Når Nationalbanken kun producerer 5% af pengemængden i Danmark, hvem skaber så resten? Svaret er, at det gør bankerne.
Den pengemængde, der er tale om består af alle de fysiske penge, der er i omløb, samt indestående på alle danskeres hævekonti, hvilket også benævnes anfordringsindskud. Pengemængden opgøres af Nationalbanken, og udgør i runde tal knapt 1.000 milliarder, hvoraf altså Nationalbanken står for de ca. 50 milliarder (de fysiske penge). De resterende 950 mia. skabes af bankerne (“Kontopenge”)
Hvordan kan bankerne skabe penge?
Det foregår sådan her:
En mand går ned i banken. Han vil gerne låne 100.000 kr, f. eks til en ny bil.
Kassereren gør følgende: han opretter en lånekonto i banken på -100.000 kr. Han skriver det på sin computer. Derefter overfører han +100.000 kr på mandens hævekonto. Han skriver det på sin computer. Rede penge er på intet tidspunkt involveret; alt hvad der sker er indtastninger på en computer.
Hvis vi forestiller os, at Nationalbanken lige nu beslutter sig for at opgøre pengemængden i Danmark, og det gør de jo ved at opgøre alle hævekonti i Danmark, ja så vil de jo se, at mandens hævekonto er 100.000kr større, hvorfor, alt andet lige, den samlede pengemængde i Danmark er vokset. Banken har lige skabt 100.000 kr.
Manden har ikke fået nogen fysiske penge udbetalt. Ingen andres konti har leveret penge til at denne transaktion kunne foregå. Det eneste, der er sket, er bankmandens to tastetryk. Der er nogle, der påstår, at bankerne på denne måde laver penge ud af den blå luft.
Men hov, hvad skete der lige der?
Mandens hævekonto voksede med 100.000 kr som han jo kan bruge til at købe en bil eller hvad han nu har lånt til. Han kan så at sige bruge sit dankort for 100.000 kr. mere end før – han har fået mere købekraft!
Omvendt har han jo nu en gæld til banken, som han løbende skal afdrage på. Hver gang han betaler tilbage, dvs overfører penge fra sin hævekonto til sin lånekonto i banken, og derved nedbringer sin gæld, nedbringer han i princippet den samlede pengemængde i samfundet med det tilsvarende beløb.
Jeg har endnu ikke forholdt mig til det faktum, at manden jo skal betale mere end de 100.000kr, som han oprindeligt lånte. Hvis han har lånt de 100.000kr til 8% årlig rente over en 5 årig periode vil han skulle betale små 150.000kr tilbage. Det vil sige, at banken skal have små 50.000kr for at låne manden de penge, som de skabte ved to tastetryk på computeren. Om det er der umiddelbart 2 ting at hæfte sig ved; 1 – er det fair?, 2 -penge, der skabes af banken medfører ALTID ekstra gæld for den, som låner pengene.
Hvis vi tager det første først – er det fair?
De 50.000 går tydeligvis ikke til at dække det “store” arbejde, man i banken har haft med at etablere lånet. Banken skal sikre sig, hvis ikke pengene/alle pengene kommer tilbage igen, dvs en del de 50.000 kr går til at dække et evt. tab, men da banken som regel tager pant i bilen, vil denne jo altid kunne indbringe en del af gælden. Tabet bliver meget lille. Alt i alt er det langt fra alle de 50.000kr der går til at dække tab; en ikke uvæsentlig del af dem er ren fortjeneste. Man skal huske, at banken er en privat virksomhed, hvis formål udelukkende er at tjene penge til ejerne, dvs aktionærerne. I perioden fra finanskrisen til nu har Danske Banks aktionærer tjent 145 milliarder.
Det andet punkt – at de penge som banker skaber medfører altid gæld – mere gæld.
Et lille tankeeksperiment: Forestil dig et lukket rum med, lad os sige, 25 studerende og en professor. De leger nu følgende lille leg: Professoren er banken og han låner nu hver studerende 1.000 kr til 10% rente. Ingen forlader rummet, men ved forelæsningens afslutning skal pengene betales tilbage med rente. Hurtig hovedregning fortæller, at der mangler 2.500 kr. – hvor skal de komme fra?
De 950 mia. kr. som bankerne ind til nu har skabt, skaber hele tiden mere gæld, som også skal betales tilbage. En gældsspiral, der blot vokser og vokser, og der er ikke penge nok til at betale gælden!
Men er der egentlig noget galt i, at de private bankerne skaber 95% af danskernes penge?
Ja, i høj grad!
– og det bliver temaet i et nyt indlæg om bankernes pengeskabelse.