i demokratiet; at vi kan stemme og være sikre på, at resultatet af afstemningen også repræsenterer de stemmer, som folk har afgivet.
Jeg har sagt til mig selv, at det vil aldrig kunne ske i Danmark alene af den grund, at vi ikke bruger elektroniske stemmemaskiner, men sætter vores demokratiske kryds med en blyant på et stykke papir, der herefter bliver talt op af helt almindelige mennesker. – Sådan! Hvad kan gå galt! Jeg er sikker på, at alt går rigtigt for sig.
Lige ind til nu!
Forleden læste jeg nemlig i avisen, at Danmark skal have et nyt IT-system, der kan håndtere de forskellige former for offentlige valg, vi har, f.eks. folketings- kommunal- og EUvalg. Det var overraskende for mig, for jeg havde i min naivitet troet, at vi klarede os helt uden brug af IT-systemer i forbindelse med disse valg. Siden er det gået op for mig, at vi bruger det i forbindelse med oprettelse af valglister, udskrivning af valgkort m.m. før valget, og efter valget, når stemmerne er blevet talt op ude på de enkelte valgsteder indtastes resultatet og sendes via systemet til Indenrigsministeriet m.m.
Fra min research omkring problemerne i USA ved jeg, at der bl.a. er blevet fiflet med valgresultaterne efter optællingen. Et af de mere spøjse eksempler kom da det blev afsløret at en kandidat, som i den samlede optælling havde fået mange tusinde stemmer, men fra et enkelt afstemningssted havde fået 19.000 minus stemmer. Det lod sig ikke umiddelbart se i det endelige resultat, der bare var 19.000 stemmer mindre. Nogle blev mistænksomme og gik i gang med at efterforske. Jeg har tidligere skrevet herom. Se her.
Kommunernes Landsforening køber systemet
Det er kommunernes Landsforening der køber og betaler for det nye system. Dette sker gennem KOMBIT, kommunernes IT-fællesskab, hvis opgave det bl.a. er at skabe konkurrence i det kommunale IT-marked.
Køb af nyt IT-valgsystem er en større sag, og købet har været sendt i udbud. Af udbudsmaterialet fremgår mange “tekniske” ting, og også helt almindelige – men svært vigtige – ting, så som at kvaliteten af systemet er afgørende for om projektet bliver valgt.
Jeg synes det er helt rigtig, at netop kvaliteten af systemet er den allervigtigste parameter for udvælgelsen; det er trods alt demokratiets kerne vi har at gøre med, og ingen lande i Europa har så stor tillid til kvaliteten af deres afstemninger som vi har i Danmark. Det er helt oplagt at vi skal have et system med den højeste kvalitet, så der aldrig kan opstå tvivl om resultatet.
Da det blev offentliggjort, hvem der havde vundet udbuddet, skrev KOMBIT således på sin hjemme side:
KOMBIT har afsluttet udbuddet på udvikling, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af det nye valgsystem, og DXC Technology har sammen med deres samarbejdspartner Smartmatic International Holding afgivet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” i henhold til udbudsbetingelserne. (Min understregning).
Se mere på KOMBITs hjemmeside her.
Det er tilsyneladende ikke længere kvaliteten, der er afgørende, men økonomien. Det betyder ganske enkelt, at man har valgt det billigste system!
Jeg har tidligere skrevet om, hvad der (næsten) altid sker, når det offentlige vælger det billigste. Se her.
Advarselsflag og alarmklokker!
3 firmaer var med til det sidste, men 2 af dem kunne eller ville ikke matche KOMBIT´s maximale pris på 125 millioner, så de endte med at trække sig; der var altså reelt kun et tilbud at vælge imellem!
Kigger man på de 3 tilbudsgivere er det klart, at der er tale om store udbydere, men det bliver interessant når man går tættere på og ser at de hver især samarbejder med underleverandører, der har erfaringen på området “IT-systemer til brug ved valghandliger”.
Først var der 3 firmaer
Det danske IT firma NNIT A/S bød ind på opgaven. Deres underleverandør var ligeledes dansk. Det danske firma “Assembly Voting” skriver selv på deres hjemmeside: Assembly Voting er Danmarks mest benyttede elektroniske valgsystem til afholdelse af lov- og vedtægtsbestemte valg. Valgsystemet er dansk udviklet og understøtter alle gængse typer af valg. De fik ikke opgaven, selvom man kunne tænke, at et dansk firma med et dansk udviklet system, som har været benyttet i mange mindre sammenhænge, f.eks. HOFORs forbrugervalg og ældrerådsvalg i København, ville have en god forståelse for danskernes demokratiopfattelse. Det danske firma skulle samarbejde med et tysk firma, der har erfaring med større valg, f.eks. i Holland, Saarland og i Bayern.
Tilbage var to firmaer:
Det danske firma KMD, der har leveret det system, der skal skiftes ud og som har eksisteret de sidste 30-40 år. De skulle have en amerikansk underleverandør til at levere systemet. Denne underleverandør har leveret valgsystemer i f.eks. Frankrig, Schweiz, Australien, Norge, Island, Spanien, Canada, USA og England. Firmaet er startet i 2001 i Barcelona på universitetet. Forskerne herfra var i midten af 90´erne de første til at publicere europæiske Ph.D. artikler om sikkerheden ved elektroniske valgsystemer.
Der er således tale om et dansk selskab, der har leveret det nuværende system, som har fungeret de seneste 30-40 år i samarbejde med et europæsik funderet firma med udgangspunkt i forskning omkring valgsikkerhed i elektroniske valg.
Dette firma blev også fravalgt.
Tilbage er:
Smartmatic International Holding
DXC (det tidligere CSC) fik opgaven.DXC samarbejder med firmaet Smartmatic International Holding, der skal levere IT-systemet. Firmaet er grundlagt i Venezuela og ejes idag af to venezuelanere, der opererer fra Curacao. Firmaet er registreret i de såkaldte Panama Papers; et kæmpesagskompleks, der omhandler firmaer og privatpersoner, der opererer via skattely. Det er altså sandsynligt, at de danske skatteyderes penge unddrages skat.
Smartmatic har, lige fra dets start i Venezuela omkring 2003, en dybt problematisk historie. Første gang firmaets maskiner blev brugt ved et valg var i 2004, hvor Hugo Chavez blev valgt. Fra starten af kom firmaet under beskyldning for valgfusk. Der har i løbet af årene været en hale af beskyldninger om korruption i forbindelse med valghandlinger, om uregelmæssigheder i forbindelse med optælling af stemmer, samt beskyldninger om, at nogle af firmaets ansatte har modtaget penge for at “tricke” valget. Firmaet er blevet sagsøgt for at være uetisk, inkompetent og korrupt og stå i ledtog med Commisions on Elections i Filippinerne i 2010. Firmaet har selv hævdet, at der blev begået valgsvindel i 2017 i Venezuela. Firmaet opererer nu ikke længere i Venezuela. Senest har Senator Tito Sotto den 12. marts 2018 i det Filippinske Parlament anklaget Smartmatic for at have manipuleret resultatet af det Filippinske præsidentvalg i 2016. Ligeledes står der at læse i en artikel i den Filippinske avis Daily Tribune fra den 7. februar 2018 under overskriften: Smartmatic´s Continuing Ripoffs.
“….Deplorable is that Smartmatic has consistently evaded demands for accountability on fraud while cornering all the lucrative contracts related to the automated elections. The fact that Smartmatic always gets the better end of the bargain should always raise questions about the propriety af the poll contracts it continues to reap”.
Firmaet har leveret valgsystemer til mange forskellige lande og regioner, heriblandt: Sierra Leone, Argentina, Venezuela, USA, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Estland, Equador, Haiti, Philippinerne, Mexico, Curacao m.fl.
Det kan godt være, vi får et system, der er billigt, men jeg er overbevist om at netop tilliden til vores valg er af så afgørende betydning, at der aldrig må gås på kompromis, når det drejer sig om tilliden til demokratiets kerne; selve valget.
Politisk opmærksomhed op KOMBIT´s køb
Heldigvis er der ved at være politisk røre om købet. Hør nedenfor slutningen af podcasten Det røde Felt, hvor journalist Lars Trier Mogensen har besøg af Stine Brix fra Enhedslisten. Stine Brix har stillet flere spørsmål til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Amnitzbøll-Bille om købet. Spørgsmål som p.t. afventer svar. Se spørgsmålene her. Spørgsmål 322 – 333