Bankerne – pengeskabelse 1

“Den måde, bankerne skaber penge på, er så simpel, at den virker frastødende på fornuften” -John K. Galbraith, Canadisk økonom, der levede fra 1908 til 2006.
I den lille video fra Danske Bank vises det, hvordan banken opererer med penge. Se eller gense evt. videoen, som ligger i bunden af indlægget: Bankerne.

Der er en lille visuel finte, som bør bemærkes.

Pengestrømmen er symboliseret ved mønter, der kommer ind i banken fra den ene side, for derefter at forlade banken i den anden side. Det skal nok forestille indlån og udlån. Der er to ting at hæfte sig ved i fremstillingen, fordi det billede, der dermed skabes er faktuelt forkert og fordi netop disse to forhold er helt fundamentale i forståelsen for, hvordan bankerne rent faktisk fungerer.

Mønterne, der cirkulerer, er det første man skal hæfte sig ved. Igennem de sidste 25 år er mængden af mønter (- og sedler) i vores samfund faldet drastisk i takt med udbredelsen af elektroniske betalingsmidler som f. eks dankortet m.m. Faktisk er det således, at kun ca 5% af den samlede pengemængde i Danmark udgøres af fysiske mønter eller sedler. Resten er “hævepenge” eller “kontopenge” som står på en konto i en bank, og som bruges som betalingsmiddel ved blot at køre dankortet gennem scanneren, eller at overføre til en andens konto. Prøv evt. at tænke på, hvordan du betaler for ting/ydelser i din hverdag. Hvordan betaler du for dine dagligvarer? Hvordan betaler du for din husleje, forsikringer osv. Sikkert ikke med pengesedler eller mønter.

I Danmark har kongen, som den eneste, myndighed til at trykke sedler og mønter, og af praktiske grunde er denne ret videredelegeret til Nationalbanken. (Grundloven §26)
Men når Nationalbanken kun producerer 5% af betalingsmidlerne i Danmark, hvem producerer så resten?  – eller skulle man sige: hvem fremtryller så resten? Dette er indholdet til et senere indlæg.

Den anden ting, man skal lægge mærke til i videoen er mængden eller antallet af mønter, der cirkulerer. Der er visuelt et nydeligt billede, hvor der er balance, fordi der er lige mange mønter på højre og venstre side af banken, symboliserende, tror jeg, at der er balance. Altså at der er ligeså meget indlån, som der er udlån, eller at banken kun låner lige så mange penge ud, som den får penge ind. Hvis man tænker sådan – og det er vel den almindelige gængse opfattelse – så tager man helt og aldeles fejl. Banker låner så mange flere penge ud end de får ind, at det historisk set flere gange ( -og senest i 2008-09) har betydet nationale og internationale kæmpekriser. Banker, ja selv lande er faktisk gået bankerot, og det er ikke kun noget der er sket i meget gamle dage. I 2008 gik den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs, og i Danmark kan nævnes Roskilde Bank. I 2002 gik Argentina bankerot og i 2008 balancerede Island på en knivsæg på bankerottens kant. Island er derfor nu i gang med at gentænke deres banksystem.

Hvordan kan banker låne flere penge ud, end de har? – og hvordan får det betydning for samfundsøkonomien? Det er et – meget stort – emne til kommende indlæg.

Rex Tillerson – USA og handelsaftaler

Mens Donald Trump holder pressemøde og endu engang forbløffer verdenen, er flere af hans kommende ministre til høring i det amerikanske Senat, der skal godkende dem som ministre. Heriblandt Rex Tillerton, direktøren for Exxon, der, uden politisk erfaring, skal være udenrigsminister.

Under denne høring sagde Rex Tillerton, at han støtter handelsaftalen mellem USA og stillehavslandene, TTP. Man kan ikke vide om hans støtte også gælder den nordamerikanske handelsaftale NAFTA mellem Canada og Mexico og TTIP aftalen, der er under forhandling mellem EU og USA.

Donald Trump har under sin valgkampagne gjort det meget klart, at han på den første dag i det hvide hus vil trække USA ud af TTP, ligesom han har også ytret sig meget kritisk om NAFTA.

Det skal derfor blive interessant at se, hvordan præsidenten og udenrigsministeren i fællesskab forholder sig til handelsaftalerne, når de er blevet indsat.

Navnlig når det gælder TTIP aftalen som er under forhandling mellem EU og USA, er det spændende at se, hvordan udviklingen bliver. Efter min, og andres mening, indeholder aftalen forhold, der er helt undergravende og derfor uantagelige for en selvstændig demokratisk stat. Mere om TTIP  (- og CETA) i et senere og længere indlæg.

Chance the Rapper – Grammy

– Huge shoutout! and tons of respect to my man, Chance the Rapper for being nominated to this years Grammy awards!

Chance the Rapper vil ikke ejes af et record company, han vil ikke være og er ikke “signed”. I stedet laver han sin egen musik, med dem han vil arbejde sammen med, og udgiver det til gratis streaming.

Det helt vidunderlige er at til dette års Grammy Award – som jo er pladeselskabernes hyldest til sig selv og sine! (-kontraktbundne kunstnere) – er Chancelor Bennett nu blevet nomineret til en Grammy. Det er første gang i historien at en ikke-signed kunstner nomineres. Chance er nomineret i kategorierne: Best new Artist. Best rap album (Colouring Book). Best rap performance (No problem). Desuden er han co-nomineret for sin deltagelse på Kanye Wests The Life of Pablo, samt hans medvirken på nummeret Ultralight Beam herfra.

No problem, som har deltagelse af Li´l Wayne samt 2 Chainz, er en decideret – måske endda lidt agressiv, med et glimt i øjet – afvisning af den pladeindustri, som nu hylder ham med en grammy. Så kan det ikke blive større.

2016 var Chance the Rappers år – more to come!

 

Donald Trump – Hacking

Citat fra Kristian Madsens artikel i Politiken i dag, den 12. januar.

“Trump anerkender for første gang i klar tekst den amerikanske efterretningstjenestes påstand om, at Rusland stod bag hacking af bl.a. demokraternes partikontor. Alligevel synes Trump næsten at forsvare det russiske efterretningsangreb, fordi de afslørede ting om Hillary Clinton, der i hans øjne var væsentlige. »Hacking er forkert. Men se på de ting, der blev hacket. Se på det, vi lærte af det hackerangreb«, sagde Trump”.

Altså synes Trump at mene, at hacking er forkert – hvilket jo er indlysende; men fortsættelsen sår unægtelig tvivl om, om han virkelig mener det: “Men se på de ting, der blev hacket. Se på det, vi lærte af det hackerangreb”
Altså er hacking forkert, fordi det selvfølgelig ikke er tilladt, af mange grunde, at tiltvinge sig adgang til andre menneskers eller organisationers private oplysninger og derefter at offentliggøre dem, men hvis de oplysninger, der kommer frem, når nogen så alligevel gør det, passer ind i ens egen opfattelse eller – i dette tilfælde – formodentlig kan være medvirkende til, at man bliver president of the US, ja, så er hacking måske slet ikke så værst endda. Hmm…

Bankerne

Umiddelbart før jul kunne man læse, at verdens ældste bank og den tredjestørste bank i Italien, “Banca Monte dei Paschi di Siena” var tæt på at gå konkurs. I dagene mellem jul og nytår meddelte den nytiltrådte italienske regering så, at den ville stille 20 milliarder € til rådighed for at redde de nødlidende italienske baner. Den italienske banksektor er blandt europas allerdårligste, selvom landet har verdens 10. største økonomi. Det kom også frem, at Banca Monte dei Paschi di Sienas likviditetsbehov var 8,8 milliarder €. I skrivende stund ved jeg ikke, hvad udviklingen omkring banken er.

Denne bankhistorie er en god anledning til at stille sig selv en masse spørgsmål, hvis svar er yderst nødvendige for at forstå, hvordan banker fungerer, og (begynde at) forstå hvilken rolle bankerne spiller i samfundsudviklingen, både lokalt og globalt. Jeg er klar over, at der findes forskellige typer af banker, men jeg tænker her helt bredt på bankvæsen i almindelighed.

Nogle af de spørgsmål, man kunne stille, kunne være: Hvordan fungerer en bank? – Hvad er en banks formål? – Kan en bank gå konkurs? – Hvad er det der gør, at en bank bringer sig selv i en situation, hvor den måske går konkurs? – Når regeringen vil stille 20 mill. € til rådighed, hvor kommer de så fra? – Hvorfor har banken et likviditetsbehov? – Hvorfor mon den italienske regering vil hjælpe en privat virksomhed med at undgå konkurs? – Er andre banker i verden i fare for at gå konkurs? – osv – osv.

Det bliver helt sikkert til mange indlæg om banker på denne blog. Næste indlæg skal handle om, hvordan banker fungerer, og hvordan de i virkeligheden fuldstændig har overtaget – til min store overraskelse – funktionen med at skabe samfundets penge. Jeg har valgt denne lille video fra Danmarks største bank, Danske Bank, som oplæg.

Danske Bank forklarer, hvordan banken fungerer.