Dag: 5. februar 2018

Folketingsmedlemmer udfører arbejde for det offentlige, dvs os alle sammen, de er ansat på en lidt speciel kontrakt, og det har ofte været en lidt speciel ansættelsesprocedure. På trods af at det offentlige betaler deres løn og deres pensionsordning kan man ikke sige, at de er offentligt ansatte.

Jeg har spurgt folketinget oplysningsudvalg og fået dette svar:

“Folketingsmedlemmerne er valgt til Folketinget og kan derfor ikke siges at være i et egentlig ansættelsesforhold lig eksempelvis en offentlig ansat. Vederlaget udbetales af Folketingets Administration. Selve udgifterne til vederlag m.v. er optaget på finansloven.”

Hvorfor er det i det hele taget interessant om folketingsmedlemmer er offentligt ansatte? Det er det fordi, der for offentligt ansatte gælder en meget “stram” instruks vedrørende “God adfærd i det offentlige” der blandt andet beskriver hvilke gaver man må modtage som offentligt ansat.

I skrivelsen, der netop er blevet nyrevideret og udgivet af Moderniseringsstyrelsen, en styrelse under Finansministeriet, hedder det blandt andet: De forvaltningsretlige principper om modtagelse af gaver og andre fordele skal ligesom reglerne om habilitet forebygge, at der opstår situationer, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt den ansatte vil være saglig og upartisk i varetagelsen af sine arbejdsopgaver. Reglerne har dermed også til formål at beskytte den ansatte. Overordnet skal principperne medvirke til at sikre befolkningens tillid til det offentlige.

Dette gælder altså ikke for folketingsmedlemmer!

I weekendens Politiken læste jeg følgende:

I bestikkelsessagen, hvor offentligt ansatte har modtaget gaver eller andet fra IT-leverandøren Atea, har en offentlig ansat i Københavns kommune modtaget en gave til en omtrentlig værdi af 10.000 kr – det samme som værdien af det sommerhusophold Lars Løkke modtog af en af kvotefiskerne, dengang i 2014, da han var folketingsmedlem.

Denne offentligt ansatte er blevet idømt 20 dages betinget fængsel samt 40 timers samfundstjeneste – Lars Løkke, dengang folketingsmedlem nu statsminister går fri!

Det er helt rigtigt – og uhyre vigtigt, at folketingsmedlemer og ministre, ja, vi alle kerer os om habilitetsproblemer blandt de offentligt ansatte. Men det virker ærlig talt direkte modsat – mistillidsskabende! – at de selv – eller i hvert fald en af dem; nemlig statsministeren – ikke føler, at han skal medvirke til at sikre befolkningens tillid til det offentlige.

Løsningen ligger imidlertid lige for:

Selvom folketingsmedlemmer principielt ikke er offentligt ansatte, bør Moderniseringstyrelsens skrivelse om “God adfærd i det offentlige” også gælde for dem.